Færøske socialdemokrater gik til valg på at lægge distance til Nyrup. Nu redder partiets mandat statsministeren - på visse betingelser
Jóannes Eidesgaard, nyvalgt socialdemokratisk folketingsmedlem fra Færøerne, meddelte torsdag, at han stiller krav til den SR-regering, der kan blive afhængig af hans - det 90. - mandat i Folketinget for ikke at komme i mindretal.
Jóannes Eidesgaard vil indtage en neutral position og undlade at fælde en socialdemokratisk regering, men understreger, at dette standpunkt "selvfølgelig er betinget af, at færøske interesser og forhold bliver behandlet og ekspederet på en hæderlig og tilfredsstillende måde".
Konkret betyder det, at Færøerne skal have fuld kompensation for tabet ved overtagelsen af Færøbanken, en tilfredsstillende afdragsaftale om tilbagebetaling af den færøske gæld, og at den danske regering respekterer det standpunkt, som Færøernes lagting kommer frem til i spørgsmålet om øernes stilling inden for rigsfællesskabet.
Den i dag 47-årige Jóannes Eidesgaard blev partiformand, efter at hans forgænger Marita Petersen i 1994 tabte lagtingsvalget netop på spørgsmålet om forholdet og tilliden til Danmark. Det færøske socialdemokrati blev i sin tid startet på delvis dansk initiativ, netop fordi det danske parti kunne bruge et ekstra nordatlantisk mandat, og partiet har traditionelt været blandt de partier, der var mest positive over for en tilknytning til Danmark. Efter lagtingsvalget i 1994 er der sket en nyorientering i spørgsmålet i det socialdemokratiske parti.
Finurligt
Samfundsforskeren Jógvan Mørkøre fra universitetet i Tórshavn kalder det færøske valgresultat "finurligt".
Under valgkampen op til folketingsvalget har Jóannes Eidesgaard gentagne gange understreget, at en stemme på det færøske socialdemokrati ikke er en støtte til Poul Nyrup Rasmussen, som er en meget upopulær mand i Tórshavn og omegn efter Færøbank-sagen. På den anden side vil Eidesgaard ikke aktivt medvirke til at fælde Nyrup med et mistillidsvotum.
"Men det er ikke nok. Nyrup kan få brug for Eidesgaards stemme i forbindelse med vedtagelse af vital lovgivning. Han skal helst ikke komme i en situation, hvor Nyrup har brug for hans stemme," påpeger Jógvan Mørkøre.
Især op til det næste lagtingsvalg, der finder sted senest i juli i år, skal Jóannes Eidesgaard undgå at stemme for Nyrup-regeringens forslag ved afgørende afstemninger:
"Gør han det, kan det koste ham dyrt ved lagtingsvalget. Hvis Eidesgaard hjælper Nyrup med at vedtage lovgivning, vil det straks blive tolket som et løftebrud på Færøerne," forudser Jógvan Mørkøre.
Atli Dam var valgt til Folketinget i 1987-88 og igen 1990-94 og var gennem 16 år socialdemokratisk lagmand på Færøerne. Han har denne udlægning af Jóannes Eidesgaards situation:
"Når man siger, man ikke vil pege på en borgerlig regering, er det selvfølgelig en vis støtte til Nyrup-regeringen rent valgmatematisk. Det er et faktum, at så længe regeringen ikke har et flertal imod sig, bliver den siddende. Men jeg synes ikke, Nyrup kan sige, at han sidder på vores stemme," siger Atli Dam.
Ikke ind i gruppen
Jóannes Eidesgaard vil ikke - som tidligere færøske socialdemokrater har gjort - indgå i den socialdemokratiske gruppe på Christiansborg:
"Belært af erfaringerne fra tidligere har partiet klart meldt ud, at vi mildt sagt har følt os underinformeret. Derfor vil vi ikke være stemmekvæg herefter," siger Atli Dam.
Det danske socialdemokratis gruppeformand Pia Gjellerup, mener ikke, at Jóannes Eidesgaards ønske om at stå uden for gruppen betyder noget for regeringens stabilitet:
"Man har jo ikke mere styr på nogen, der er med i en gruppe. Alle har mulighed for at tage forbehold på denne eller hin sag," siger Pia Gjellerup.
Atli Dams udtalelse om, at han følte sig underinformeret, vil hun ikke kommentere. Hun henviser til, at Atli Dam en stor del af tiden har været erstattet i Folketinget af sin suppleant på grund af lagmandshvervet.
