Læsetid: 3 min.

Euro på lommen i år 2002

26. marts 1998

Euroen havner først i borgernes lommer tre år efter, den bliver fælles valuta for 11 EU-lande

Den 1. januar 1999 indfører 11 EU-lande fælles valuta: Euroen. Men almindelige EU-borgere får først euro i lommen tre år senere. Sedlerne og mønterne kommer nemlig ikke i cirkulation før år 2002.
Når EU's stats- og regeringschefer holder møde den 2. maj i år, beslutter de hvilke omregningsforhold, der skal gælde mellem de 11 valutaer, som smelter sammen til euroen den 1. januar 1999.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de nationale valutaer vil holde sig på de vedtagne kurser i perioden fra maj til den 31. december. Valutaerne bliver nemlig handlet på markedet, som sædvanligt.
Men kurserne vil efter al sandsynlighed svinge ganske lidt - lige som i det nuværende valutasystem EMS'en, som den danske krone også er medlem af.

Spekulationsprævention
Beslutningen om allerede i maj at fastsætte i hvilket indbyrdes forhold de 11 valutaer skal gå ind i eurofremtiden, er en spekulationsprævention. I de senere år har der ofte været udtrykt bekymring for, at valutaspekulanter kunne finde på at udsætte enkelte valutaer for samme type pres som den svenske krone og den italienske lire blev udsat for i begyndelsen af 1990'erne.
Valutahandlerne presser kun en valuta, når de regner med at kunne tjene på det. Og der vil ikke være nogen fidus i at presse nogle af ØMU-valutaerne langt bort fra den kurs, der skal være "indgangskurs" til valutaunionen i 1999.
Den eneste risiko er, at de finansielle markeder mister troen på, at der er politiske vilje til at gennemføre en fælles europæisk valuta. Men det er der ingen udsigt til.
Anden maj bliver det altså fastlagt i hvilket indbyrdes forhold de 11 valutaer, skal indgå i møntunionen: Franske franc i forhold til Gylden og Lire; Lire i forhold til D-mark og Gylden - og så videre cirklen rundt. Derimod fastsætter man ikke forholdet mellem D-marken og euroen før den første januar 1999.
Det er en traktatteknisk finesse. I traktaten står der nemlig, at på denne dato skal værdien af en ecu svare til værdien af en euro. Det kan man ikke lave om på. Ecu'en beregnes som en vægtet sum af EMS'ens valutaer. Eftersom det Storbritannien, Danmark, Sverige og Grækenland holder sig uden for ØMU'en, betyder det, at man først kan fastsætte vekselkursen mellem D-mark og euroen første januar 1999 for at få det regnestykke til at gå op. Altså ren og skær traktatteknik.

Faste kurser
Fra første januar 1999 ligger de indbyrdes kursforhold fuldstændigt fast. Simpelthen fordi de ikke længere bliver handlet.
Derefter vil de 11 lande have euroen som officiel valuta, men ikke samme sedler og mønter før i år 2002.
Ind til da vil de gamle nationale valutaer - D-mark, Franc, Gylden - være underinddelinger af euroen. Det vil sige, at euroen vil være opdelt i hundredele, ligesom den danske krone er opdelt i hundrede ører, men den vil samtidigt være opdelt i D-mark, Franc og Gylden med nogle skæve tal.
Denne utakt skyldes ganske enkelt, at det tager lang tid at trykke det enorme antal sedler og mønter, som skal bruges i en møntunion med 300 millioner mennesker.
Frem til år 2002 kan virksomheder vælge mellem at handle i euro og nationale valutaer. Vekselforholdet er konstant. Men størstedelen af de internationale markeder går over til at handle i euro.
Almindelige mennesker vil ikke mærke noget til euroen i dagligdagen før sedlerne og mønterne havner på deres bankkonto og kan bruges i butikker. På en rejse gennem Europa vil man stadig skulle veksle penge, hver gang man passerer en grænse.
Den store pengeombytning i år 2002 svarer i princippet til da Danmark i 1875 gik over fra rigsdaler til kroner - bare i et meget større omfang og med flere valutaer involveret i operationen.
De praktiske problemer ligger andetsteds: nye edb-systemer, der er programmeret til euroen, omstillinger af automater, der fungerer på møntindkast. For at nævne nogle få eksempler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu