Læsetid: 5 min.

Bor valget kun i kukkassen?

12. marts 1998

Eller findes det i virkeligheden? Reportage fra en i bogstavelig forstand stormfuld jagt på et svar

En stribe lange lyserøde lagner blafrer lystigt i den klare frost, men ellers er her ingenting. Ingen mennesker, ingen dyr, ingen biler og slet ikke noget valg herude, hvor vinden vender.
Ti minutter senere dukker Hans Engell op på en elmast, og da jeg har talt 14 Hans Engell-portrætter på hver sin elmast, tænker jeg, at det må høre op. Hvad det også gør. At køre efter Hans Engell på en vej i Humlebæk viser sig imidlertid at rumme sin helt egen sorte magi - mindst lige så effektive som Hans & Grethes små hvide kiselsten, viser disse fotostater sig at være: Pandekagehuset rejser sig for mine øjne i form af en rød skole, hvor man indsamler sorte krydser til dagens folketingsvalg.
Jeg kaster mit kryds ned gennem en sprække og mærker, at jeg har set valget. Jeg vil se det igen. Ved godt, at det findes inde i fjernsynet, men jeg vil se det rigtigt. Jeg vil se, om valget findes ude i virkeligheden. Så jeg tager toget derud. Toget er først hvidt og sort og bagefter rødt, men valget kan jeg ikke finde. Ingen snakker om det. Ingen snakker overhovedet. Folk drikker kaffe og gnasker wienerbasser, betaler cykelbøder og ryger cigaretter, som om dagen i dag var en helt almindelig dag.
På en station spørger jeg en pige, om hun har set valget. "Nej", siger hun. "Men jeg vil lede efter det i eftermiddag." Og så fortæller hun, at hendes mor ved en masse om valget.
"Vi snakkede netop om det i aftes, og der sagde min mor - hun er hjemmehjælper - at hvis alle danske arbejdere gjorde, som arbejderne gjorde før i tiden og stemte på ét parti, så ville meget se anderledes ud." Selv har pigen altid stemt på Socialdemokratiet. Og det gør hun også i dag.

På pub
Pigen er venlig. Hun står i en skotøjsbutik i Glostrup Centret. Fint. Vi tager til Glostrup Centret. På vejen op ad rulletrappen spørger jeg Diana, om hun har set valget. Hun er 17 og går på HF. "Flere gange," hævder hun. "Ude på min skole i Vallensbæk. Vi havde prøvevalg i går, og jeg stemte på Socialdemokratiet, fordi jeg har set i Dit valg på TV 2, at Socialdemokratier vil lade børnene blive på skolen til klokken 16, så de kan få lektiehjælp. Jeg er selv vokset op i et hjem, hvor der ingen hjælp var at få, så det synes jeg er en god ide," siger hun.
Renè ekspederer et slips og fortæller, at jeg bare skal tage til Vanløse. Der er valget, og der er vild gang i det. Han så det med sine egne øjne til morgen, for han ville have stemt, inden han tog på arbejde, men måtte opgive. Så lang var valgkøen i Vanløse.
Her i Glostrup Centret er der ingen kø. Her er der ikke andet end folkepensionister, der drikker kaffe. Bortset fra Flemming og Jan, der drikker øl. I Center Pubben. En mærkelig kraft suger mig hen til deres bord. Det viser sig at være valgkraft, for Flemming og Jan sidder just og diskuterer valget. "Selvfølgelig" har de stemt. Men ikke det samme. Flemming er helt oppe på lakridserne: Nu skal der ryddes op. Han tror, vi får en borgerlig regering. "Der må ske en forandring," siger han.
Og fortæller, at han blev skadet for tre år siden og har været på sygeløn siden. Efter seks operationer kender han det danske sociale system, og det ikke for det gode. De gamle ligger på sygehusene i stedet for på plejehjem. Kunne Nyrup ikke have ordnet det? "Han har da haft tid nok." Og så er der flygtningene og indvandrerne. Sidst han var på kommunekontoret, stod der en indvandrer ved siden af og søgte om huslejetilskud.
"Du har 350.000 kr. stående på din konto, så det kan du ikke få," lød svaret. "Det passer sgu'. Jeg hørte det selv. Du kan godt se, at der skal ryddes op i det der," siger Flemming og betaler min cola.
Jan antyder forsigtigt, at han synes, der er strammet nok op. Han har været varmemester i en bebyggelse med 35 pct. indvandrere og flygtninge - i almindelighed fine folk. Bortset fra anden generationsindvandrerne - de er giftige og går med knive. Og så kan Jan heller ikke lide, at de fremmede ikke stemmer på generalforsamlingerne. Ikke én, fanden galeme'. Man skal bruge sin demokratiske ret, siger Jan.
Flemming bestiller to kolde på svigermors regning, og bartenderen vil godt lige sige, at han er lodret ligeglad med det her valg. Det er det samme lort over hele linien. Der er ingen forskel på en politiker og en vejrprofet nu om dage.

Paradis
Da de kommer til de specialfængsler, Uffe og Flemming vil have puttet de kriminelle ind i, vinker jeg og grunder i det røde tog tilbage over, hvad kloge kollega Thygesen sagde i går. Noget i retning af, det tydeligste tegn på, at demokratiet har sejret er, når man slet ikke kan se, når der er valg.
Jeg klamrer mig til stormen og styrer mod sprogskolen KISS i Nørregade for at undersøge Thygesens teori. Hiver Karim, politisk flygtning fra Irak med opholdstilladelse i Danmark, ud af klassen. Han fortæller, at han er kommunist og læge. Hans to brødre er dræbt som følge af deres politiske standpunkter.
"Jeg kommer fra et land, hvor vi ikke har demokrati, kun Hussein. Jeg har aldrig stemt ved et valg, før kommunevalget her for nylig. Det var stort og kuldegysende øjeblik - jeg følte mig så ansvarlig. Det var Paradis for mig. Det er Paradis for mig at være i et land, hvor der er flere partier, og hvor politikerne diskuterer og kan være åbent uenige uden at være bange. Det er flot. Det er det flotteste ved danskerne - at I kan sige jeres mening og så bare videre. Flot, flot, flot."
Karim er fuld af tillid til danskerne, men kritiserer den politiske debat for at være for popularitetssøgende. Således eksempelvis indvandrer- og flygtningedebatten. Både Socialdemokratiet og de borgerlige partier bøjer sig i retning af Pia Kjærsgaard.
"Det kan jeg ikke lide," siger Karim på upåklageligt dansk. Han siger også, at han synes, det er mærkeligt, at danskerne ikke fester i gaderne på valgdagen. For vores vidunderligt demokratiske, paradisiske pandekagehus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her