Læsetid: 3 min.

Fyrkor, ektur læseren:!

27. marts 1998

Alt for mange fejl i ny Grundtvigbog, som ellers rummer overbevisende afsnit

FAGBOG
Helge Grell er en speciel skikkelse i Grundtvigforskningen. I 1988 disputerede han over 70 år gammel på sine to første bøger, Skaberordet og billedordet (1980) og Skaberånd og folkeånd (1987). Disputatsen vakte stor genklang både i Grundtvigforskningen og i alment grundtvigsk interesserede miljøer, især på grund af dens opgør med Kaj Thaning. Siden er det blevet til yderligere tre bøger: England og Grundtvig (1992), Grundtvig og oxforderne (1995) og nu sidst, ti år efter doktorgraden, Vision og virkeliggørelse. Helt igennem imponerende af en mand, der er kommet så sent i gang med sit akademiske arbejde.
Vision og virkeliggørelse beskriver "Grundtvigs tanker om folkelig oplysning og en folkelig højskole og forsøget på at virkeliggøre dem."
Gennemgangen af Grundtvigs tanker vil ikke overraske nogen, der kender lidt til ham. Den beskriver hans tanker om den folkelige oplysning, som de udvikler sig fra 1812 og frem, og Grell leverer en habil gennemgang af skoletankerne med udgangspunkt i Grundtvigs skabelsesteologi, men ingen voldsomt opsigtsvækkende synspunkter. En sådan gennemgang kan imidlertid være god nok at få på et tidspunkt, hvor højskolen tilsyneladende har ondt i idégrundlaget.
Mere sprængstof er der i bogens anden del, der beskriver fire af de første store højskolefolks syn på folkeoplysningen, nemlig Kold, Schrøder, Trier og Nørregaard. Afsnittet viser, hvordan de alle med lidt variationer står i modsætning til Grundtvig, fordi de bedriver kristen forkyndelse på højskolen, skønt den gamle jo sagde, at troen ikke er en skolesag. Det er veldokumenteret og overbevisende gjort, og betydningen af denne splittelse er i dag værd at overveje en ekstra gang.
Mest interessant fra et nutidig synspunkt er måske Vision og virkeliggørelses tredje del, der beskriver tre af højskolens kritikere: Otto Møller, Morten Pontoppidan og Jakob Knudsen. Fælles for disse er deres grundtvigske baggrund og deres evne til på samme tid at forblive loyale over for det grundtvigske og kritisere alle de fejl og floskler, der florerede i højskolemiljøet. Her kan nutidens højskoleinteresserede lære meget om, hvordan man går til biddet i kritikken.

Vansiret af fejl
Vision og virkeliggørelse er altså en ganske informativ bog. Desværre er den vansiret af en uendelig række korrekturfejl. Den første er allerede på omslaget, hvor bogen på forsiden bærer sin titel, Vision og virkeliggørelse, men på ryggen af en eller anden besynderlig grund er blevet døbt Vision og realisering af Grundtvig.
Ikke så snart har man åbnet bogen, før man læser "Forstøtte til udgivelsen", en halv side inde viser det sig, at bogens første fodnote næsten ord for ord gentager den indledning, den er sat ved foden af, og bogen igennem plages man af korrekturfejl af næsten enhver tænkelig art. Jeg har talt seks fejl på en af siderne, og der må være godt stykke over 300 korrekturfejl i det hele, ret imponerende for en bog på 150 sider. Den slags har selvfølgelig en vis underholdningsværdi - 'find fem fejl' - men til sidst kunne jeg knap læse, hvad der stod, af bare irritation.
Miseren skal ikke så meget bebrejdes Grell, for forfattere har notorisk svært ved at læse korrektur på deres egne bøger, men gad vidst om Aarhus Universitetsforlag overhovedet har korrekturlæsere ansat. Hvis de har, er Vision og virkeliggørelse ganske enkelt fyringsgrund.

*Helge Grell: Vision & virkeliggørelse. 152 s. 150 kr. Aarhus Universitetsforlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her