Læsetid: 1 min.

FOLK

10. marts 1998

Augusto Pinochet
*Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet går denne tirsdag af som chef for de væbnede styrker for at tiltræde et livsvarigt medlemskab af Senatet. Måtte det blive af begrænset varighed.

Knud Sørensen
*Udkanternes suveræne skildrer, landmåleren og forfatteren Knud Sørensen, fylder 70 år i dag. Ingen har beskrevet dansk landbrugs menneskelige deroute med en stilfærdig kraft som hans.

Uffe Ellemann-Jensen
*På hjemmebane - oppositionsleder U. Ellemann-Jensen møder den udenlandske presse i Internationalt Pressecenter dagen før valget.

Paul Simon
*Sangeren og sangskriveren Paul Simons musical The Capeman lukker på Broadway efter kun to måneder og 68 opførelser. Hverken kritikerne eller publikum kunne lide den.

Bjarne Møgelhøj
*Den arbejdende bestyrelsesformand i FDB - et eksempel på, at man ikke kan være ven med alle - taler denne i dag i Roskilde Erhvervsklub om aktuelle forretningsmæssige, politiske og etiske emner, der påvirker dagligvarehandelen.

John Cleese m.fl.
*Næste år har Monty Python's Flying Circus 30 års jubilæum. Gruppens overlevende medlemmer planlægger i den anledning et sceneshow, der skal opføres både i England og USA.
"Jeg har en tryg forvisning om, at det nok skal blive en tordnende fiasko," udtaler John Cleese.

Kjeld Lykke
*Der er i dag ekstraordinært møde i bydelsrådet for Indre Østerbro. Her vil Socialdemokratiet gøre et nyt forsøg på at slippe af med den danske mester i taburetklæberi, formand Kjeld
Lykke (tidl. SF).

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her