Læsetid: 4 min.

Ekko af en stemme

20. marts 1998

Den amerikanske humorist, pacifist og science fiction- forfatter Kurt Vonnegut 'takker af' med en collage over liv og temaer

ROMAN
Visse forfattere er i den grad en stemme, at man næsten med det samme kan genkende et tekststykke af dem. Samtids-satirikeren og science fiction-forfatteren Kurt Vonnegut er genkendelig på dén måde.
Ikke blot på grund af genkommende sentenser som: "sådan kan det gå", "noget katten har slæbt ind", "livet er ikke mere værd end en pot lunken pis" eller "lad os forgifte folk med humanisme"..
Men også fordi han ynder naive, skarpe livsfilosofiske indspark som: "Lad os være fuldkommen ærlige til en forandring. For praktisk taget alle mennesker kan verdens ende ikke komme hurtigt nok."
Vonneguts stemme genlød i auditorierne på de amerikanske universiteter under Vietnamkrigen, hvor han drog rundt og talte for livet og imod krigen i et uimponeret, direkte og for den tid småsjofelt sprog - men uden fnisende dobbeltmoral. For en dansker, der mindes den tid, 'lyder' den vel nærmest som en blanding af Christian Winthers, dengang DR's reporter i Washington, Jørgen Dragsdals, Informations ditto - og Dan Turèlls stemmer.
Tidsskælv, der nu foreligger på dansk i Arne Herløv Petersens mundrette oversættelse, men med en noget sjusket ortografi, er en blanding af roman og memoire med et muntert ekko af den fuldtonende stemme fra romaner som Da verden gik under, Slagtehal 5 og mange flere.

Historien én gang til
Den nu 75-årige Vonneguts alter ego, science fiction-forfatteren Kilgore Trout er som alle andre blevet ramt af et 'tidsskælv', der gør, at de 10 år fra 1991 og frem må gennemleves på ny, på nøjagtigt samme måde som første gang. Den frie vilje suspenderes, og hvad sker der så ikke af ulykker den dag, folk slipper ud af gentagelsen:
De har selvfølgelig mistet evnen til at handle. På sædvanlig karnevalistisk facon vender Vonnegut verden på hovedet og skaber dermed et udgangspunkt for sine filosofiske forfatter-indspark.
Dette anslag til en roman udfoldes dog aldrig rigtigt. Hver gang historien synes at komme igang, bryder Vonnegut af og fortæller i stedet om, hvorfor han blev forfatter. Både romanideen og det selvbiografiske stof minder om noget man har hørt før fra Vonnegut, men han kan fortælle så man lytter.
Om moderen, der begik selvmord under familiens økonomiske nedtur i 30'erne, og om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Her overlevede han som krigsfange hos tyskerne mirakuløst bombardementet af Dresden, der ellers kostede 135.000 mennesker livet. Her så han kulstøvsresterne af en mor og et barn nedsmeltet i asfalten. Her flyttede han lig i dagevis, og her blev han for altid ramt af det absurde og vaccineret mod krig.
Da han kom hjem og oplevede glædesrusen ved sejren over Japan i august '45, foranlediget af bomberne over Hiroshima og Nagasaki, blev han yderligere ramt af et kulturchok, som han har bearbejdet lige siden.

Form og indhold
Science fictions-genrens muligheder for at skildre bratte tidsrejser, overvældende civilisationskontraster og for at diskutere tilværelsens store spørgsmål tiltrak fra begyndelsen den unge hjemsendte soldat. Og det har givet passet hans temperament, at genrens overdrivelser let lader sig kombinere med satire og galgenhumor af den sorteste slags. Bl.a. derfor fandt han sin plads som kultforfatter for Vietnam-generationen.
Det er påfaldende, hvor meget Vonneguts brug af science fiction-genren kan minde om et andet 'krigsoffers': J.G. Ballards science fiction-romaner om ensomme eksistenser i mærkelige verdener fik pludselig en ekstra genkendelig dimension efter han i 1984 udsendte den selvbiografiske roman Solens rige om en dreng, der bliver adskilt fra sine forældre under japanerens angreb på Shanghai. Drengens ensomme forsøg på at overleve i de tomme huse i det forladte rigmandskvarter, hvor han oprindeligt boede, er f.eks. tydeligvis baggrunden for skildringen af de ekstreme oplevelser i Ballards tidlige roman Verden under vand (1962).
Hos Vonnegut slår det selvbiografiske stof stærkest igennem i Slagtehal 5 (1969), men i modsætning til Ballard holder han i sin selvbiografiske roman samtidig fast i science fiction-genren og lader sin hovedperson være en tidsrejsende, der på en og sammen gang kan opleve sit liv før, under og efter Dresden, så alt bliver en slags overgang.
Tidsskælv er underholdende, melankolsk læsning for en gammel fan. Nye Vonnegut-læsere bør snuppe en af de tidligere romaner først - ellers vil de nok føle sig lidt fortabte i Vonneguts selvrefererende univers. Der er dog også mange ind- og udfald, man kan gå lige til.
Den sene Vonnegut ynder anekdotisk kort-prosa om alt mellem himmel og jord. Lykketoft, der plejede at tale om "de hysteriske kællinger på børsen" vil sikkert fryde sig over sentenser som: "Vi, der er børn af den store krise i 30'erne, er ikke bange for ordet 'kommunisme'. For os beskrev det ord dengang ikke andet 'end et muligvis fornuftigt alternativ til rafling på Wall Street'."

*Kurt Vonnegut: Tidsskælv, oversat af Arne Herløv Petersen. 240 s. 258 kr. Schønberg. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu