Læsetid: 4 min.

Banen er kridtet op til det store slagsmål

17. marts 1998

Storkonflikten kommer - begge sider har ført sig så ultimativt frem, at det er svært
at slække på fordringerne uden at få ballade med baglandet

De mandsdominerede forbund Metal og SiD i storkonflikt sammen med Kvindeligt Arbejderforbund fra næste uge, blandt andet på et krav om fuld løn under barsel? Det lyder på en gang næsten for kønspolitisk korrekt og for gammeldags til at være sandt.
Ikke desto mindre regner begge sider af forhandlingsbordet det efterhånden for uundgåeligt, at op mod 500.000 danske lønmodtagere går i strejke indenfor den kommende uge.
CO-industri ønsker ekstra feriedage, kortere arbejdstid på skiftehold og højere pension foruden den fulde løn under barsel. De ønsker har forhandlingsmodparten Dansk Industri (DI) ikke lyst til at efterkomme.
Når konflikten går i hårdknude i år, hænger det sammen med nogle alvorlige kiks i overenskomstforhandlingerne i 1995.
Industriområdet indgik en tre-årig overenskomst, mens alle andre indgik to-årige overenskomster som sædvanlig. Der var nærmest åben krig mellem DI og nogle mindre arbejdsgiverorganisationer, og denne uorden i rækkerne kostede både formanden og direktionen i DA livet.
Siden reorganiseringen af organisationen har DA haft styr på tropperne, men ulykken var sket. Og den handler også om pensionsbidragene.

Efterslæbet
I 1995-overenskomsten fordelte industrien den aftalte pensionsstigning over tre år: Arbejdsgiverne betalte tre gange 0,4 procent i stedet for de to gange 0,6 procent, som arbejdsgiverne under de to-årige overenskomster måtte af med.
I 1997 blev der med forligsmandens intensive hjælp indgået et-årige overenskomster, typisk med en pensionsstigning på 0.6 procent. Med den konsekvens, at set over en tre-årig periode havde industrien fået 3 gange 0,4 procent, mens de andre havde fået 3 gange 0,6 procent. Altså 1,2 mod 1,8.
Det passer bestemt ikke forhandlerne i CO-industri, som var først med et gennembrud på arbejdsmarkedspensionerne.
"Efterslæbet", som lønmodtagersidens forhandlere kalder det, skal indiskutabelt hentes ind, har både Max Bæhring, formand for Dansk Metal og Willy Strube, formand for Fabriksgruppen i SiD understreget.
Meget tydeligt. Så tydeligt, at det bliver svært at give køb på det krav uden at tabe ansigt.
Samtidigt vil CO-industri have del i den generelle økonomiske fremgang.

Den runde løsning
Set fra arbejdsgiverside tegner billedet sig helt anderledes.
Herfra var udspillet den såkaldte nul-løsning: Hvis lønmodtagerne ønsker forbedringer på et område, må der kompenseres på andre områder.
Begrundelsen for denne påholdenhed er kort sagt konkurrenceevnen: Dels det sidste halve års lave lønstigninger i Danmarks store samhandelspartnere Tyskland og Sverige.
Dels de politisk bestemte omkostninger: Siden den store omlægning af arbejdsmarkedsafgifterne i 1988 har arbejdsgivernes udgift på dette felt været nogenlunde stabilt indtil 1998, hvor de stiger med trekvart procent, ifølge DA's beregninger.
Og ved siden af grønne afgifter og den såkaldte sygeskat på 325 kroner om året pr. medarbejder, er staten begyndt at kradse skat af feriepenge ind på et tidligere tidspunkt, hvilket påfører virksomhederne et rente- og likviditetstab i forhold til tidligere.
Når lønstigningerne i Tyskland ligger på knap tre procent, mens danske lønninger stiger med fire (i kraft af lokale lønforhandlinger), som staten så lægger yderligere trekvart procent oveni, er banen selvsagt kridtet op til slagsmål:
"De penge, virksomheden har betalt til staten, kan vi ikke også betale til medarbejderne," sagde formanden for DI's forhandlingsudvalg Gerhard Albrechtsen da forhandlingerne begyndte i januar.
Mens Willy Strube, som er SiD's forhandler i CO-industri, kort og godt kommenterede DI's udspil:
"Den går ikke. I skal til lommerne igen."

Aldrig gratis
Overenskomsten mellem DI og CO-industri dækker cirka 200.000 lønmodtagere. Desuden bliver industriens overenskomst kopieret i et meget stort antal virksomheder, der står uden for Dansk Arbejdsgiverforeningen.
I dette års overenskomstforhandlinger fylder industrien så meget som to tredjedele af det forhandlede stof (fordi det store HK-område i 1997 lavede tre-årige overenskomster).
Derfor mønstrede Dansk Arbejdsgiverforening allerede før jul sine rækker og fik de mindre organisationer til at undertegne en håndfæstning, der giver DI rollen som den organisation, der lægger niveauet i forhandlingerne. Logikken er klar: Forlig på andre områder ville nemt kunne cementere afstanden mellem parterne på industriområdet - af den simple årsag, at forlig aldrig er gratis.

Stigende realløn
Det paradoksale er, at selvom de danske lønstigninger har ligget på omkring 4 procent og under de lande, vi konkurrerer med siden 1989, så er reallønnen steget mere end i det foregående tiår, hvor de nominelle lønstigninger var væsentligt højere. Også LO har kvitteret for de gode resultater, der kommer ud af en lav inflation og god konkurrenceevne.
Men nu kører den mere end hundrede år gamle forhandlingsmaskine. Der er gået god gammeldags overenskomstretorik i forhandlerne.
Ordet nul-løsning i en højkonjunktur virker på fagbevægelsen som røde klude på spanske tyre. Lige som ordet "efterslæb" ikke findes i DI's ordbog:
Godt nok har industriens ansatte ikke fået lige så meget som andre områder i pension, men der er ingen grund til at tro, at de så ikke har hentet tilsvarende ind på andre områder i de lokale forhandlinger, mener de.

Ultimativt
Og begge sider har ført sig så ultimativt frem, at det er svært at slække på fordringerne uden at få ballade med baglandet.
I morgen skal industriens parter mødes til de afgørende forhandlinger hos forligsmanden.
Han har mulighed for at udsætte konflikten i yderligere to uger, hvis han sporer tegn på forligsmuligheder. Repræsentanter fra både LO og DA betegnede det imidlertid mandag som overvejende sandsynligt, at konflikten kommer. Nu.
Det er næppe teatertorden. Folk, der ved, hvad de taler om i de to organisationer, giver gode råd om at fylde køleskabet og fryseren op. De tror ikke, forligsmanden magter at løse op for den hårde knude.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her