Basen i Taszar i det sydlige Ungarn er så amerikansk som jordnøddesmør - og mange mener, at amerikanerne er kommet for at blive
Fredelig invasion
TASZAR, UNGARN - Hvis nogen for få år siden havde fortalt oberst Isaszegi, at han ville opleve meterlange salat-tag-selv-borde, fremvisning af videofilm med popcorn ad libitum, samt noget så eksotisk som kvinder i uniform på den tidligere Warszawapagt-luftbase i Taszar i det sydlige Ungarn, ville han have troet, at den pågældende var gal.
Ikke desto mindre er Taszar-flybasen sammen med en mindre base i Pécs en times kørsel herfra symbolet på de nye tider: Amerikanske og ungarske officerer slapper af sammen over en Bud i ølteltet, baseball-kampe kværner uophørligt fra tv-monitors i messen, og der er frit valg på menukortet mellem burgere, flere varme retter og et utal af sidedishes og salater.
Det er amerikanerne, der har kommandoen her - ingen tvivl om det. For første gang nogensinde i et tidligere Warszawapagt-land.
Janosz Isaszegi, en ca. 45-årig oberst, uddannet gennem seks år på militærakademi i Moskva og nu den ungarske hærs forbindelsesofficer på Taszar-basen, har intet at udsætte på samarbejdet med amerikanerne.
"Vi får nyttig træning, før vi forhåbentlig i april næste år bliver fulde medlemmer af NATO. Veje og landingsbaner bliver repareret. De handlende fra de omkringliggende byer, Taszar og Kaposvar, tjener godt på at forsyne basen, og arbejdsløsheden i området er helt afskaffet - al ledig arbejdskraft får jobs på basen."
Til og fra 'the box'
Amerikanerne lejede den udtjente luftbase i 1995, da man som følge af Dayton-fredsaftalen skulle sende 20.000 amerikanske soldater ind i Bosnien, men manglede en staging base - et sted, hvor soldater, køretøjer og udstyr kunne opsamles. Dengang var der tryk på, og basens totale kapacitet, 3.000 soldater, var fyldt ud hver dag. Flere end 170.000 soldater, 4.000 fly og 70.000 militærkøretøjer har siden passeret Taszar-basen på vej til og fra Bosnien.
Nu er her mere stille, men alligevel passerer dagligt et sted mellem 100 og 300 soldater samt fem-seks lastbiler med våben og udstyr. Soldaterne får tre til fire dages briefing og helbredsundersøgelse på basen inden afgang til the box, som den nu forhenværende slagmark i Bosnien kaldes i militærjargonen her. Debriefing, helbredstjek og psykologundersøgelse efter endt mission tager syv dage, hvor gutterne m/k "bliver forkælet lidt" med omend ikke mors, så dog US' armys æblekage.
I hovedstaden Budapest et par timers kørsel længere mod nordøst lægger ingen skjul på, at Ungarns beslutning om at stille basefaciliteterne til rådighed for amerikanerne - på lejebasis for et år ad gangen - har hjulpet landet i kapløbet om at blive optaget i NATO allerede i første udvidelsesrunde.
"Ungarn er endnu ikke trådt ind i NATO, men NATO er trådt ind i Ungarn", som Gábor Horváth, talsmand i Udenrigsministeriet, udtrykker det.
Der er bred konsensus i Ungarn om NATO-medlemskabet - fra ministerpræsident Gyula Horns socialistiske regering til centrum-højreoppositionen. Ved en folkeafstemning i november stemte 85 pct. af vælgerne ja til ungarsk NATO-medlemskab.
Årsagerne er flere - den vigtigste er nok Ungarns ønske om fuldt og helt at integreres i det øvrige Europa. Men også landets beliggenhed tæt på urocentret i Balkan, det noget anstrengte forhold til naboen Slovakiet, og en vis fortsat frygt for, at de nationalistiske kræfter i Rusland skal få overtaget en dag, spiller ind.
Ungarns årlige bidrag til NATO-alliancen bliver beskedent - 70 mio. kr. Men samtidig har Budapest forpligtet sig til at hæve det ungarske forsvarsbudget fra de nuværende 1,4 pct. af bruttonationalproduktet (i tal: tre mia. kr.) med 0,1 pct. af bruttonationalproduktet om året, indtil det om fem år udgør 1,9 pct. af BNP. Et altid kontroversielt spørgsmål i et østland, hvor en række omkostningskrævende sociale reformer trænger sig på. Men den socialistiske regering i Ungarn mener ikke, at NATO-medlemskabet bliver for dyrt.
"Forsvaret skulle under alle omstændigheder omstruktureres. Og det vil være langt dyrere for Ungarn at skulle indrette forsvaret på neutralitet end det bliver at være medlem af NATO," mener Gábor Horváth.
Han henviser bl.a. til, at neutrale lande som Finland og Sverige bruger dobbelt så meget på forsvaret, målt pr. indbygger, end Ungarn kommer til.
Prøjsisk tænkemåde
I forsvarsministeriet i Budapest er kodeordet for den omstilling, det ungarske militær skal igennem, inter-operability - evnen til at operere sammen med NATO-styrker. Kommandostruktur, militære doktriner, kommunikations-systemer og udstyr skal tilpasses NATO-alliancens.
Generalmajor István Szalai fortæller: "Vi er igang med at ændre hele den militære tænkemåde. I Warszawapagt-tiden var det ungarske militær indrettet efter det gamle prøjsisk-russiske system. Et meget centraliseret system, hvor alle beslutninger blev taget på højt niveau og der ikke var plads til den enkelte officers initiativ."
Det er denne tankegang, som er svær at få bugt med - ikke så meget tilbageværende kommunister i militæret, mener Szalai.
Den ungarske hær var - ifølge generalmajoren - kendt for at være grundlæggende imod kommunismen. Moskva havde en dyb mistillid til den ungarske hær, som bl.a. derfor blev forfordelt ved indkøb af nye våbensystemer og som havde en udpræget defensiv rolle - nemlig forsvar af forsyningslinjerne til de "rigtige" WaPa-styrker - i scenarierne for en krig mod NATO.
Måske af samme grund har Ungarn aldrig gennemført en udrensning af kommunistiske officerer i hæren. 5.000 officerer har forladt hæren siden omvæltningen. Mange har fået tilbud om tidlig pensionering, andre er gået, fordi de kan tjene langt mere i den private sektor.
Men det er ikke noget problem for hæren. Værnepligten er nedsat fra 12 til ni måneder, og antallet af soldater reduceret drastisk fra 155.000 i 1989 til godt 60.000 nu.
Ingen nye, dyre våben
Det største problem i tilpasningen til NATO-medlemskabet er kommunikationen. Både den helt bogstavelige: at sikre, at tilstrækkeligt mange ungarske officerer og soldater kan tale engelsk. Og den tekniske side af sagen: Koblingen til NATO's edb-systemer, radar-varslingssystemer etc.
"Det koster selvfølgelig penge. Men det er en stor myte, at NATO presser på for at få os til at købe nye, dyre våbensystemer," siger István Szalai.
"Vi er udsat for et vist pres, men det kommer fra de store våben- og flyproducenter. NATO har hele tiden støttet den ungarske regering i at afvise dette pres. Det bliver ikke aktuelt at købe nye kampfly de første mange år, det har Ungarn simpelthen ikke råd til."
Permanent NATO-base?
For Ungarn er NATO-medlemskabet en adgangsbillet til den Klub Europa, man så længe har tragtet efter. For NATO er Ungarn en stabilitetens ø i en konfliktfyldt region. Og baserne i det sydlige Ungarn er et velbeliggende springbrædt, hvis nye eller genopvakte konflikter, f.eks. i Bosnien, Kosovo eller Makedonien, skulle kræve NATO-intervention.
"Jeg vil blive meget overrasket, hvis NATO-styrker ikke fortsat er til stede i Ungarn i mange år frem," siger Sebestyén Gorka, analytiker ved Instituttet for Strategiske Forsvarsstudier i Budapest.
"Militært bidrager Ungarn ikke væsentligt til NATO-alliancens styrke. Vi betaler med vores beliggenhed".
Andre siger det knap så tydeligt. På Taszar-basen henviser man til, at det er "et spørgsmål, der afgøres af politikerne".
I Udenrigsministeriet siger talsmanden Gábor Horváth, at "der fortsat i mange år vil være brug for logistiske installationer i det sydlige Ungarn til brug for fredsbevarende og humanitære opgaver i regionen".
Det er - ifølge Horváth - ikke i strid med NATO's erklæring om, at alliancen "ikke ser noget behov for og ikke har planer om" at etablere baser i de nye NATO-lande "i overskuelig fremtid" - en erklæring, som blev givet til beroligelse for russerne, før beslutningen om optagelse af Ungarn, Tjekkiet og Polen blev truffet i juli sidste år.
"NATO-erklæringen taler om 'væsentlige kamptropper' - ikke fredsbevarende styrker," siger Horváth.
