Læsetid: 5 min.

Fogh går mod midten

21. marts 1998

Venstres nye leder Anders Fogh Rasmussen har besluttet at lægge sit højideologiske opgør med velfærdsstaten på hylden, siger han til Information. De næste tre-fire år vil han forsøge at præsentere sig som et troværdigt alternativ til Nyrup

RETRÆTE
"Jeg bekender mig til velfærdssamfundet", siger Anders Fogh Rasmussen. Partiet Venstres nye leder er på vej væk fra sit image som stenhård minimalstatsmand og taler nu om samfundets ansvar over for de svage og om velfærdssamfundets naturlige fortsættelse.
Ud af båsen
Den pluskæbede Venstreløve siger, at han var ung og ivrig i sin skatteministertid. Og han glæder sig til at favne alle de forskelige former for liberalisme, der findes i partiet Venstre.
For eksempel slår han kors for sig, når det antydes, at han er medlem af Libertas, de frådende totalliberales klub.
Selv om han i sin tid overrakte Libertas' Adam Smith-pris til Tjekkiets Vaclav Klaus.
"Libertas gav i sin tid mig deres Adam Smith-pris. Det var én af grundene til, at jeg sagde ja til at overrække prisen til Klaus. Men man skal ikke nødvendigvis være medlem eller enig for at få den. Jeg er ikke medlem af klubben, og jeg vil ikke og kan ikke, sættes i bås på den måde. Det er så nemt at klistre en bestemt etiket på mig. Men jeg kommer i mange typer foreninger, og jeg prøver at være fri og ubundet", siger Anders Fogh Rasmussen.

Mod midten
Lederen af det borgerlige alternativ ved godt, at Uffe Ellemann-Jensens afgang og blodbadet i den konservative lejr, betyder mange år på oppositionsbænken.
"Vi skal bygge op til næste valg. Jeg bedømmer regeringen til at kunne sidde i tre-fire år. Så vi skal i ro og mag og via sejt arbejde bygge et alternativ op. Vi indser de parlamentariske realiteter, og vi vil søge indflydelse.Vi skal studere regeringens grundlag. Og det skal ikke lades uforsøgt, om der kan nåes resultater og aftaler. Jeg tror ikke, det bliver en ørkenvandring for Venstre. Og jeg tror, regeringen vil samarbejde hen over midten. De vil ikke alene basere sig på den yderste venstrefløj. Jeg tror, at de adskillige gange vil forsøge sig med forhandlinger, og hvis vi så kan få indflydelse, så vil vi også lave aftaler," siger Fogh Rasmussen.
Én af vejene frem til magten er naturligvis en bejlen til midten. Derfor får Anders Fogh Rasmussens tidligere så ideologiske linie sig et ordentligt skud under vandlinien.
Den tidligere chefideolog griner og siger "Åh, nej", da han ser Informations eksemplar af bogen Fra socialstat til minimalstat.
"Det, jeg har skrevet, er blevet fordrejet og mistolket i debatten. De politiske modstandere er intereserede i at give mig andre standpunkter, end jeg har. Den sidste halvdel af min bog om minimalstaten er operationel og pragmatisk og giver ikke belæg for natvægterstats-tankerne," siger Anders Fogh Rasmussen.

Forsvar for velfærden
For i virkeligheden -- hvertfald virkeligheden anno 1998 efter Venstre og konservatives valgnederlag - ligner Anders Fogh Rasmussens idealsamfund pludselig dét, vi kender i dag.
Gratis sygehuse, uddannelse, gode ydelser til folk på overførsel, efterlønsgaranti, og endog en øget hjælp til de svageste grupper.
"Men med et friere valg for borgerne. Man kan bruge pengene bedre, og der måtte gerne være lidt mere tilbage til den enkelte, når skatten er betalt. Men de velfærdsydelser, der er bygget op, svarer meget godt til behovet i samfundet. Fundamentalt skal der være fri, lige og gratis uddannelse til alle", siger han.
"Jeg går ikke ind for lighed, men jeg går ind for lige muligheder. Og den lige adgang til uddannelse er vejen til et godt liv for den enkelte. Det samme gør sig gældende med sundheden. Men selv om vi har verdens højeste skat, har vi ikke verdens højeste service på området. Mange vil tillægge mig andre holdninger", siger han.
"Det jeg står for er, at man ikke kan have friheden uden at tage et ansvar for de svageste. Mennesker, som kommer ud i ulykkelige situationer og ikke kan klare sig selv, skal have en ordentlig ydelse som hjælp. Tryghed er en grundliggende ting. Vi ville have lagt vægt på tryghed i vores omstiling, hvis vi var kommet i regering. I den forstand er jeg ikke nogen revolutionær", siger Anders Fogh Rasmussen.

Sin egen smed
Der dog gerne fortsat kaster sig ud i værdidebatter om ansvar og frihed.
"Udgangspunktet er, at man har ansvaret for sit eget liv og sin egen situation. Men en frihed uden et fællesskab giver ingen mening. Robinson Crusoes frihed på hans ø er meningsløs.
Udgangspunktet for et fællesskab er ikke, hvad man kan få ud af det. Men hvordan den enkelte kan bidrage til et fællesskab.
Jeg har talt om et samfund, hvor de 80 procent stærkeste hjælper de 80 procent svageste, så kan det føre til at de allersvageste glemmes. Det kan være de sindslidende, de hjemløse, eller førtidspensionisterne der bare parkeres på offentlige ydelser. Jeg siger, at vi burde koncentrere flere kræfter på at hjælpe dem", siger Fogh.
Anders Fogh Rasmussens ry som den store statsslagter blev grundlagt længe før minimalstatsbogen.
Som skatteminister under Schlüter havde Fogh hænderne på kniven, da godt 5.000 stillinger blev skåret væk ved sammenlægningen af told- og skattemyndighederne.
Og han var altid på banen, når det gjaldt mulighederne for nedskæringer i andre ministres ministerier.
"Efter min opfattelse var sammenlægningen af toldvæsenet og skattestyrelsen en klar succes. Vi lavede både en fusion og en reduktion i medarbejderstaben samtidig.", siger han.
"Hvis jeg havde villet hælde penge i fusionen, var der ikke kommet så meget piveri. Dér gennemførte vi ét af de få eksempler, der er set på, at man rent faktisk kan lave en slankning. Jeg nåede det, jeg ville. At jeg bagefter måtte betale prisen og gå som minister, tynger mig ikke. Og jeg mener ikke, at sammenlægningen havde betudning for selskabstømmersagerne senere hen"

Ingen Uffe-kopi
På Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning den 14. april, vil Anders Fogh Rasmussen formentlig få overrakt magten i Venstre til stående applaus, uden modkandidater.
Han er kendt for at pleje Venstres bagland, og har en meget solidt forankret popularitet.
Men af en anden slags end forgængeren, der aldrig har kæmpet med det besværlige bagland på samme måde som den ihærdige Fogh.
- Du får en helt anden placering i partiet end Uffe. Blandt andet har du i årevis været involveret i diverse interne magtkampe, mens Uffe Ellemann altid svævede over vandene?
"Jeg får en anden rolle end som næstformand. Jeg skal sikre et godt forhold til midterpartierne, og lave et alternativ til SR-regeringen. Så må andre tage nogle af mine hidtidige opgaver. Og selvfølgelig bliver det en anden stil fra den hidtidige", siger han.
"Men jeg har ingen planer om at kopiere Uffe Ellemann-Jensen. Jeg er en anden, og jeg skal være mig selv. Så håber jeg, at folk syntes, at jeg har nogle kvaliteter," siger det borgerlige Danmarks eneste bud på en statsministerkandidat.

Borgerligt blodbad
Valgnederlaget til den borgerlige fløj har sat et blodigt generationsskifte i gang.
Foreløbig har Venstre og konservative skiftet hele deres topledelse ud, men hvor bevæger Danmarks to førende borgerligie partier sig hen, taktisk og ideologisk?
Og hvad sker der med magtkampen og rivaliseringen, er den forbi?
Information sætter i dag fokus på fornyelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her