Læsetid: 3 min.

Grænseaftale giver politiet mere arbejde

17. marts 1998

Politiet i Padborg skal skaffe indkvartering til grænseoverløbere i længere tid på grund af ny aftale med Tyskland, siger chefen for Baglandspatruljen

Den aftale, som skulle sikre en smidigere tilbagesendelse af grænseoverløbere, der har søgt asyl i andre lande, giver i første omgang mere arbejde til politiet i grænsepolitikredsene Gråsten og Tønder.
Det oplyser lederen af Baglandspatruljen hos politiet i Padborg, vicepolitiinspektør John Jacobsen, til Information:
"Vi har visse problemer i øjeblikket. Tiden, vi skal indkvartere grænseoverløberne, bliver forlænget," siger John Jacobsen.
Samtidig skal det danske grænsepoliti efter den nye aftale også sagsbehandle henvendelser fra det tyske Bundesgrenzschutz om grænseoverløbere, der krydser landegrænsen i sydgående retning.
Hvis det danske politi har mistanke om, at en person pågrebet nord for grænsen er asylansøger fra Tyskland, forelægger politiet sagen for Udlændingestyrelsen i København. Hvis styrelsen vurderer, at personen bør sendes tilbage til Tyskland, fordi alt tyder på, at han eller hun har søgt asyl der, går det danske politi til de tyske myndigheder, som derefter har op til 48 timer til at tage stilling til, om de vil tage personen til bage. I de 48 timer befinder personen sig fortsat i Danmark, og det danske politi skal sørge for indkvartering. Voksne mænd stilles for en dommer, frihedsberøves og indsættes i arresthuse, mens kvinder og børn ofte indkvarteres på anden vis.
"Hvis vi har anholdt nogle torsdag aften og ikke får dem tilbagemeldt til tyskerne inden fredag middag klokken 12, så kan vi først gøre det mandag. Vi kan komme i situationer, hvor vi skal have dem indkvarteret op til fem-seks dage. Set i nationalt perspektiv er den smidigere sagsbehandling en fordel. Men set i vores perspektiv, får vi noget mere at lave i Baglandspatruljen," siger John Jacobsen.

Dublin-konventionen
Den nye aftale, der træder i funktion i denne uge, er et resultat af, at Dublin-konventionen fra 1990 omsider trådte i kraft 1. september 1997. Dublin-konventionen har til formål at forhindre "asylshopping", hvor en person søger asyl i et nyt EU-land efter at have fået afslag i det første.
Indtil 1. september gjaldt en dansk-tysk grænseoverløberoverenskomst, men med Dublin-konventionen måtte de danske og de tyske myndigheder forhandle sig frem til et nyt sæt spilleregler. I de mellemliggende måneder er hundredevis af grænseoverløbere, der har søgt asyl i Danmark, selv om de tidligere har gjort det samme i Tyskland, blevet transporteret fra landegrænsen til Sandholmlejren i Nordsjælland.
3. marts blev der efter en noteudveksling indgået en dansk-tysk aftale, og siden har de praktiske detaljer været diskuteret mellem dansk politi og tysk Bundesgrenzschutz.
Fra og med natten til fredag til og med natten til mandag pågreb den danske baglandspatrulje 38 personer: 25 voksne, otte børn og fem menneskesmuglere, oplyser John Jacobsen.
I samme tidsrum har Bundesgrenzschutz anholdt ni pakistanere, som efter de tyske myndigheders opfattelse kom fra Danmark, fortæller pressetalsmand Klaus-Peter Heldt fra Bundesgrenzschutz i Flensburg.

Fra Tyskland til Danmark
Strømmen af grænseoverløbere går klart fra Tyskland til Danmark. Ifølge Klaus-Peter Heldt var der sidste år omkring 2.000, der forsøgte at rejse illegalt fra Tyskland til Danmark, mens 300 rejste den anden vej.
Selv om Tyskland er et stort land med 16 forskellige delstater, har Bundesgrenzschutz gode muligheder for hurtigt via edb at efterprøve de personoplysninger, man får fra Danmark:
"Vi har et veludviklet edb-system og et fremragende samarbejde, som betyder, at vi får alle de data, som de danske myndigheder råder over. Danmark og Tyskland har intet at skjule for hinanden, og vi har en fælles interesse i at løse problemerne i fællesskab," siger Klaus-Peter Heldt.
Dublin-konventionens tekst har været kendt siden 1990, men ratifikationsprocessen trak ud, så den først kunne træde i kraft i september 1997.
Claes Nilas er direktør i Udlændingestyrelsen, der sammen med Rigspolitiet har stået for forhandlingerne om den bilaterale dansk-tyske aftale med indenrigsministeriet i Bonn og med Bundesgrenzschutz:
"Tyskerne fremlagde i sommeren 1997 en officiel note om en smidigere procedure mellem EU-landene. Den kunne ikke samle flertal, og derfor tog vi initiativ til bilaterale forhandlinger med Sverige og Tyskland," siger Claes Nilas.
Den dansk-svenske aftale har fungeret et stykke tid, mens den dansk-tyske aftale ifølge Claes Nilas først træder i kraft nu, fordi den skulle igennem en omfattende godkendelsesprocedure i de 16 tyske delstater.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her