Tilværelsens store temaer taget alvorligt med stor humor i Peer Hultbergs firkantdrama med hund på Det kgl.
TEATER
Hvad foregår der inde i de hundredtusinder af små æsker, der tumler ud ad motorvejen? De fleste af dem lægger vægt på, at være så anonyme som muligt - ikke tiltrække sig opmærksomhed, ikke se anderledes ud.
Det kan være der ikke sker så meget, men det er sjovere at forestille sig, at der er kæmpedramaer i dem alle.
Peer Hultberg, en af de væsentligste nuskrivende danske fortællere, så for nogle år siden person- eller familiebilen som det perfekte univers for et radiospil: få personer, tæt nærvær, bevægelse.
Det var perfekt som radiospil (udsendt sept. 96 i Emmet Feigenbergs instruktion), og det viser sig sig at være perfekt også som scenedrama (med Vibeke Bjelke som instruktør), nu hvor det er blevet overført til Det kgl.
Steffen Aarfings dekoration er enkel - fire sæder, fire halvbuer hen over spilleområdet, en videoskærm som bagtæppe med samtidige optagelser af de medvirkende afvekslende med trafik- og andre slørede oplevelser.
I bilen befinder sig fire mennesker plus en hund (årets birolle til Kristian Holm Joensen). Hunden holder sig i ro det meste af tiden, men tager ind imellem en lille bjæffetur i kulissen og et par gange henvender den sig til publikum som forfatterens talerør. Hunden ser, at menneskene i alle deres bestræbelser, drømme om nye liv, planer, kærligheder, tilfældighedsstyrede kørsel gennem tilværelsen "bekræfter meningsløsheden": Hverken hunden eller forfatteren er religiøse, så for dem er erkendelsen af meningsløsheden noget positivt - nærmest et frigørende potentiale.
Fire passagerer
De fire er:
Marguerite (Marianne Høgsbro): Hun vil gerne være kunstmaler, men hun er ikke rigtig god. Hun er gift med advokat Henrik (Kjeld Nørgaard), som er noget udbrændt. Der kommer ikke flere sensationer fra ham. Sammen har de en datter, Anne (Mille Hoffmeyer Lehfeldt), der lige er blevet 15 og derfor er ude over den kriminelle lavalder - og det har hun tænkt sig at få markeret. Hun vil i seng med Jakob (Henrik Jandorf), som er arkitekt, bedste ven med Henrik, Marguerites elsker gennem mange år. Hvilket Henrik resigneret har accepteret.
I dag er de så kastet sammen i bilen. De har været i sommerhus sammen.
Følelseskogeri
Der sker to afgørende ting. Den ene: Marguerite fortæller sin mand, at hun er gravid - med ham. Hvordan har han tænkt sig at reagere på det? Joeh, det vil han helst ikke.
Den anden: Anne meddeler, at hun er blevet defloreret af husvennen. Det er løgn, men det sætter gang i følelseskogeriet. Far Henrik er rasende, men han mistede sit bid, da han accepterede fruens forhold til husvennen. Mor Marguerite er endnu mere rasende. Hun er tilmed krænket - og jaloux.
Temaerne: ung kontra gammel, liv mod død, stolthed og kompromis, vilde drømme modsat tilpasning, forældre og teenagebørn, troskab eller sidespring. Det sker der bliver talt med store bogstaver. Men mange af udfordringerne undertrykkes.
Egentlig er det altsammen frygtelig kulsort og slutningen er formentlig den eneste mulige, men - tragisk, oprivende. Og dog er det svært ikke at forlade teatret med smil på læben og stor lethed i sindet. Måske er det bare glæden over at have været inviteret med på en fælles opdagelse.
Der findes ikke nogen opskrift på stort drama. Men Hultbergs spil rummer i hvert fald nogle af ingredienserne: En tekst der vil noget og flytter noget i låget på publikum; en begavet instruktion der samler sig om det væsentlige; skuespillere, der tror på projektet; nogle af tilværelsens store temaer taget rigtig alvorligt - med stor humor.
*De skrøbelige. Skuespil af Peer Hultberg. Instr.: Vibeke Bjelke. Scen.: Steffen Aarfing. Det kgl. Teater i Turbinehallerne
