Læsetid: 4 min.

Angerfuld Clinton undskylder i Rwanda

26. marts 1998

Den amerikanske præsident beklagede under sit besøg i Kigali USA's og Vestens passivitet op til folkemordet i Rwanda

BOSTON - "Måske den værste synd, USA har begået mod Afrika, er at forsømme og forbigå dette kontinent."
Denne angerfulde udtalelse kom fra præsident Bill Clintons mund under hans besøg på en landsbyskole i Uganda tirsdag, og må anses for at være den hidtil klareste tilkendegivelse af, at De Forenede Stater planlægger at lægge sin Afrika-politik om.
Clintons halvanden uge lange rejse til seks afrikanske lande er den første etape, hvor præsidenten i kraft af mediedækningen håber at placere Afrika på amerikanernes nethinde som et kontinent, der er i rivende politisk og økonomisk udvikling.
"Vi skal overbevise amerikanerne om, at Afrika ikke kun plages af konflikt, krig og hunger. Samtidig ønsker USA at bygge et nyt partnerskab med Afrika for det 21. århundrede," forklarede Susan Rice, viceudenrigsminister for Afrika, inden sin afrejse.
Amerikanernes 'genopdagelse' af Afrika er en sammensat affære. Dels hænger det sammen med afro-amerikanernes ønske om at opsøge deres etniske og kulturelle tilhørsforhold i de seneste 20-30 år. Jesse Jackson ledsager f.eks. Clinton til Afrika sammen med sorte politikere og forretningsfolk.
Hvert år rejser 100.000 amerikanere af afrikansk afstamning til kontinentet. I USA arbejder sorte lokalpolitikere hårdt på at få virksomheder ejet af afro-amerikanere til at investere i Afrika. Flere delstater og storbyer har sendt handelsdelegationer afsted.

Reagerede for langsomt
USA har andre motiver til at engagere sig mere i Afrika, og de er pragmatiske. Siden FN-fiaskoen i Somalia, hvor 17 amerikanske soldater mistede livet, har USA holdt en sikker afstand til krige og konflikter på kontinentet. Men folkemordet i Rwanda og krigen i Congo demonstrerede, hvor enorme de menneskelige omkostninger kan blive, hvis USA og Vesten vælger at stå passivt bi.
"Vi reagerede ikke hurtigt nok på folkemordet her i Rwanda," sagde en angerfuld Clinton under et tre timers besøg i landet i går. "Aldrig igen bør vi forholde os passive, når vi står overfor uomstødelige beviser."
Med dette for øje planlægger USA at involvere sig mere i indre afrikansk storpolitik. Gårsdagens regionale topmøde i Uganda, som bl.a. samlede lederne fra Kenya, Congo og Etiopien havde netop til hensigt at give amerikansk opbakning til skabelsen af en magtblok i Østafrika, der kan bevare freden og gøde jorden for økonomisk udvikling.
Selv om de fleste af disse ledere ikke ligefrem kan skilte med at være demokrater eller beundrere af menneskerettighederne, vil USA samarbejde med dem, hvis de langsomt rykker mod demokratiske tilstande og rydder op i deres korrupte statssektorer. "Det giver ikke mening at isolere dem blot på grund af menneskerettigheder," siger Kwame Gyan fra en amerikansk menneskerettighedsgruppe til Information.
Politisk stabilitet er en forudsætning for økonomisk vækst. Derfor ser amerikanerne det nye post-apartheid Sydafrika som et politisk anker og formidler af økonomisk udvikling i det sydlige Afrika. Det vil Clinton understrege i sine møder med præsident Nelson Mandela idag.
Værre står det til i Vestafrika, hvor Nigeria allerede har spillet lokal politimand i Sierra Leone og Liberia. Det stiller USA i et dilemma, eftersom Nigeria styres af et militærregime.
Fra et afrikansk synspunkt er handel, investering og bistand dog den afgørende lakmusprøve for USA's tilbud om et partnerskab.

Frihandelslov
Ugen før Clintons afrejse vedtog det ene kammer i Kongressen en frihandelslov, som vil lade en udvalgt gruppe demokratiske og reformorienterede afrikanske lande eksportere tekstiler toldfrit til det amerikanske marked.
Disse lande vil også modtage bistand til forbedring af infrastruktur og gældslettelse. Som modydelse tvinges de til sænke toldmuren og give fri adgang til udenlandske investeringer.
Idéen blev undfanget på Harvard-universitetets Institut for International Økonomisk Udvikling, som ledes af professor Jeffrey Sachs. Men planen har fået en blandet modtagelse i politiske og akademiske kredse.
"Hvordan skal afrikanske lande kunne konkurrere i den globale økonomi, når de ikke har midler nok til at uddanne alle deres børn og unge," siger Kwame Gyan, en ghanesisk advokat uddannet i USA.
USA's handel med Afrika er minimal. En procent af amerikansk eksport går til det sorte kontinent, mens to procent af USA's import er afrikanske varer. En meget høj del af samhandelen foregår i øvrigt med Sydafrika og Nigeria, de to største og rigeste lande, hvilket efterlader småbidder til de 46 andre nationer syd for Sahara.

Lille bistand
USA bilaterale bistand til de 48 lande er forsvindende lille, kun 700 mio. dollar. I 1994 var hjælpen 1,3 mia. dollar.
"Vi planlægger ikke at nedskære bistanden yderligere, tværtimod," siger Eric Rubin, talsmand i Det Hvide Hus, til Information.
Men indtil USA udviser større vilje til at lette de tyve fattigste afrikanske landes enorme gældsbyrde på 220 mia. dollar, er det tvivlsomt, om amerikanske investeringer og eksport til Afrika vil vokse betydeligt.
"Gælden dræner deres resourcer," siger Justin Forsyth, leder af den engelske udviklingsgruppe Oxfam i USA, til Information.
I Afrika går mellem 45 og 65 cents på hver tjente dollar til betaling af renter på gælden, hvilket sætter disse landes økonomi i en skruestik. Der er ikke nok penge til uddannelse, investering i telekommunikation, kraftværker og anden infrastruktur - og uden det vil Afrika have svært ved at blive medlem optaget i den USA-dominerede globale økonomi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu