Læsetid: 1 min.

FOLK

5. marts 1998

Anne Birgitte Lundholt
*Denne gang er den tidligere industriminister ikke i valgkamp - til gengæld er hun fredag til delegeretmøde i Danske Slagterier. Skal vi vædde på, at der ikke bliver serveret færdigpakket pålæg?

Michael
*I aften vises Charlotte Sparres Haute Couture
Kollektion på Børsen med bl.a. supermodel Helena Christensen på cat-walk. Nærmere oplysninger fås hos Michael på telf. 35 37 80 82. Hvordan kan det være, at mennesker i bestemte brancher ikke har noget efternavn?

Nyrup og Ellemann
*I dag starter den 19. hingstekåring i Randers. Den varer til 8. marts. 11. marts afvikles den 20. over hele landet.

Per Stig Møller
*Den konservative leder taler i eftermiddag i parolesalen på Viborg kaserne. Mon han vil se lige så godt ud i f.eks. en kampvogn som Hans Engell gjorde?

Richard Clyderman
*En advarsel til alle musikelskere: pianisten Richard Clyderman indleder fredag i Vejle en Danmarksturné, som varer til den 11. marts.

Joachim
*Fra i morgen til og med søndag overtager Hans Kongelige Højhed Prins Joachim rigets førelse. Ikke sært, at den mand har for travlt til at vidne mod tyendet.

Gösta Pettersson
*Fredag er der tiltrædelsesreception på privathospitalet Hamlet på Frederiksberg for Rigshospitalets hidtidige stjernekirurg, svenskeren Gösta Pettersson.

Inger Christensen
*I dag er der presseforevisning på Jytte Rex' portrætfilm Inger Christensen - Ci-
kaderne findes. Jamen, er der da nogen, der har påstået det modsatte?

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her