Læsetid: 3 min.

En grøn kulturplante

24. marts 1998

Elsebeth Gerner Nielsen - minister med hjerte for lokale græsrødder

PORTRÆT
Har vi nu igen fået en kulturminister, der ikke ved noget særligt om sit område? Er det takken kunstnerne får, når denne - fremsat af Poul Nyrup Rasmussen på valgaftenen - skal udmøntes i konkret politik?
Spørgsmålet melder sig, fordi Danmarks nye kulturminister, den 38-årige cand. rer. soc. og mor til to, Elsebeth Gerner Nielsen (R), hidtil først og fremmest har gjort sig bemærket på miljøområdet.
Men tag ikke fejl - Elsebeth Gerner Nielsen har et kultursyn. Hvilket kan være nok så afgørende som indsigt i Kulturministeriets områder - det har hun trods alt embedsmænd til.
"Tit bliver jeg spurgt: Hvordan kan du stadig tro på nytten af affaldssortering og kompostbunke, når Folketinget bygger nye kulfyrede kraftværker og understøtter privatbilismen på bekostning af den kollektive trafik? Der er kun ét svar: Hvor skulle modstanden eller forandringerne ellers komme fra, hvis ikke fra en engageret befolkning, som har tro og tillid til egne kræfter? Som gennem oplysning er blevet klar over deres egne demokratiske muligheder - ikke bare for at vælge mellem Toyota og Mazda, men for at vælge samfund og nye bestyrere," spurgte hun, ifølge Information, den 22. september 1995.
"Oplysning"; en "engageret befolkning, som har tro og tillid til egne kræfter"; - kombineret med opfattelsen af, at "det er hele vores værdi- og forestillingsverden, der står til diskussion. Vi skal finde et nyt grundlag at bygge vores nationale og personlige identitet på," som Elsebeth Gerner Nielsen ligeledes har udtalt - dét er synspunkter, der indeholder et klart kultursyn, selvom de er fremsat i debatten om miljøet.

Ikke helt ubeskrevet
Og noget helt ubeskrevet kulturblad er hun så heller ikke. I sin første tid i Folketinget kom hun i berøring med kulturen som kultur- og
idrætsordfører for sit parti. Hun har været forskningsleder på det samlede evalueringsprojekt over Kulturfondens første fire år, fra 1992-94 var hun medlem af Kulturfondens bestyrelse og tilbage i 1986-88 var hun projektleder på kulturhuset Bolbro Brugerhus. Blandt hendes publikationer finder man titler som Folk og museer (1992), På tværs af de kulturfondsstøttede initiativer (1993) og Landdistriktet leve? (1991).
Selv bor hun på Falster, kører dueblå MG, men kun når solen skinner, og hun kan have kalechen nede. Skal hun til København, tager hun toget, hvilket tyder på både tapperhed og offervilje samt udholdenhed og stædighed - regionens underprioriterede offentlige transportnet taget i betragtning.
Men det er som miljøpolitisk ordfører for Det Radikale Venstre, man først og fremmest kender Elsebeth Gerner Nielsen. Det var da også med en baggrund i miljøsagen, at hun blev valgt ind i Folketinget i 1994, men allerede i 1989 udnævnte den daværende radikale miljøminister, Lone Dybkjær, hende til forkvinde for den store miljøkampagne "Vor Fælles Fremtid". Siden 1994 har hun også været forkvinde for Miljøministeriets Grønne Fond, der støtter projekter om byøkologi, lokal opfølgning af FN's miljøkonferencer, netværk for grønne familier, bycykler, økologisk køkkendrift og bæredygtig energi. Så der tegner sig klart en profil af en folkeligt orienteret minister med et hjerte for breddeoplysning og lokale (grønne) græsrodsinitiativer.
Hvordan Elsebeth Gerner Nielsen har det med 'selve' kunsten, foreligger der til gengæld ikke meget om. Men også omgangen med denne - og ikke mindst kunstnerne - vil hun straks blive kastet ud i.
Der er Copy-Dan-loven om tvangslicensering af billedkunstværker, som var lige på trapperne, da valget blev udskrevet, og som har vakt vild uenighed i kunstnerkredse. Og der er Carsten Orth-udvalgets rapport, der skal lægge op til en lov for billedkunsten.
Ja, og så er der sagen om Olav Harsløff, rektor for Statens Teaterskole, som i øjeblikket er fritstillet af sin hidtidige chef, Gerner Nielsens forgænger i embedet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her