Læsetid: 2 min.

Blair dæmper tog-privatisering

6. marts 1998

New Labour vil dæmpe privatiseringer: Partiet er rystet over de formuer, som Tory'ernes privatisering af jernbanerne har skabt

LONDON
Det er ikke fordi, man nødvendigvis skal have heldet med sig, hvis man skal med toget i Storbritannien i disse dage. Men det hjælper. Det var ellers meningen, at privatiseringen af jernbanerne skulle komme passagererne til gavn. I stedet har den mest tilgodeset nogle få 'Fat Cats' - fede katte, som de folk er blevet kaldt, der har tjent hurtige og nemme penge på at købe og videresælge de privatiserede selskaber.
Den institution, der reviderer nationens regnskaber, gennemhegler i en rapport den tidligere regerings brandudsalg af de tre selskaber, der nu ejer de gamle tog. Salget indbragte staten 1,8 mia. pund - ca. 20 mia. kroner. Men selskaberne blev videresolgt inden for to år med 850 mio. pund i profit - over 9 mia. kroner. Lige ned i lommen på de oprindelige købere.

Langsomme og forsinkede
Den krasse kritik brager lukt ned i en ophidset debat over privatiseringen. Og vicepremierminister John Prescott har nu stoppet et planlagt salg af et af driftsselskaberne - Great Western - som havde skabt endnu en håndfuld privatiseringsbaroner.
Nu går handelen kun videre, hvis John Prescott får garantier for, at de nye ejere vil investere i at gøre servicen bedre.
Det er tiltrængt. En rapport for nylig fra den britiske pendant til Banestyrelsen viser, at kun 26 af de 57 privatiserede netværk sidste år leverede en bedre præstation end året før. Andre 26 var blevet mærkbart værre, mens de resterende fem havde samme niveau.
(S)tilstanden på de britiske jernbaner er nu lige så slem, som da det offentlige British Rail var værst. Og det siger ikke så lidt.
"Generelt tror jeg, at privatisering hilses velkomment. Men den ekstreme måde, som Storbritannien har gjort det på, er for meget," siger Graham Combs fra Railway Industry Association - som repræsenterer branchens fabrikanter og leverandører
Han peger på den konservative regerings hastværk som hovedårsag til rodet.
Regeringen var så ideologisk forhippet på at sælge, at den måtte sælge billigt og hægte en statsstøtte i millionklassen på for at trække bydere til.
Hvor det gamle British Rail kostede skatteyderne ca. 1 mia. pund om året - op mod 12 mia. kroner - koster det nye, privatiserede netværk omkring det dobbelte. Ganske vist sættes støtten ned for til sidst helt at forsvinde, men alligevel.

Drastisk herresving
Tony Blairs New Labour er ikke helt så begejstret for private jernbaner, som de konservative var. Ganske vist har partiet foretaget et drastisk herresving væk fra den urokkelige tilslutning til et offentligt ejet British Rail, som det stod for i opposition. Dengang kritiserede Tony Blair planerne om privatisering kraftigt og kaldte dem "det store togrøveri".
I dag siger regeringen, at den vil arbejde for "at genskabe et forenet jernbanesystem med et offentligt ejet, offentligt ansvarligt British Rail som kerne".
Alligevel er New Labour i gang med nye privatiseringer. I øjeblikket er der hed debat om, hvordan man bringer privat kapital ind i London Underground. Beslutningen ventes her i foråret, og de 1,9 millioner daglige brugere må så håbe, at resultatet bliver bedre end det, pendlerne med de almindelige tog indtil videre har oplevet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her