*Jessica Lange fik en Oscar for sin præstation som den erotisk udfordrende Carly, gift med Tommy Lee Jones' militæransatte videnskabsmand i Tony Richardsons sidste og måske også bedste film. Og hun skaber da også en afrundet kvindeskikkelse af en styrke, man sjældent ser i amerikansk film. Carly er et fænomen: den hjemmegående husmor som sexbombe, boblende fuld af sensuel livsglæde, mændenes ønskedrøm. Men også et psykisk skrøbeligt menneske, rodløs og svingende og ikke altid en lige
ideel mor (snarere en slags storesøster) for to sarkastisk resignerede teenagepiger. Tommy Lee Jones' major elsker hende med en blanding af stolthed, erotisk betagelse, voldsom ømhed og nagende jalousi, og her er vi altså også inde på et følelsessammensat område, som amerikansk film ellers sjældent tør betræde. Efter melodrama-normer er Carly en slet kvinde, måske endda 'nymfoman' og Jones' major alt for blød og eftergivende, men der lades hånt om de nemme forklaringer, og man får i stedet et nuanceret portræt af et smertefuldt og paradoksalt lykkeligt ægteskab. - Filmen baserer sig på Rama Laurie Stagners erindringer om forældrenes ægteskab og blev den aids-ramte Tony Richardsons svanesang. Han døde i 1991 efter en karriere, der begyndte på toppen af 1960'ernes unge engelske film (Ung vrede, En duft af honning, Tom Jones), men slingrede i mange retninger for at ende med Blue Sky, optaget i instruktørens dødsår, men først udsendt tre år senere.
Blue Sky. DR1, fredag kl. 21.30-23.10
*Marlene Dietrich havde en af sine mest spektakulære roller i Josef von Sternbergs ødsle udstyrsstykke fra 1934 - en af de film, der viste det legendariske samarbejde mellem Sternberg og Dietrich på højeste æstetiske niveau. Dietrich er den forsagte tyske prinsesse Frederica, der gennem ægteskabet med den russiske tronarving Peter den Tredie får magten i 1700-tallets Rusland. Over 30 år havde hun til at gøre Rusland til en stormagt, men filmen koncentrerer sig selvfølgelig mindst lige så meget om hendes glødende kærlighedsliv. Den er et sort-hvidt billed-orgie med overdådige dekorationer, prægtige kostumer og blændende smukke kompositioner. En af Amerikas mest ansete filmskribenter, David Thomson, kalder den "den vilde kærligheds triumf i amerikansk film og et surrealistisk mesterværk. Den virker så forbløffende, at man dårligt kan forestille sig, at nogen turde lave den i dag."
The Scarlet Empress/ Den røde kejserinde. DR2, lørdag kl. 20.05-21.55
*Hans Kristensen fulgte succesen med Flugten perfekt op, da han i 1975 videreførte Ole Ernsts Per-figur i en historie om brandstiftelse og forsikringsvindel. Men i virkeligheden er det en kærlighedshistorie i kriminalfilmens klædebon - sensuel og og desperat og med en masse robust humor. Per forelsker sig nemlig i overklassefruen Agneta Ekmanner, gift med den direktør (Frits Helmuth), der har ansat ham til at lave forsikringsfusk ved at brænde en fabrik ned. Da Per og den yngre frue isoleres fra nysgerrigt politi i et svensk sommerhus, udspiller der sig de smukkeste kærlighedsscener i dansk film inden Breaking the Waves. Danmark blev i 1970'erne verdenskendt for sine erotiske film, men det var mest sølle porno-mekanik. Her ses virkelig erotisk kunst, vittigt, følsomt og sanseligt formidlet af Ole Ernst og Agneta Ekmanner. Her ligger filmens styrke, snarere end i det kriminalistiske, som ikke altid virker lige troværdigt.
Per. DR1, lørdag kl. 22.00-23.45
*Paul Newman er fremragende som den stift konservative sagfører Mr. Bridge i denne smukke James Ivory-film fra 1990, som filmudlejerne i deres visdom ikke fandt egnet til vore biograflærreder. Men se endelig denne bevægende ægteskabsskildring, hvor Newmans hustru i det virkelige liv, Joanne Woodward, yder en af sin karrieres bedste præstationer som fru
Bridge, den kærlige, men underkuede hjemmegående kone med tre børn, der på forskellig måde skuffer hende. Handlingen er henlagt til Midtvesten mellem de to verdenskrige - et borgerligt-puritansk miljø, som amerikaneren Ivory kender godt fra sin egen opvækst. Han anser filmen for en af sine personligste, og den er i sin minimalistiske, men stærkt sansede virkelighedsskildring en af hans smukkeste.
Mr. and Mrs. Bridge. TV 2, lørdag kl. 00.00-02.05
*Sissy Spaceks udstråling af småpigeuskyld anvendes raffineret i den debuterende Terrence Malicks kultklassiker fra 1973. Her spiller Martin Sheen seriemorderen Kit, der sammen med Holly på 15 (Spacek) flygter myrdende gennem USA for at ende som ikke så lidt af en folkehelt. Det er en af de film, Quentin Tarantino har plagieret flere gange i sine manuskripter, uden at nå bare fligen af den urovækkende følsomhed og
reelle iagttagelsesevne, Terrence Malick lægger i portrættet af den natur-beruste Holly (filmens fortæller) og den mere og mere afstumpede Kit.
Badlands/ Til den bitre ende. TV-Danmark, lørdag kl. 00.05-01.45
*Judy Garland ses i fuld udfoldelse i George Cukors højt elskede musical-melodrama fra 1954, hvor hun er den opstigende stjerne Vicky Lester, opdaget af James Masons alkoholiske matiné-idol Norman Maine på vej ned. Det er et overflødighedshorn af sang- og dansenumre, parret med en historie, der nok er kulørt, men djævelsk effektiv som tåreperser, kulminerende i Judy's berømte replik ud til publikum: "This is Mrs. Norman Maine". Vi er med til datidens Oscar-uddeling, til Hollywood-selskaber og stort opsatte shows, og takket være Judy Garlands og James Masons varme, indlevede samspil får vi samtidig et rørende portræt af et problemfyldt show business-kærlighedsforhold. En stjerne fødes er gode, gamle Hollywood i grandios form, og bemærk instruktør Cukors suveræne styring af folkemasser, farver og former, især i filmens første kvarters tid - et svimlende virtuost iscenesættermesterskab, der utvivlsomt har påvirket Federico Fellini i La Dolce Vita.
A Star Is Born/ En stjerne fødes. TV 2, søndag kl. 14.15-17.15
*Gene Hackman vandt berømmelse som den hårdkogte politimand Popeye Doyle i William Friedkins kriminalfilm fra 1971, hvor det drejer sig om jagten på nogle drevne narkosmuglere. Hackman var en ny (anti)heltetype - ikke flot og gådefuld som Clint Eastwoods cop, men hverdagsjævn og vulgær og med et ansigt som pølsehandleren henne på hjørnet. Men hans proletariske energi og stædighed var altbesejrende og fik alligevel én til at holde med ham. William Friedkin kreerede en opsigtsvækkende biljagt, der er blevet klassisk, og filmen som helhed udsendte en hidtil uset New Yorker-stank. Den har fået mange efterlignere og også en mindre god fortsættelse, ligeledes med Hackman.
The French Connection. TV 2, onsdag 22.40-00.25
