Læsetid: 4 min.

Clintons andet Afrika

21. marts 1998

For at få strøm nok til sig selv og sit følge på 800 personer medbringer Clinton sin egen generator, når han besøger Afrika i næste uge

BOSTON - For en mellemstor afrikansk stat som Ghana er det ikke nemt at skulle spille vært for en amerikansk præsident og hans følge.
Under sit besøg i den ghanesiske hovedstad Accra på mandag vil Bill Clinton f.eks. anvende sin egen medbragte generator i den officielle gæstebolig. Det lille kraftværk, som præsident Jerry Rawling rekvirerede for flere millioner dollar nogle år tilbage, leverer ikke nok strøm til lederen af en supermagt.
"Jeg glemmer det aldrig. En udsending fra Det Hvide Hus bad os faktisk om at udskifte generatoren, men det har vi ikke råd til," sagde en af Rawlings medarbejdere til en amerikansk journalist.
Det er den slags anekdoter, som bedst illustrerer, hvad der står på spil i forbindelse med præsident Clintons 11 dage lange rejse til seks afrikanske lande syd for Sahara i næste uge. Her vil lederen af klodens rigeste nation blive konfronteret med det fattigste kontinent på Jorden - og omvendt.
"Denne rejse har været et mareridt at planlægge. Jeg forventer konstant kaos," siger Eric Rubin fra det nationale sikkerhedsråd i Det Hvide Hus til Information.
"Men det bliver dejligt at komme ud af Washington og se virkeligheden i øjnene."
De praktiske problemer har tårnet sig op før rejsen. Accra, som er en af Vestafrikas mest moderne storbyer, kan tilbyde 500 hotelværelser i den rette kategori. Det er ikke nok til en amerikansk delegation på 800-900 personer, men man kunne være kommet ud af kniben ved at indlogere de 250 medrejsende journalister på et-stjernede hoteller.
Så kom Muammar Ghadaffi i vejen. Det viser sig, at libyske investorer ejer det største hotel i Ghanas hovedstad. USA dybfrøs sine diplomatiske og økonomiske forbindelser til Tripoli efter et bombeattentat mod et Pan Am-fly i 1987, som libyske agenter menes at stå bag. Resultat: Clinton og følge overnatter ikke i Accra.

Få timer i Rwanda
Bedre bliver det ikke i lilleput Rwanda. USA's præsident gør kun ophold i landet, som blev verdensberømt i 1994 for hutuernes folkemord på tutsierne, i et par timer. Af sikkerhedsgrunde vil amerikanerne blive i Kigalis lufthavn, hvor Clinton planlægger at holde en tale.
"Meningen er at understrege rent symbolsk, hvor foruroliget vi er over folkemord rundt omkring i verden," siger en embedsmand i USA's udenrigsministerium til Information.
For politiske insidere i Østafrika sender USA imidlertid også et andet budskab, og det er rettet mod Frankrig, som stod på Hutu-regimets side før og under folkemordet i 1994. Frankrigs dominans som tidligere kolonimagt i regionen er aftagende i kølvandet på en række fiaskoer, ikke mindst i Congo, og USA er den nye stjerne.

I klinch med Paris
Det huer næppe Paris, at Clinton under sit besøg i Uganda på tirsdag og onsdag vil deltage i et allerede planlagt topmøde for østafrikanske regerings- og statschefer. Siden den Kolde Krig har man netop oplevet de største politiske og økonomiske ændringer i denne del af Afrika med nye ledere i nationer som Uganda, Rwanda, Etiopien, Eritrea og Congo.
Tilsammen udgør disse stater en blok med voksende politisk og militær indflydelse på kontinentet, som USA vil cementere sit forhold til.
Bortset fra de rent strategiske overvejelser håber præsident Clinton at placere Afrika på de amerikanske politikeres nethinde.
"Amerikanernes negative og stereotype opfattelse af Afrika som et kontinent, hvor krig og hunger præger dagligdagen, skal fordrives. I stedet vil vi understrege, at demokrati og økonomisk udvikling vinder frem," forklarer embedsmanden i USA's udenrigsministerium.
Hensigten er at fremme amerikanske investeringer i afrikanske lande og stimulere samhandelen. Under sin rejse, der også omfatter et statsbesøg i Sydafrika samt ophold i Botswana og Senegal, vil Clinton gang på gang understrege, at Afrika kun kan blive optaget i den globale økonomi ved at slå ind på en markedsøkonomisk vej, hæve protektionistiske barrierer, indføre demokrati og opbygge retsstater efter vestligt mønster.
Dette budskab er blevet kritiseret i USA. Venstreorienterede Randall Robinson fra Transafrica Forum kalder f.eks. Clinton-regeringens udkast til en frihandelsaftale med afrikanske lande for økonomisk kolonisering.
"Vi er glade for, at Clinton vil skabe mere opmærksomhed om Afrikas lod, men vi frygter, at amerikanske selskaber går ind og udbytter billig arbejdskraft," siger Robinson til Information.
Repræsentanternes Hus vedtog frihandelsaftalen i sidste uge, og Senatet forventes at stemme i maj. En forskrift om at hæve kvoten for import af afrikanske tekstilvarer fra en til to-tre procent. har især vakt modstand i sydstaterne, hvor halvdelen af tekstilbranchens ansatte er afro-amerikanere. Det satte mange sorte folkevalgte i et frygteligt dilemma: Skulle de støtte deres egne vælgere eller hjælpe Afrika? Et flertal af dem stemte imod lovforslaget.
Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu