Læsetid: 3 min.

Fransk højrefløj i opløsning

27. marts 1998

Toppolitiker danner nyt centrumparti i protest mod det moderate højres lokale alliancer med Front National

PARIS - Opløsningen og omdannelsen af den franske højrefløj efter de lokale alliancer mellem det moderate højre og ultrahøjrepartiet Front National er i fuld gang. Partiet UDF er så godt som sprængt, idet en af topfigurerne, François Bayrou, har brudt med UDF for at danne et nyt centrumparti.
I mellemtiden er en af de fem UDF-politikere, der er blevet valgt til regionalrådsformænd med Front National-stemmer, trådt tilbage efter pres fra partiledelsen.
Det drejer sig om den tidligere minister, Jean-Pierre
Soisson, der var valgt til formand for regionalrådet for Bourgogne. De andre fire har fået et ultimatum fra UDF's partiledelse: De bliver ekskluderet, hvis de ikke træder tilbage.
UDF - Union pour la Dèmocratie Française - er en sammenslutning af flere partier og grupper, grundlagt af præsident Valéry Giscard d'Estaing i 1978, hovedsagelig med det formål at arbejde for hans genvalg (hvilket mislykkedes i 1981, da Mitterrand vandt præsidentvalget).
UDF, der repræsenterer det liberale, kristelige og pro-europæiske centrum, består i dag hovedsagelig af partierne Liberalt Demokrati (Alain Madelin) og Demokratisk Styrke (François Bayrou).
UDF har i de forløbne 20 år været den ene af de to hovedpiller i det demokratiske eller moderate højre, side om side med det af Jacques Chirac stiftede neogaullistiske parti Rassemblement Pour la Rèpublique (RPR).
Midt i den krise, der har destabiliseret det moderate højre efter regionalvalgene, har Bayrou valgt at skride til handling og prøve at realisere en gammel drøm om et stort centrumparti - han har tidligere ladet forstå, at hans forbillede er det tyske CDU.
Bayrou meddelte onsdag aften på en pressekonference, at han brød med UDF og agtede at stifte et nyt parti. Dette skal erstatte UDF som det store centrumparti og distancere sig klart fra det yderste højre.
Lederen af det andet parti inden for UDF, Alain Madelin, havde omkring formandsvalgene valgt den stik modsatte kurs og godkendt valgene med Front National-stemmer. Han slog til lyd for en vis tilnærmelse til Front National. Da UDF's topleder, François Lèotard, fordømte enhver form for alliance med Front National, var der allerede da optræk til en sprængning, men siden har Madelin modereret sin holdning og forsonet sig med Lèotard.
Da Bayrou tog sit nye initiativ, var det ham, der stod som udbryder. Både Lèotard og Madelin har reageret meget negativt på Bayrous erklæring. De beskylder ham for at køre sololøb med det formål at fremme sin egen karriere. Det er da også iøjnefaldende, at Bayrou er en ambitiøs politiker, der "har meget travlt".
Det er en udbredt opfattelse blandt politiske iagttagere, at hans initiativ er forhastet og uigennemtænkt, og man levner det ikke særlig store chancer for at lykkes. Under alle omstændigheder har han taget dette skridt i en panikagtig situation, hvor det demokratiske højre er inde i sin alvorligste krise i den Femte Republiks historie.
Splittelsen mellem de to allierede UDF og RPR er også iøjnefaldende. Samtidig med Bayrous pressekonference holdt RPR's leder, Philippe Sèguin, en tale et andet sted i Paris, hvor han kritiserede UDF og påpegede, at RPR havde holdt sin sti ren. RPR var "gået ud af krisen med hovedet højt", sagde han triumferende. Han hentydede til, at de fem regionalrådsformænd, der er gået på akkord med Front National, alle hører til UDF, mens ingen RPR-politiker er i en tilsvarende situation.
Sèguin forbigik hermed den kendsgerning, at alle de fem er blevet valgt med en kombination af stemmer fra UDF, RPR og Front National i de nyvalgte regionalråd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu