Læsetid: 3 min.

CIA advarede Clinton

28. marts 1998

USA ignorerede i 1994 CIA-analyse, der forudsagde folkemord i Rwanda

BOSTON - Under et kort ophold i Rwanda i denne uge erklærede præsident Bill Clinton i en bevægende tale, at hverken han selv eller USA havde været fuldt ud orienteret om situation i landet op til og under folkemordet i Rwanda i 1994, hvor næsten én million tutsier blev myrdet af en hutu-milits.
"Overalt i verden var der folk som jeg, der sad på kontoret dag efter dag og som ikke fuldt ud fattede, den utænkelige terror I blev opslugt af," fortalte præsidenten en lille gruppe slægtninge til ofrene i Rwandas lufthavn.
Men nu modsiges Clintons påstand af historiske dokumenter.
"I slutningen af januar 1994, to en halv måned før hutu-militsen angreb civile tutsier, udarbejdede CIA en rapport om situationen i Rwanda, hvori det blev forudsagt, at 500.000 mennesker risikerede at miste livet, hvis en konflikt brød ud," siger Alison DesForges fra Human Rights Watch i New York.
"Men CIA-analysen blev ignoreret," fortæller hun Information.
Alison DesForges har i flere år forsket i FN's og de vestlige magters adfærdsmønster og beslutningsproces i forbindelse med folkemordet i Rwanda. Hendes rapport bliver offentliggjort om en måned, og den vil ifølge hende selv give et beskæmmende billede af USA's og Frankrigs rolle.
"Jeg ved ikke, om CIA-analysen nåede til præsident Clintons bord. Kontakter i amerikanske efterretningskredse har fortalt mig, at der findes andre telegrammer og oplysninger. Det er virkeligt bemærkelsesværdigt, hvor mange advarsler beslutningstagerne havde til rådighed og ignorerede. Det etablerer i sig selv et ansvar for ikke at handle," mener Alison DesForges.
Præsident Clinton har god grund til at være angerfuld. Som han sagde i onsdags: "Det er det mest intense slagteri af mennesker, vi har oplevet i dette bloddryppende århundrede. Eksperter siger, at morderne - bevæbnet med macheter og køller - var i stand til at dræbe fem gange hurtigere end nazisterne kunne i gaskamrene."
"Det internationale samfund bærer sammen med afrikanske lande sin del af ansvaret for denne tragedie. Vi reagerede ikke hurtigt nok. Vi kaldte ikke straks disse forbrydelser ved deres rette navn - folkemord. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi må gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe Jer med at bygge en fremtid."
USA har som de fleste andre nationer underskrevet Konventionen om Folkemord fra 1948, som forpligter parterne til at gribe ind militært, dersom FN kan verificere, at et folkemord er planlagt eller er undervejs.
Men amerikanerne valgte at lade hånt om hutu-hærens morderiske planer og afviste sammen med Frankrig gentagne appeller fra FN's generalsekretær Boutros Boutros-Ghali om at styrke FN's fredsbevarende tropper i Rwanda.
"På et eller andet tidspunkt må FN lære at sige nej," sagde Clinton midt under folkemordet i april 1994, og herved blev det. Massakrerne fortsatte indtil juni samme år.

Information-afsløring
Information afslørede i en serie artikler i efteråret 1996, at FN's øverstbefalende i Rwanda videregav oplysninger til FN i New York fra en højtstående kilde i Rwandas hutu-dominerede hær, der varslede et kommende folkemord. Det skete i begyndelsen af januar 1994, tre måneder inden myrderierne brød løs.
Boutros-Ghali og hans højrehånd, den nuværende FN-generalsekretær Kofi Annan sendte telegrammet videre til de amerikanske, franske og belgiske FN-ambassadører.
De to hævder at have orienteret FN's sikkerhedsråd i samme periode, men det er ifølge Informations oplysninger ikke korrekt.
Denne lapsus eller bevidste forbigåelse skyldtes tilsyneladende USA's og Frankrigs frygt for, at andre medlemmer af Sikkerhedsrådet ville kræve øjeblikkelig indgriben i Rwanda.
"USA ønskede fra begyndelsen at begrænse FN-styrkens mandat i Rwanda. Da belgierne - som stillede med de fleste tropper fra vestligt hold - i februar 1994 bad om en forlængelse, svarede USA nej," fortæller DesForges.

Halvhjertet forsøg
Ti dage efter at massakrerne begyndte i april 1994, trak Sikkerhedsrådet næsten alle tropper ud af Rwanda.
Fornylig sagde den tidligere canadiske FN-kommandant Romeo Dallaire i Rwanda, at FN formentlig kunne have forhindret folkemordet med et par tusinde ekstra soldater.
Flere afrikanske nationer, herunder Tanzania, var villige til at stille med tropper, men USA's FN-ambassadør Madeleine Albright - som i den periode argumenterede for amerikansk indgriben mod de bosniske serbere på Balkan - gjorde kun et halvhjertet forsøg på at overtale præsident Clinton til at opgive sin modstand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu