Læsetid: 4 min.

Euroen vil udfordre dollars

26. marts 1998

EU-Kommissionen anbefaler, at 11 EU-lande skal indføre fælles mønt fra den 1. januar.
Dermed udfordres USA's økonomiske verdensherredømme

BRUXELLES - Om godt ni måneder har 290 millioner europæere en fælles mønt - euroen. Som ventet anbefalede både Europa-Kommissionen og det Europæiske Monetære Institut (EMI) i går, at 11 af EU's 15 medlemslande skal være med, når EU's længe planlagte økonomiske- og monetære union (ØMU) indledes den 1. januar.
Godt gemt bagest i bjerget af økonomisk statistik, der blev præsenteret samtidig med beslutningen om at godkende 11 lande til ØMU-debuten, skjuler sig oplysningerne om, hvilken ny økonomisk verdensmagt, der skabes ved årets udgang.
Det er statistikken om den økonomiske magtbase, som de kommende 11 euro-lande kommer til at udgøre i fællesskab. Tallene viser, at Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Irland og Finland tilsammen i den nye euro-zone vil udgøre 18,6 procent af verdenshandlen sammenlignet med USAs andel på 16,6 procent og japans på 8,2 procent. På samme måde vil de to store giganter USA og de 11 euro-lande have omtrent lige stort bruttonationalprodukt.

Rentefrie papirpenge
Ledende økonomer har ved flere lejligheder peget på, at en omfattende euro, hvor mange EU-lande deltager, vil udfordre den amerikanske dollars dominans på verdensmarkedet. I dag består omkring 57 procent af de internationale valutareserver af dollars, mens kun 15 procent udgøres af tyske D-mark.
En økonomisk teori går meget banalt ud på, at det land som producerer papirpenge, der cirkulerer i udlandet som økonomisk reserve, tjener penge på affæren. Papirpenge betragtes af en nationalbank som et rentefrit lån.
Den tidligere formand for Europa-Kommissionen, Jacques Delors, har udtrykt det på følgende måde: "Dollaren har i kraft af sin store udbredelse en strukturel fordel overfor alle valutaer; dollaren kan nedskrives overfor andre valutaer uden at det medfører, at renten skal forhøjes. Andre lande er nødt til, hvis deres valutakurs falder, at betale en risikopræmie i form af en højere rente, som bremser den hjemlige vækst."
EU-landene forventer, at den kommende fælles EU-mønt vil få en stadig voksende betydning i verdensøkonomien og regner med, at de 11 lande som deltager i den økonomiske- og monetære union vil kunne høste nogle af de økonomiske fordele, som amerikanerne har haft i kraft af dollarens rolle som verdensvaluta.
Det er også forventningen, at de 11 euro-lande af samme årsag vil komme til at spille en større rolle, når verdens rigeste lande mødes og diskuterer verdensøkonomien.

Mindre indflydelse
Økonomiminister Marianne Jelved pegede i går overfor Ritzau på, at Danmarks beslutning om ikke at gå med i den økonomiske- og monetære union vil betyde, at Danmark ikke kan forvente den samme politiske indflydelse på EU's økonomiske politik.
"Det har nogle omkostninger, men dem skal man bare være parat til at tage," sagde økonomiministeren. Økonomisk forventer hun dog ikke, at omkostningerne ved ikke at deltage i ØMUen vil være store.
Udover Danmark er det Storbritannien, Sverige og Grækenland, som af vidt forskellige årsager ikke kommer til at deltage, når de øvrige EU-lande ved årets udgang etablerer sig med en fælles mønt.
Storbritannien har nøjagtig som Danmark sikret sig en politisk aftale med de øvrige EU-lande om, at der ikke er nogen tvang til at deltage i ØMU-projektet. Disse aftaler kom på plads allerede i 1991, da EU vedtog Maastricht-traktaten, som indeholder de konkrete spilleregler for ØMU'ens gennemførelse.
Grækenland er diskvalificeret på grund af den økonomiske situation i landet. Det samme gælder for Sverige.
I Grækenland er det en statsgæld og underskuddet på det nationale budget, som er alt for store. I Sverige er det den svenske krone, som anses for at være for ustabil til, at Sverige kan deltage i den økonomiske- og monetære union. Kommissionen peger dels på, at Sverige ikke har været medlem af EU's valutakurs-samarbejde i to år, sådan som det kræves af lande, som vil være med i ØMUen og samtidig peger Kommissionen på, at den svenske kronekurs har været alt for urolig. Udover den ustabile kurs, som diskvalificerer Sverige til ØMU-medlemskab vurderer Kommissionen også, at lovgivningen omkring den svenske nationalbanks ikke er god nok til, at Sverige kan blive ØMU-medlem. Det er aftalt, at der fra ØMU'ens start etableres en EU-centralbank med en repræsentant fra hvert af medlemslandene. EU-centralbanken skal være uafhængig af politikerne og af samme årsag er det nødvendigt, at de enkelte medlemslandes nationalbankdirektører og nationalbanker er uafhængige af de nationale politikere. Dette er ikke tilfældet i Sverige, vurderes det.
EU-stats- og regeringscheferne mødes første weekend i maj for formelt at beslutte, hvilke lande, der kan deltage i den økonomiske- og monetære union fra starten. Forventningen er, at EU-lederne vil følge anbefalingerne fra Kommissionen og EMI og give grønt lys for, at 11 medlemslande kommer til at udgøre euro-zonen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu