Læsetid: 2 min.

Det amerikanske Senat frygter udvanding af NATO

31. marts 1998

Jesse Helms er imod fredsbevaring uden for Europa, andre senatorer ønsker tre års pause inden næste udvidelsesrunde

Amerikansk skepsis
Boston - Det amerikanske Senat forventes at godkende udvidelsen af NATO i løbet af dette forår, men det bliver med ét vigtigt forbehold - at alliancen så vidt muligt undgår at engagere sig i fredsbevarende missioner udenfor de 19 medlemsstater.
"Mange senatorer frygter, at NATO vil blive udvandet, og jeg deler denne bekymring. Vi kræver sikkerhed for, at fredsbevaring og opbygningen af nye nationer ikke overskygger NATO's vigtigste opgave, det territoriale forsvar," sagde formanden for Senatets udenrigsudvalg Jesse Helms fornylig.
Efter lang tids drøftelser mellem ledende senatorer og Clinton-regeringen er denne og andre betingelser vedrørende NATO's rolle i det 21. århundrede blevet nedprentet i en bindende resolution, som vil blive hægtet på traktatteksten. Resolutionen kræver bl.a., at Rusland hverken må have formel indflydelse eller vetoret i NATO og at alliancen under ingen omstændigheder skal have FN's samtykke til at forsvare sine medlemmers sikkerhed.
I Kongressen og blandt almindelige amerikanere er der et udbredt ønske om at lade de europæiske NATO-lande overtage ansvaret og den finansielle forpligtelse for sikkerheden på Balkan-halvøen, som har kostet 6 mia. dollar siden 1996. NATO overtog i 1995 FN's fredsbevarende arbejde i Bosnien. Kun i Makedonien opererer soldater fra NATO-lande under FN-mandat.
Under senatshøringer har udenrigsminister Madeleine Albright imidlertid bekræftet, at operationer uden for NATO's eget område vil "få en høj prioritet" og andetsteds har hun endda talt om at udvikle alliancen til en fredsbevarende faktor "fra Mellemøsten til Centralafrika."
Den slags udtalelser bekommer ikke Senatet vel. "Det ville omforme NATO's rolle fra et forsvar af Vesteuropa til et mini-FN," siger den republikanske senator John Ashcroft, en modstander af NATO-udvidelsen.

Strategisk pusterum
Ærkekonservative Jesse Helms gør dog en undtagelse. "Hvis NATO en dag bliver truet af masseødelæggelsesvåben fra slyngelstater - som Iran, Irak, Libyen og Syrien - skal alliancen kunne svare med et luftangreb," mener han.
Sagt på en anden måde: Mange i Senatet er villige til at give grønt lys til "out-of-area" operationer, men kun hvis missionens formål passer ind i amerikansk udenrigspolitik.
Det er endnu usikkert, hvor mange af Senatets 100 medlemmer, der planlægger at stemme imod NATO-udvidelsen.
Ratificering af en traktatændring kræver 2/3 flertal eller 67 stemmer, inklusiv vicepræsident Albert Gores stemme, hvis det bliver nødvendigt.
Foreløbig har ni republikanere og otte demokrater erklæret, at de agter at stemme imod. Gruppen anføres af to højt respekterede senatorer, nemlig republikaneren John Warner og demokraten Patrick Moynihan.
De har anmodet om en udsættelse af afstemningen til juni for at give mere tid til debat om bl.a. militære krav stillet til NATO's nye medlemmer, omkostninger, fremtidig baltisk medlemskab og EU's udvidelse mod Øst.
Selv de ivrigste tilhængere af NATO-udvidelsen erkender, at støtten i Senatet ikke stikker særligt dybt. Det store slag kommer derfor til at stå om en forventet anden udvidelsesrunde med lande som Rumænien, Slovenien og mest kontroversielt - Estland, Letland og Littauen.
Senatorerne Moynihan og Warner har i en tillægslov knyttet til traktatteksten foreslået at give NATO "et strategisk pusterum" på tre år, indtil man ser hvordan Polen, Ungarn og Tjekkiet er faldet på plads.
Tidligere senator Sam Nunn ønsker en pause på ti år. Det anses ikke for usandsynligt, at forslaget bliver vedtaget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her