Læsetid: 2 min.

EF-Domstolen - et uregerligt barn

10. marts 1998

EF-Domstolen har en stor del af skylden for, at EF og EU har udviklet sig langt ud over Grundlovens grænser, mener sagsøgerne

GRUNDLOVSSAGEN
Dommerne ved EF-Domstolen i Luxembourg nød stor opmærksomhed under gårsdagens retsmøde i Grundlovsagen. Her fortsatte sagsøgernes advokater på tredje dag deres bevisførelse for, at EF og EU løbende har tiltaget sig så megen kompetence, at det strider mod den danske grundlov. Og det har ikke mindst EF-Domstolen skylden for, mener de.
En lang række domme og udtalelser fra EF-Domstolen indgår i det omfattende sagsmateriale i Grundlovssagen, og advokat Karen Dyekjær-Hansen gennemgik i går mere end 20 af dem for at påvise, hvorledes domstolen - helt tilbage fra tiden før Danmarks medlemskab - har udviklet en så "aktivistisk, ekspanderende og selvgenererende" praksis, at det i høj grad har været med til at give traktaten "sin egen karakter, sit eget liv":
"Man har født et barn, hvis udvikling ikke længere kan kontrolleres," lød det, da hun for et kort øjeblik udvidede sit vokabularium til at omfatte mere folkelige vendinger.

Italien for retten
For hvis EF og EU har udviklet sig som et selvstændigt barn, så har EF-Domstolen så sandelig været med til at give det ben at gå på, mener sagsøgerne.
Et eksempel er en dom om erstatningspligt, afsagt af EF-Domstolen den 19. november 1991. På det tidspunkt havde EF-landene vedtaget et direktiv om sikring af lønmodtagere i tilfælde af, at deres arbejdsgiver gik konkurs. Men modsat Danmark, som trods EF-skepsisen altid har været flink til at gennemføre EF- direktiver, havde Italien ikke implementeret det i sin nationale lovgivning.
Dét klagede en lønmodtager ved navn Andrea Francovich til EF-Domstolen over - og fik medhold: EF-Domstolen besluttede simpelt hen at etablere en erstatningspligt fra medlemslandene over for borgerne, sagde Karen Dyekjær-Hansen.
"Hvor er hjemlen? Hvor er hjemlen til en sådan erstatningspligt?" spurgte Dyekjær-Hansen og svarede selv: "Ingen steder!"
I præmisserne for dommen hedder det: "Der følger således af selve Traktatens system et princip om, at staten er erstatningsansvarlig (...)"
Dommen er kun ét eksempel på, hvorledes EF-Domstolen afsiger domme uden noget entydigt hjemmelsgrundlag, påviste Karen Dyekjær-Hansen. Samtidig er dommen et eksempel på, at domstolen så at sige "har taget sagen i egen hånd", når integrationen i EF og EU er gået trægt, mener sagsøgerne.
Heller ikke Kammeradvokaten bestrider, at domstolen har spillet - og endnu gør det - en retsskabende rolle. I et svarskrift til sagsøgerne, fra den 30. september 1996, hedder det:
"At EF-Domstolen er og har været retsskabende, må også ses på baggrund af, at EF-retten er et forholdsvis nyt retssystem, og at spørgsmål er opstået for Domstolen hurtigere, end løsninger har kunnet skabes af Fællesskabernes lovgivende institutioner."
I morgen fortsætter sagsøgernes advokater deres procedure. Først derefter kommer Kammeradvokaten til orde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu