Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

16. marts 1998

Hilden opgiver at fortsætte i regeringen
*Forskningsminister Jytte Hilden (S) har efter sit valgnederlag, hvor hun ikke blev genvalgt til Folketinget, opgivet at fortsætte som medlem af regeringen. Hun skriver i et brev til statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at hun nu vil søge "helt andre udfordringer".
Statsministeren siger, at han har taget Jytte Hildens beslutning til efterretning.
"Jeg har været særdeles glad for samarbejdet med Jytte Hilden gennem årene, hvor hun i rigt omfang har demonstreret sit mangesidede talent," siger Poul Nyrup Rasmussen.
Han tilføjer, at Jytte Hilden lever op til ordene om, at der er brug for 'bedstemødre med slag i', og glæder sig over, at hun fortsat vil kæmpe for de socialdemokratiske ideer.
Artikel side 3

Nyrup positiv over for færøske betingelser
*Den socialdemokratiske partileder på Færøerne, Joannes Eidesgaard, har i weekenden påny haft en samtale med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) om de forhandlinger, som parterne skal have efter valget.
Joannes Eidesgaard, der sidder på et meget centralt mandat for den kommende regering, siger, at statsministeren er positiv og velvillig over for de betingelser, som er stillet fra færøsk side.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår Eidesgaard skal til Danmark for at mødes med Nyrup Rasmussen.
Den færøske partileder har som betingelser for at støtte en socialdemokratisk regering blandt andet, at den danske regering bakker op om Færøernes krav om kompensation i den færøske banksag. Joannes Eidesgaard vil også have en aftale om tilbagebetaling af den færøske milliardgæld til Danmark.

Mislykket Mossad-mission i England
*Tre af den israelske efterretningstjeneste Mossads agenter har forsøgt at anbringe aflytningsudstyr i en prominent muslimsk aktivist' hjem i London. Agenterne blev tvunget til at afbryde missionen og flygtede samme dag tilbage til Israel, skriver The Sunday Times.
Avisen citerer en senior Mossad-agent for at sige, at operationen var led i et forsøg på at overvåge en islamisk terrorist-organisations aktiviteter i syv europæiske byer i sidste måned. Aktionen blev iværksat i opløbet til, hvad Israel forventede ville blive en ny Golf-krig, da USA og Storbritannien var parat til at angribe Irak.
Ifølge avisen skulle der også placeres aflytningsudstyr hos muslimske aktivister i Paris, Rom, Athen, Madrid og Geneve.
Mossad-leder Danny Yatom blev for nylig tvunget til at træde tilbage efter lignende mislykkede aktioner i Jordan og Schweiz. Han blev søndag afløst af Israels EU-ambassadør Efraim Halevy.

Sverige vil ikke være medlem af EMS'en
*Den svenske finansminister Erik Asbrink fastslog i weekenden, at svensk medlemskab af det europæiske valutasamarbejde EMS'en ikke er på dagsordenen, selv om Grækenland nu tilslutter sig samarbejdet.
Asbrink sagde, at EU's beslutning om at optage den græske drachme i EMS'en ikke ændrer Sveriges beslutning om at stå uden for valuta-samarbejdet. Regeringen mener, stadig at det ikke ligger i kortene at lade kronen indgå i valutasamarbejdet, sagde Asbrik i udtalelsen.
Asbrink sagde, at stabilitet er det vigtigste for Sveriges økonomiske politik. Den politik har hidtil haft succes, og der er derfor ingen grund til at ændre den, tilføjede han.
Artikel på forsiden

Grænseoverløbere retur til Tyskland
*Danmark er klar til at sende de første grænseoverløbere retur til Tyskland i dag, og det bliver nogle af de mange udlændinge, der i weekenden forsøgte at komme illegalt ind i landet.
Det er en ny dansk-tysk aftale om returnering af illegale grænseoverløbere, der giver dansk politi mulighed for at sende nogle af grænseoverløberne hurtigt retur til Tyskland. Dermed kan dansk politi ved grænsen undgå at skulle sende grænseoverløberne videre til sagsbehandling i Sandholmlejren i Nordsjælland.
De grænseoverløbere, der kan sendes hurtigt tilbage til Tyskland er de udlændinge, der har haft ophold i Tyskland. Politiet i Padborg er derfor igang med at undersøge, om nogle af weekendens mange grænseoverløbere tidligere har søgt asyl i Tyskland.

Kosovo-albanere i fredelig protest
*Omkring 10.000 kosovo-albanere deltog i går i en fredelig protestaktion i Kosovos hovedstad Pristina. Efter en katolsk messe til ære for de op mod 80 ofre for de sidste ugers serbiske aktioner mod Kosovos albanske befolkning, gik demonstranterne gennem Pristinas gader. Serbisk politi greb ikke ind.
USA og EU forsøger at presse begge parter i konflikten til at indlede forhandlinger om krisen i Kosovo.
90 procent af de omkring 2 millioner indbyggere i Kosovo-provinsen er albanere. Serbien fratog i 1989 provinsen dens udbredte selvstyre med henvisning til, at området er af national vigtighed for serberne. Siden har serbisk politi holdt området i et jerngreb.

Beslutning om Brckos skæbne udskudt
*En international voldgiftskommission valgte i går at udskyde beslutningen om, hvorvidt serbere eller muslimer skal have kontrollen med den omstridte bosniske by Brcko.
Kommissionen, der ledes af amerikaneren Robert Owen, udskyder beslutningen til sidst på året. Det sker for at give byens ny, serbiske ledelse mulighed for at bevise, at de vil gennemføre en række lovede reformer.
Både de bosniske muslimer og serbere hævder, at Brcko retteligen bør være under deres kontrol. De bosniske serbere har haft kontrol med byen siden begyndelsen af borgerkrigen i 1992.

Ventetider og dyrere børnepasning i vente
*Forældre med akut behov for børnepasning risikerer nu at blive ramt af pengeproblemerne i mange af landets kommuner. Ikke alene kan de blive udsat for længere ventetider - de risikerer også en større regning for børnepasningen, skriver Berlingske Tidende.
Frygten for et finanspolitisk indgreb og historisk slunkne pengekasser tvinger mange kommuner til at overveje, om de simpelthen skal sætte børnepasningsgarantien ud af kraft - i hvert fald midlertidigt.
Dermed vil det atter gå den gale vej, efter at kommunerne i flere år med en massiv milliard-udbygning har forsøgt at leve op til regeringens løfter om børnepasning til alle. Det har medført, at 224 ud af 275 kommuner i år forventer at have en form for pasningsgaranti for alle børn.
Men problemet er, at den voldsomme udbygning ofte er sket via såkaldte tillægsbevillinger - altså uden dækning i budgetterne.

Aviskrig optrappes i Østjylland
*Den verserende østjyske aviskrig mellem Århus Stiftstidende og Morgenavisen Jyllands-Posten forstærkes yderligere fra og med i dag, når Jyllands-Posten lancerer sit nye daglige tillæg JP Århus.
Hidtil har avisens abonnenter modtaget det regionale tillæg JP Østjylland hver torsdag og søndag, men nu udvides tilbudet til alle ugens dage. Jyllands-Posten begyndte også i august 1995 at udgive JP Hovedstaden, der fra sommeren 1997 blev til den daglige JP København.

Tysk protest mod atomaffald
*8000 tyskere demonstrerede søndag mod en stor transport af atomaffald, der skal finde sted senere på måneden. I byen Ahaus i delstaten Nordrhein-Westfalen demonstrerede omkring 5000 mennesker mod, at en ny ladning atomaffald skal deponeres på en lagerplads nær byen.
"Vi ønsker, at vore børn skal smile, ikke stråle," lød parolerne blandt andet.
Samtidig bebudede deltagerne massiv modstand mod transporten, når den løber af stabelen den 25. marts. Tysk politi har omvendt gjort det klart, at de ikke vil lade demonstranter forstyrre den følsomme transport. Ved en transport til lagerpladsen Gorleben sidste år deltog 30.000 tyske politibetjente i at sikre gennemførelsen.

Kolding Højskole til salg
*25 år efter at Kolding Højskole blev startet af seks lærere fra Askov sættes skolen nu til salg af et konkursbo, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Et forsøg på at få Kolding Kommune til at overtage højskolekomplekset er forlods dødsdømt, fordi kommunen ikke mener, at den kan bruge højskolen.
Det er et krav fra en ansat, der har 72.000 kr. til gode i løn, feriepenge og pension, der har ført til at skifteretten i Kolding har taget højskolen under konkursbehandling.

Blair parat til større engagement i Irland
*Den britiske premierminister, Tony Blair, er parat til et større personligt engagement i de nordirske fredssamtaler for at opnå en aftale.
Embedsmænd siger, at man kan forvente, at Blair og den irske premierminister, Bertie Ahern, vil blive mere personligt involveret i fredsforhandlingerne. Men de afviser britiske avisers oplysninger om, at Blair personligt overvejede at stå i spidsen for de afsluttende fredsforhandlinger.
Blair sagde torsdag, at han troede, at rammerne for en fredsaftale om Nordirland var tæt på.

Danskere løsladt efter uro i Lübeck
*De næsten 400 anholdte fra lørdagens demonstration i Lübeck mod yderligtgående højreorienterede er blevet løsladt, oplyser politiet i byen.
Blandt de anholdte var 15 danske demonstranter, fra Anti-Fascistisk Aktion.
Flere end 1000 politifolk var udkommanderet til at sikre roen i Lübeck, da en demonstration med "Bündnis Rechts für Lübeck", der er en alliance af højrepartier og højreekstremister, blev mødt med moddemonstrationer.

Ny lov om rettigheder i Chiapas-provinsen
*Den mexicanske præsident, Ernesto Zedillo, underskrev i weekenden en ny lov om indianeres rettigheder i landets sydlige Chiapas-provins.
Reformerne, der skal vedtages af Kongressen, som indledte en ny session i går, skal forbedre de sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder for Mexicos ni millioner oprindelige beboere.

Jacob Haugaard årets pibemand
*Stemningen var nærmest forrygende, da Nordisk Tobakskollegium i går afviklede Danmarksmesterskabet i langtidspiberygning. Ikke alene havde mesterskabet 20 års jubilæum - en række kostbare piber, der blev stjålet natten til søndag, blev også fundet, før de forsvandt i tågerne.
Vinderen af konkurrencen blev sidste års mester, Jesper Bo Petersen fra Sydsjællands Pibeklub i Næstved. Han holdt blus på piben i to timer og 42 minutter. Et resultat, der dog ligger et stykke fra hans verdensrekord på tre timer og et kvarter.
Det afgående folketingsmedlem Jacob Haugaard blev kåret som årets pibemand.

Hindu-parti kan danne regering i Indien
*Som ventet blev lederen af det store hindunationalistiske parti BJP's Atal Behari Vajpayee i går opfordret af Indiens præsident til at danne en ny regering. Det skete efter 14 dages uvished oven på et valg, der delte parlamentet i to næste lige store fløje.
"Jeg vil blive udnævnt den 19. marts," sagde Vajpayee efter et møde med præsident K.R. Narayanan.
Inden da skal Vajpayee dog vinde en tillisafstemning i parlamentet. Ved sidste måneds parlamentsvalg i Indien sikrede BJP og dets allierede sig 250 af de 545 pladser i parlamentet. Siden har hindu-nationalisterne samlet støtte fra en række andre grupper og løsgængere, og ligger nu tæt på de 273 pladser, der er nødvendigt for at få flertallet i parlamentet.
Den 71-årige Vajpayee, der er respekteret i vide kredse, var udenrigsminister i Indiens første ikke-Kongresparti-regering fra 1977 til 1979.
Hindunationalisterne i BJP, Bharatiya Janata Party, står for en fjendtlig holdning til andre religioner og nationaliteter.
Partiets program indeholder blandt andet en revidering af Indiens forfatning, så den i større udstrækning kommer til at hvile på hindu-religionen. Partiet går ind for at udbygge det indiske atomvåbenprogram for at kunne forsvare sig mod det muslimske Pakistan og det kommunistiske Kina.

Redigeret af Vera Bundgaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her