Læsetid: 6 min.

Dramatik er ind i helvede sjovt

25. marts 1998

Den premiere-aktuelle Per Olov Enquist om Europa, teaterkrise, skyld, ensomhed og landsbytosser

INTERVIEW
"Vi svenskere har altid bevæget os sønderud mod Europa. Porten har været Tyskland."
Det siger den svenske forfatter Per Olov Enquist reflekterende. Det skarpe martssolskin spejler sig ind i den frederiksbergske kælderrestaurant, funkler i samovaren i vindueskarmen og i Enquists sølverne hårmanke.
Den 64-årige Enquist er aktuel med skuespillet Billedmagerne, der på søndag har premiere i Peter Langdals instruktion på Betty Nansen Teatret lige oven for kælderrestauranten.
Per Olov Enquist ler, da Informations udsendte spørger ham, om han trods sin
berejsthed føler sig som kvart frederiksberger.
"Joe, jeg boede jo her på Frederiksberg, på Duevej, siden på Sortedamsdosseringen. Det er fint her."
- De store nordiske forfattere omkring århundredeskiftet - Strindberg, Ibsen, Brandes, Bjørnsson - de var alle orienteret mod Europa. Hvor er den tradition blevet af?
Spørgsmålet skaber en flaskehals af sætninger hos den ellers letflydende Enquist:
"Jeg ved ikke, det er lidt... Jeg ville... Jeg er usædvanlig derved, at jeg har boet så meget i udlandet, og så regner jeg ikke engang Danmark som udland."

Interesse for Norden
Enquist fortsætter:
"Der en en utrolig interesse for Norden i Europa. I Tyskland. Vældigt mange nordiske romaner bliver oversat - og sælges. Bliver ligefrem best-sellere. Tag en svensk forfatter som Marianne Fredriksson, som I dårligt nok kender i Danmark. I Tyskland sælger hun i en halv million eksemplarer."
- Men interessen den modsatte vej?
"Det er rigtigt. Det går meget den ene vej. Det skal vi være taknemmelige for. Det er ikke blevet bedre med EU, ejendommeligt nok. Der er jo det særlige ved det, at i 1800-tallet der fandtes kun én hovedstad i Norden: København. Stockholm var et landsbyhul, fattigt, trist, intet kulturliv. Oslo, dengang Kristiania var endnu værre, Helsinki taler vi slet ikke om..."
"Nu findes der jo mange flere stæder. Stockholm er utroligt vital, det er blevet nemmere at rejse. Jeg ved ikke, hvad man skal bruge det europæiske perspektiv til. Jeg kunne jo ikke skrive en portugisisk roman. Hvad fa'n skulle..."
"Og det med Ibsen som europæer. Hans skuespil udspiller sig i små norske samfund. Det er så norsk, at det står ud af ørerne. Var han begyndt at skrive internationalt, havde ingen interesseret sig for det."

Muren eneste grænse
- Hvorfor ikke?
"EU er en rent politisk organisation. Der har jo aldrig fandtes grænser - andet end Muren. Jeg var i øvrigt meget mere i Østtyskland, inden den faldt. Vi har altid været vældigt europæiske i Sverige. Der findes en europæisk kulturel virkelighed, som vi er en del af. Derimod er vi noget provinsielle, hvad angår film. 93 procent af alle film i Sverige kommer fra de angelsaksiske lande. Men virkelig provinsialisme, så se til Frankrig. Dér taler de kun ét sprog."
- Det er et verdenssprog?
"Jamen, de taler jo ikke andet."
- Hvilken europæisk dramatiker følger du med størst interesse ?
Laaang tænkepause.
"Jeg kunne godt lide Heiner Müller og de arbeitspapiere, der var en del af hans dramatiske udgivelser, og jeg har altid set meget Pinter, hans dialoger er så rensede, men ellers... Når jeg skriver et politisk stykke indimellem, så er det faktabøger, der er inspirationen, ikke andre dramatikere."

Teater i krise
- Så du deler den for tiden herskende danske opfattelse af teatret som en kunstart i krise?
"Absolut. Generelt er det europæiske teater i krise - med det anglo-amerikanske som eneste undtagelse, det er forbundet med stor prestige at arbejde inden for f. eks. engelsk teater. Italien er en ødemark, Spanien har så godt som mistet sit teaterpublikum og et dramatikervækstlag findes ikke. Og Frankrig: findes der et liv efter Koltés? Næh. Polsk teater - jeg har lige sat Fra regnormenes liv op dernede - plages af pengemangel; skuespillerne er sørgeligt dårligt lønnede."
- Teatersituationen i Sverige?
"Dramaten går strålende. Dér kan man ikke få billet til noget som helst. Men på 20 år har svensk teater tabt 1,2 millioner teatergængere, fra 4 millioner om året til 2,8 millioner. I Tyskland er faldet på 40 procent inden for samme periode. Men det er skuespillet, der er ramt: publikum går i stedet til musicals og især til opera, mens det at gå i teatret er en en-gang-om-året foreteelse ligesom at gå i kirke juleaften."
- Hvorfor?

Appellen mangler
"Det er ikke understøttelse fra staten, der mangler. Den giver en milliard svenske kroner om året, kommunerne giver lidt mere 1,2 milliarder. En fjerdel af det statslige kulturbudget går til teatret. Det, der mangler, er appellen til publikum."
"Det fordeler sig meget ujævnt. Göteborg spiller for kvarttomme huse. Og i Malmø... Højden af forfølgelsesvanvid er, at man sidder på første række i Malmös Dramatiska Teater og tror, at nogen sidder bagved."
"Siger man andet end, at politikerne giver for få penge, bliver kollegerne sure. Men sådan er det jo ikke."
- Kan man sige, at dine dramaer er dine 'digte'?
"Ja, det kan man vel godt. Før jeg debuterede med Legionærerne, havde jeg to aldrig publicerede digtsamlinger liggende i skuffen. Heldigvis, for når jeg siden har bladret i dem, siger jeg..."
Og så kommer det på et næsten vrængende dansk:
"... ih, hvor er de søde!"
- Hvad er forskellen mellem at være essayist og dramatiker, du har prøvet begge dele?
"Det er to forskellige lande. I Sverige er jeg kendt som romanforfatter, ikke dramatiker. I Danmark er det omvendt."
"Når ens skuespil bliver vist i fjernsynet har man mindst 100.000 seere på en aften. I Dramaten er der 160. Vi har udsolgt Bildmakarna frem til sommer. Det betyder, den vil blive set af højst 10.000 mennesker. Men man træffer mennesker, når man laver teater; når man skriver romaner, er det så ensomt."

Bergman-hentydning?
- Ordene "Som et billede, du ser i spejl", går igen i 'Billedmagerne'. Det kan opfattes som en Bergman-hentydning?
"Ja, de kunne være brugt som titel, det lyder som en titel, Bergman kunne finde på. Men det er faktisk et direkte citat af Selma Lagerlöf, som taler om kroppen 'som et billede, du har set i et spejl, forsøg at forestille dig, at den er trådt ud af glasset og kan tale og se og røre sig'."
Samtalen drejer sig ind på Selma Lagerlöf, som er en hovedskikkelse i Billedmagerne. Per Olov Enquist forklarer:
"I sine breve, i sine dagbøger fortrænger hun hele tiden sin papa, som døde af druk. I slutningen af 1800-tallet var Sverige ved at drikke sig ihjel. Hjemmebrænderi og alt det der. Men man har ikke interesseret sig for de uskyldige, det gik ud over: børnene."
- Moderen så passivt til?
"Ja, havde Selma levet i dag, så ville hun være taget på kurser, gået i analyse, 'forstået sin situation'. Så havde hun tænkeligt ikke skrevet sine bøger."
- Støtter du dig på freudianismen?
"Nej, den spiller ingen rolle. Det er så konkret som dette." Enquist griber om ølflasken på bordet.

Skylden
- Den skyld, der går igennem stykket, har du hentet den fra Bergman?
"Nej," Per Olov Enquist ler hjerteligt. "Skyld har Bergman ikke eneret på. Jeg er tolvte generation af Indre Mission. Min familie tilhører en frikirke, en vækkelsesrørelse. Jeg har tilbragt hele min ungdom i Indre Mission, jeg er et produkt af Indre Mission. Det er jo skrækkeligt. Jeg ser ganske vist sund og rask ud, og jeg har da heller ikke begået selvmord. Det er jo forbudt!"
"Dramatik er så ind i helvede sjovt at lave og skal skrives hurtigt, intuitivt, og det gør jeg. Billedmagerne skrev jeg på 10 dage. Teatret sætter sine begrænsninger: Højst tre timer, en stue, ingen miljøbeskrivelser og ingen tanker, som ikke kommer ud af munden."
- I begyndelsen af firserne begyndte du at skrive et stykke om Niels Bohr og hans dialog - kaldet et 'digt' - med Werner Heisenberg, men 'uden held' ifølge dig selv, hvorfor?
"Det var for svært og blev i stedet til kapitlet Et politisk digt i essaysamlingen Korttegnerne, hvor Heisenbergs faktisk skrevne digt om diskussionen af partiklets natur også indgår. Men der var ingen dramatik i det. Med sorg lagde jeg det bort, som jeg havde skrevet. Så nu har jeg en enestående åbning, 30 minutter, men derefter fuld-stændigt tomt. Jeg kigger på det med beundring. Muligvis vil jeg kunne bruge det som åbning på et stykke, der handler om noget."

Landsbytosser
- Du har sagt, du lider af landsbytossefascination?
Per Olov Enquist ler igen:
"Har jeg sagt det? Alle gode, kreative forfattere kommer fra landsbyer.
- Ikke Lars Norén.
"Jeg sagde gode forfattere."
"I øvrigt kommer han fra en by uden for Landskrona," tilføjer Enquist udglattende."
- Findes der en international dramatikerorganisation?
"Nej, men der findes uafbrudte internationale dramatikerkonferencer."
Endnu en gang runger Per Olov Enquists latter i den frederiksbergske kælderrestaurant.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her