Over en halv million arbejdsdygtige personer er uden arbejde. Og der er formentlig hundredetusinder af job at hente på et nyt arbejdsmarked for service
DE UDSTØDTES TUR
Der skete noget opsigtsvækkende under valgkampen.
Så sent som den 18. december havde statsminister Poul Nyrup Rasmussen i Information fastslået, at "der er ingen, der bliver udstødt fra arbejdsmarkedet. Jeg kender dem ikke."
Men den 28. februar - godt en uge efter valgets udskrivelse - fastslog den radikale økonomiminister Marianne Jelved:
"Polariseringen er ikke stoppet. Den sociale arv er ikke brudt. For de 20 procent, der er tilbage, må vi sige, at det er deres tur nu."
"Nu handler det om dem, der ikke har fået en chance i hele deres liv," gentog ministeren. Og fremturede:
"Vi skal have en kulturrevolution. Medarbejderne (på alle landets virksomheder) skal have det klart for sig, at det er et fattigt samfund, der ikke kan tilbyde andet end forsørgelse. Der skal være alternativer til bare at give mennesker penge for at passe sig selv."
Dermed var de udstødte - de 20 procent, den halve million, dem statsministeren ikke kendte - pludselig blevet et centralt tema i valgkampen. Og nu er det efter sigende et lige så centralt afsnit i det regeringsgrundlag for den ny SR-regering, som ventes offentliggjort mandag. Om dette afsnit også er konkret, substantielt og handlingsrettet nok til at sikre den 'kulturrevolution', Marianne Jelved selv efterlyser, er ifølge Informations oplysninger tvivlsomt.
Revolutionen handler om at sikre reelle, varige jobmuligheder til den gruppe af arbejdsdygtige personer uden for de beskæftigedes rækker, som p.t. består af:
*89.000 på bistandshjælp
*43.000 på overgangsydelse
*140.000 på efterløn eller delefterløn
*55.000 arbejdsdygtige på førtidspension
*25.000 på uddannelsesordninger
*50.000 i jobtræning, puljejobs o.lign. samt
*200.000 ledige tilmeldt arbejdsformidlingen.
I alt næsten 600.000 arbejdsduelige personer.
"Det er så mange, at de - hvis de alle blev talt med - ville bringe den danske ledighedsprocent op fra de officielle 6,7 procent til 19 procent," siger økonom i Håndværksrådet Henrik Friis.
Mens valgkampen bølgede, nåede diskussionen kun til at handle om, hvordan skattesystemet kan stimulere til at bringe flere ind på arbejdsmarkedet. Opskriften fra CD, Venstre og de konservative hedder jobfradrag: et fradrag der letter beskatningen for de lavestlønnede lønmodtagere, sådan at incitamentet til at søge ind på arbejdsmarkedet og få løn i stedet for overførselsindkomst bliver større. I dag er det ifølge professor Nina Smith - en af de tre økonomiske vismænd - sådan, at hvert tiende A-kassemedlem i beskæftigelse sætter penge til ved at gå arbejde i forhold til at gå på dagpenge
Socialdemokratiet og de radikale mener imidlertid, at jobfradraget er for dyr og kompliceret en måde at skabe beskæftigelse på. Derfor hælder regeringspartierne til modellen, hvor bundskatten sænkes. Også det kan stimulere mennesker på f.eks. dagpenge til at søge lønnet arbejde.
Jobfradrag, bundskats-regulering eller noget helt tredie - ifølge Informations oplysninger om det ny regeringsgrundlag går den ny regering ikke efter nogen vidtgående reform af skattesystemet.
Begrænsede skatteomlægninger vil måske blive gennemført. Men en skattereform, der f.eks. ved at påvirke lønniveauerne baner vej for et regulært, nyt arbejdsmarked, dét er der ikke lagt op til.
Mantraet
"Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse." Det er et mantra for regeringen, når det gælder om at gøre arbejdsløse i stand til at varetage job i det erhvervsliv, hvor kvalifikationskravene hele tiden øges. Men der er mennesker, som ikke magter at uddanne sig videre.
Ligesom der er mennesker, der uddanner sig, uden at de bagefter kan finde det job, de har skaffet sig kvalifikationer til. Endelig er der også mennesker, der trods løbende opkvalificering, fortrænges fra deres job af konkurrence fra lavtlønslandene eller teknologisk rationalisering.
"Der er efterhånden en stigende erkendelse af, at uddannelse ikke kan trække det hele. Det er vismændene enige i," siger en anden af vismændene, professor Peter Birch Sørensen.
Han henviser til, at de eksisterende uddannelsestilbud især tiltrækker personer, der i forvejen har en vis uddannelse. Tilbage står bl.a. ufaglærte, hvis jobmarked bare synes at skrumpe.
Der mangler simpelthen job. Man kan stimulere til jobsøgning via skattesystemet, og man kan kvalificere sig til en række job via uddannelse. Men når det kommer til stykket, mangler der job til de svageste. Dér ligger regeringens store, tilbageværende problem.
Rigtige job
Nogle mener, at det ikke behøver at være sådan. At der er muligheder for at skabe masser af rigtige og meningsfulde job.
Hjemmeservice-ordningen er en spæd begyndelse, men der er meget mere at hente på det næsten ikke-eksisterende arbejdsmarked, der handler om at udføre serviceydelser. Det er job, der ikke forudsætter lange uddannelser, og som heller ikke er truet af konkurrencepresset fra globaliseringen, sådan som mange hjemlige industriarbejdspladser er det.
Regeringens Velfærdskommission lavede i 1995 et omfattende analysearbejde af bl.a. dette mulige jobmarked, et analysearbejde som i dag nærmest synes glemt. I slutrapportens Bilag 7: Efterspørgsels- og beskæftigelsespotentialet har seniorforsker Lisbeth Petersen, Socialforskningsinstituttet (SFI), analyseret markedet for såkaldt forbrugsservice. D.v.s. opgaver i tilknytning til husholdningen såsom rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning samt diverse reparationsopgaver, havearbejde o.lign.
Ifølge SFI bruger en gennemsnitlig dansk husstand næsten 100 timer om måneden til opgaver af denne art, opgaver som man alternativt kunne betale andre for at varetage - med den dobbelte virkning, at man selv fik mere fri tid og andre mulighed for beskæftigelse.
Efter at have udspurgt 1.000 personer om, hvor meget af arbejdet i husholdningen, de gerne ville kunne købe sig til at få udført, nåede SFI frem til, at forbrugsservice-markedet rummer mulighed for 126.000 nye fuldtidsjob.
Ifølge nogle økonomer vil så mange realiserede job kunne føre til lønpres, fordi efterspørgslen på arbejdskraft stiger. Dette vil - i følge denne tænkning - belaste landets konkurrenceevne og dermed i sidste ende gøre nogle mennesker arbejdsløse andre steder i samfundet. I så fald bliver beskæftigelsesvirkningen mindre end de 126.000. Andre økonomer hæfter sig imidlertid ved, at der mildest talt ikke er mangel på den type arbejdskraft, som det nye servicemarked har brug for, hvorfor løndannelsen næppe - og da slet ikke i industrien - vil blive mærkbart påvirket.
Grøn hånd
I dag spirer der flere initiativer frem, som sigter på at bringe nogle af de 20 procent i rigtig beskæftigelse inden for dette store, uopdyrkede serviceområde.
Ét initiativ er det såkaldte Service Aktiv A/S. Det er et aktieselskab etableret i et utraditionelt samarbejde mellem Kvindeligt Arbejderforbund, HK-Service, Funktionærforbundet og virksomhederne ISS, Falck og Jydsk Rengøring. Med det formål at være fødselshjælper for såkaldt sociale selskaber, der skal udføre serviceopgaver for ældre mennesker, virksomheder og offentlige institutioner. Og hvor de ansatte er personer, som i dag er henvist til offentlig forsørgelse.
"Vi har forundersøgelser i gang i en række kommuner, og starter til maj den første virksomhed i Skørping," siger direktør Per K. Larsen, Service Aktiv A/S.
"Som model for det, der er på vej, kan man tage en lille virksomhed i Gentofte, der tilbyder haveservice. Den blev skabt for et år siden af nogle håndværkere, der stod arbejdsløse efter B&W's lukning. Siden er der successivt taget folk ind. De kommer primært fra et herberg på stedet, og de starter typisk i job-træning, men bliver tilbudt regulær ansættelse, når de kan tjene deres løn hjem - enten som almindeligt overenskomst-ansatte eller i f.eks. fleksjob med statsligt løntilskud. I dag er der omkring 10 ansatte," siger Per K. Larsen.
Bestyrelsen i Service Aktiv A/S har ambitionen om at skabe 6-10.000 nye job af denne type i løbet af de første fem år.
"Dette er egentlig erhvervsfremme, og det kræver, at man ser på det med andre øjne end som løsningen af et socialt problem. Vi taler om virksomheder, der skal være konkurrencedygtige og have overenskomster med de ansatte. Det er man ikke rigtig vant til inden for det sociale system, hvor man stadig tænker i individuelle, sociale løsninger."
Gunvor Auken, socialrådgiver i SiD, deltager i et lignende projekt - kaldet Grøn Hånd - og hun er enig i, at det er afgørende at skabe rigtige job, hvis de svage skal kunne fastholdes i beskæftigelse.
"Hvis der er nogen, der trænger til normale vilkår, så er det de udsatte grupper. Vi må ikke udvikle det til et terapeutisk socialsamfund, hvor den enkelte er tilskuer til sin egen sag," siger Gunvor Auken.
Projekt Grøn Hånd er et samarbejde mellem SiD, konsulentfirmaet Carl Bro og bl.a. Albertslund, Roskilde og Stenløse kommuner. Det går ud på at skabe en landsdækkende kæde af små hjemmeservicevirksomheder, hvor kunderne kan være sikre på kvaliteten af det leverede arbejde.
"Du kan sige, at vi laver en 'McDonaldisering' - et fælles koncept for de små serviceforetagender, hvor navnet Grøn Hånd giver folk tryghed for, at arbejdet udføres ordentligt, at de ansatte får overenskomstmæssig løn, at det foregår miljømæssigt i orden, osv."
Gunvor Auken vil ikke spå om, hvor mange af de udsatte, der kan bringes i arbejde på denne måde. En tidligere ambition i Grøn Hånd om at skabe 5.000 nye arbejdspladser inden udgangen af år 2002 er "for beskeden", siger hun.
"Vi er blevet så tordnende rige. Vi forbruger og forbruger. Kunne vi dog ikke snart begynde at forbruge på en måde, så vi bruger hinanden og til gengæld belaster miljøet mindre?" spørger hun.
Svaret - som bl.a. kunne handle om nye tilskudsordninger - burde ligge i det ny regeringsgrundlag.
De udsatte
Nu er turen kommet til de 20 procent, som er sat uden for arbejdsmarkedet, sagde den radikale leder Marianne Jelved under valgkampen.
Siden har hun insisteret på at få indsatsen for de svage prioriteret højt i den ny regerings arbejdsgrundlag. Det ventes fremlagt af statsministeren på mandag.
Information ser på udfordringen og på mulighederne for at skabe det nye arbejdsmarked for de hundredetusinder, der er sat uden for det gode selskab.
Det handler bl.a. om at genopfinde manden, der klippede billetter på stationen, dem der bragte rundstykker ud, og dem der hjalp med rengøring, havearbejde og reparationer.
Og det kræver en skattereform, nye tilskudsordninger og nye holdninger.
