Læsetid: 1 min.

FOLK

31. marts 1998

Lone Hertz
*Skuespilleren Lone Hertz læser i aften hele Johannes Evangelium i Aalborg - til fordel for oprettelsen af et fælleskirkeligt klosterhus i Nordjylland.

Knud Sørensen
*Den Danske Bank holder sin sidste generalforsamling med Sorte Knud Sørensen som ordførende direktør. Derefter tager Oberst Peter Straarup - kendt på Færøerne - over.

Gud
*Hvis det er rigtigt, burde det ikke gemmes under petitstoffet, men altså: Ifølge den texanske profet Hon-Ming Chen vil Gud vise sig i dag ved 17-tiden dansk tid. Han ankommer i flyvende tallerken.

Mike Cameron
*Den 19-årige Mike Cameron er blevet en slags mediehelt i USA. Hans high school i staten Georgia holdt Coke Day i samarbejde med cola-firmaet, men Mr. Cameron brød sig ikke om ideen og mødte op iført en Pepsi-t-shirt. Han blev bortvist for en dag. Pepsi lover, at han ikke vil komme til at mangle t-shirts fremover.

JFK
*Et af de mere bizarre numre ved den nys afholdte auktion over Kennedy-memorabilia var et par af John F. Kennedy's lange grå underbukser. De indbragte 3.000 dollar.

Henning Christophersen
*Den kendte Bruxelles-lobbyist Henning Christophersen, taler til formiddag om The Political Role of the European Commission. Det foregår på Københavns Universitets Institut for Statskundskab.

Jens Erik Olsen
*Den kontroversielle redaktør for Uge-Avisen i Karup skal i dag i retten i en sag om overtrædelse af medieansvarsloven. Han vil ikke rette sig efter pressenævnet i sagen om feriebillederne af HKH Kronprinsen og frk. Montell.

Knud Jessen
*Generallæge Knud Jessen går i dag på pension. Det skal mest nævnes, fordi vi er ret syge med titlen "Generallæge".

Al Gore
*USA's vicepræsident og måske kommende præsident, Albert Gore - også kendt som Amerikas kedeligste mand - fylder 50 år i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her