Læsetid: 3 min.

Forbeholden dansk støtte til reform

19. marts 1998

Dansk landbrug reagerer med forskellige grader af tøvende tilfredshed på Fischlers udspil
dansk landbrug

Fra sin gård ganske nær toppen af Ejer Bavnehøj har Holger Hedelund Poulsen rent fysisk en storslået udsigt over det bakkede landskab sydvest for Skanderborg.
Men gennem tillidsposter i landboorganisationer og MD Foods har Holger H. Poulsen også et ganske godt kendskab til de politiske udsigter for det forslag til reform af EU's landbrugspolitik, som landbrugskommissær Franz Fischler fremlagde i går.
"Alle ved, at der ikke kommer realitetsforhandligner i gang før valget i Tyskland. Ingen vil snakke med den tyske landbrugsminister (Jochen Borchert, red.), for alle forventer, at han forsvinder. Desuden er han mere konservativ end bønderne i Bayern; meget protektionistisk," siger Poulsen. Med sin forudsigelse af meget langvarige forhandlinger leverer Holger H. Poulsen formentlig også nøglen til forståelse af de danske landbrugsorganisationers reaktion på Fischlers udspil. En reaktion, der absolut ikke er begejstret, men bestemt heller ikke afvisende.
Med andre ord en passende reaktion, når man gerne vil være med i spillet om reformen, men heller ikke vil afsløre sine kort for tidligt.
For dansk landbrug drejer spillet sig om store penge. Svineproducenterne vil ikke mærke meget til ændringerne, men en middelstor kvægbonde som Holger H. Poulsen risikerer at miste omkring 100.000 kr. om året, på grund af de faldende mælkepriser i reformforslaget.
For dansk landbrug som helhed kan forslaget koste op til 1,8 miliarder kr. om året, har Landbrugsrådet beregnet. Beløbet svarer til en tiendedel af EU's tilskud til landbruget her til lands.
Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsrådet og formand for De Danske Landboforeninger, tilføjer dog overfor Information, at de 1,8 milliarder er en teoretisk beregning af værste tilfælde.
I praksis vil nedskæringen i de EU-betalte mindstepriser mere eller mindre blive opvejet af højere markedspriser.
"Så vi ender måske med, at forslaget kommer til at koste 1,2 milliarder, eller noget helt tredje, afhængig af markedsudviklingen," siger Gæmelke.

Godt sigte
Præsident-formanden erklærer sig positiv overfor sigtet med reform-forslaget - en tilnærmelse af landbrugspolitikken til markedsvilkår og derfor lavere mindstepriser.
Men samtidig er han negativ overfor størrelsen af den kompensation for faldende priser, forslaget ligger op til. Kompensationen vil kun være på 50 procent, har landbrugsrådet beregnet.
- Er det ikke selvmodsigende på én gang at gå ind for et frit marked og samtidig kræve fuld kompensation?
"Nej, for det vil være en god fremadrettet beslutning, hvis man giver en overgangskompensation, som gradvis trappes ned over nogle år. Det gjorde man også med eksportstøtten," siger Peter Gæmelke.
Han kritiserer også, at Fischlers forslag lægger op til mere bureaukrati. Hvis forslaget gennemføres, som det foreligger, bliver der for eksempel hele tre ordninger for støtte til produktion af oksekød. "Det giver alt for meget papirarbejde og kontrol," mener Gæmelke.
Peder Thomsen, formand for de mindre landmænd i Dansk Familielandbrug, er betænkelig ved miljødelen af reformforslaget.
Ganske vist kan det være udmærket, mener Thomsen, at miljø- og landbrugspolitik kobles sammen, og at en del af støtten gøres afhængig af miljøforholdene på den enkelte ejendom.
"Vi kan godt leve med fælles regler for hele EU. Men vi er meget betænkelige, hvis det skal være nationale regler. Så kan vi komme til at opleve, at danske regler bliver skrappere end andre landes, og det vil koste danske landmænd støtte og dermed konkurrencedygtighed," siger Thomsen. Han er i øvrigt som Gæmelke overordnet tilhænger af, at EU's og hele verdens landbrug skridt for skridt nærmer sig markedsvilkår uden støtte. Blot ikke miljø- og andre regler stiller danske landmænd ringere end andre.

Positive økologer
En forholdsvis positiv reaktion på Fischlers forslag kommer fra Bo Læssøe, formand for Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ). "Det er gået hurtigere end vi havde regnet med med at få miljøet ind. Forslaget går i retning af at LØJ's idéer om at sammenkæde miljø- og landbrugspolitik," siger han.
Peter Gæmelke vurderer, at forslaget vil føre til stærkere strukturudvikling med færre men større landbrug. Dels fordi prisen pr. produkt vil falde, hvorfor den enkelte landmand tilskyndes til at udvide produktionen. Og dels fordi landbrugets samlede indtjening vil falde, og flere derfor bliver presset ud af erhvervet.
Netop økologerne er meget kritiske overfor strukturudviklingen, fordi store landbrug er sværere at lægge om til økologi end små. Men Læssøe deler ikke Gæmelkes vurdering af forslagets konsekvenser.
"I forslaget indgår også støtte til landmanden selv i stedet for til hans produktion, og det vil modvirke tendensen til at skubbe flere ud af erhvervet".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her