Læsetid: 3 min.

Digte fra bankboksen

21. marts 1998

KALENDER
HVOR MANGE digte skriver en digter egentlig i hele sit liv?
Det er ikke noget væsentligt eller fornuftigt spørgsmål, ikke engang et, de finder på at stille i tv-quizzernes tomgangsprogrammer, så der skal en særlig anledning til.
Den hedder Ernst Orvil. Norsk digter, der levede fra 1898-1985 og således har 100 års fødselsdag i den kommende april måned.
Hans landsmand Sigbjørn Obstfelder, der døde 33 år gammel i år 1900, nåede kun at affatte 60 digte, hvoraf et antal er mindeværdige. Orvil havde tiden for sig, skønt ikke med sig, og publicerede i sin levetid 600 digte. I øvrigt også 13 romaner, 12 skuespil, 41 noveller.
Til sammenligning:
Thorkild Bjørnvig, der også har en stor produktion ved siden af lyrikken, har lige udgivet sine Samlede digte. Det er blevet til godt 300. Der er ca. dobbelt så mange i Jørgen Gustava Brandts tre bind store Udvalgte digte fra efteråret.
Så egentlig er der ikke grund til undres over Ernst Orvils produktivitet, hvis det ikke var, at man efter hans død fandt yderligere 1100 digte i en bankboks, ordnet i seks bind. Alle skrevet efter hans 72. år.

I AMHERST, Massachusetts, sad Emily Dickinson (1830-86) i sin hvide villa og hvide kjole og skrev og skrev sine vers. Kun syv af dem blev offentliggjort. Da hendes søster ryddede op efter hendes død, fandt hun over tusind digte, nydeligt samlet i 44 hjemmegjorte hæfter. Hendes udgivne samlede digte passerer lige de orvilske højder med antallet 1775. Til gengæld holdt hun sig fra anden prosa end lige personlige breve.
Denne deponerede flid gør indtryk. At sidde og skrive til skuffen, enten det nu er for at efterlade en arv med særlig effekt eller af bitterhed at forholde læserne sine produkter som i tilfældet Agnar Mykle. Den vise Horats anbefalede, at digteren lod sine værker modne en årrække i skjul før publicering. Risikoen er, at de mugner.
Selv om Ernst Orvils efterladte digte ikke alle er lige frisk betagende, er de på niveau med de tidligere. De er tankeklare, præcise, korte eller lange, altid med en indbygget overraskelse, en sproglig drejning, en bevægelse.
ORVIL vandt kun spredt
anerkendelse i levende live. Hans yngre kollega, Jan Erik Vold, der er en sand litterær sporhund, som jævnlig sender mig forespørgsler, når han har færten af længst forglemte danske digtere, har stræbt også med Orvils eftermæle i essays og udgivelser, således af hans samlede værker, hans Siste dikt og senest af Utvalgte dikt.
Nu vi er ved talberegningerne: sidstnævnte indeholder ca. 170 digte fra hele livet, altså en tiendedel af den samlede produktion.
Et slægtskab er der med Emily Dickinson i de korte raffinerede forløb, dagligdag med indlagt forbavselse. Lyriske svingfigurer. Orvil kunne minde om en Piet
Hein uden skråsikre løsninger, en Ove Abildgård i barok, styret fantasi, en Peter Laugesen i drillende indfald af sprogspil. Orvil ordvild. Oprindelig Nilsen.

EN BEVÆGELSE spores gennem de sene digte, hen mod afslutningen, eksistensen og døden. Ordvekslinger, dialoger, paradokser vokser.
Flere digte hedder Bevægelse. Et af dem handler i al korthed om væren: Det er sjældent, at mennesket siger ting om ting, som ikke er. På norsk:

Rart at mennesket
sier ting om
ting som ikke er.

Men det skinner
små små lys over
ting vi sier er.
Slik at alle
ting vi sier er
er.

Det handler især om sproget. Om det, som siges og kan siges. Måske en snert af Wittgenstein? Ord bekræfter og garanterer tilværelsen. Vi sikrer eksistensen ved at sige den, tale den, udtrykke den. Tingene glæder sig over vores medvirken. Vi kaster lys over dem.
Det er så, hvad digteren gør. Giver tingene eksistens ved at sige, at de til. Når de er i sproget, er de.

Det var Adams opgave at give tingene navne. Det navnløse har i utilnærmelighed sværere kår i menneskers verden.
Men poesiens nærmer sig. Og her kommer bevægelsen ind i sproget. Digtet handler ikke indholdsmæssigt om bevægelse, men bevæger sig sprogligt selv i udtrykket gennem ordet er, som afslutter hver strofe, til sidst fordoblet, i betydningen: hvad vi siger er til, er faktisk til. Den lodrette bevægelse, som også kan ses ned gennem digtet, munder ud i en horisontal væren. Et af sprogets korte ord med indbygget længde. Ordet er, betegner normalt relation. Det forbinder f.eks. vi med her ved at sige: vi er her.
Det er en udmærket foræring. En hilsen fra bank-boksen, som udgiveren åbnede sammen med digterens søster, den eneste efterkommer.
De fandt ca. 1100 digte om ting, som var og er.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu