De Grønnes splittelse over udenrigs-politikken svækker chancerne for en rød-grøn forbunds-regering i Tyskland
Berlin
Med kun én stemmes flertal vedtog Bündnis 90/De Grønne sent lørdag aften på partikongressen i Magdeburg et valgprogram, der afviser tysk deltagelse i SFOR's militære operation i Bosnien og fordrer en halvering af forbundshæren over fire år. Desuden tilsiger valgprogrammet, at De Grønne skal arbejde for et alternativ til NATO, samt at prisen på benzin bør forhøjes til 19 kroner literen.
Dermed er den traditionelle interne splittelse hos De Grønne brudt ud igen. Partiet har siden dannelsen i midt-firserne været splittet imellem de såkaldte "fundis", der ønsker en mere "fundamentalistisk" økologisk og pacifistisk profil, og gruppen af "realos", den mere "realistiske" magtpolitiske fløj.
Det på forhånd udarbejdede kompromisforslag mellem de to fløje afviste generelt tysk deltagelse i fredsskabende militære operationer. Men i undtagelsestilfælde - som for eksempel Bosnien, hvor SFOR's indsats blev defineret som "fredsbevarende" - tillod det tysk deltagelse i internationale militære operationer under FN's ledelse. Forslaget blev dog forkastet med 274 stemmer for og 275 imod.
Det vedtagne forslag afviste enhver tysk deltagelse i "fredsskabende" militære operationer og pålægger i stedet De Grønne at arbejde for et langsigtet europæisk sikkerhedssystem med deltagelse af Rusland som alternativ til NATO. Desuden tilsigter papiret, at den tyske forbundshær halveres inden for fire år for siden at afskaffes helt. Også værnepligten skal droppes.
Med afstemningen vedtog man samtidig, at De Grønne i en eventuel koalitionsregering med Socialdemokratiet skal arbejde for en forhøjelse af benzin-prisen til fem
d-mark pr. liter, godt 19 kroner. En prisforhøjelse, der dog skal ske gradvist over ti år og gøres afhængig af en samtidig nedsættelse af vægtafgiften samt af andre skatteomlægninger i økologisk retning.
Fischer skuffet
Skuffelsen var tydelig hos De Grønnes partiformand, den karismatiske Joschka Fischer, der havde håbet, at partikongressen kunne have sendt et signal om sammenhold og regeringsduelighed hos De Grønne.
Dette ville have styrket chancerne for en fremtidig tysk rød-grøn regeringsdannelse, kun godt en uge efter Socialdemokratiets store valgsejr i delstaten Niedersachsen og udnævnelsen af Gerhard Schröder til SPD's kansler-kandidat.
Joschka Fischer indrømmede således, at afstemningsresultatet ikke var det "tegn på beslutsomhed", han havde håbet. På den anden side så han det dog heller ikke som tegn på, at De Grønne var rykket fra hinanden, men at man blot havde nået "status quo".
Fordømmelsen fra SPD-toppen kom prompte. SPD's kanslerkandidat, Gerhard Schröder, bad lørdag aften De Grønne om at "overveje" beslutningen om benzinpris-forhøjelserne endnu en gang. Den udenrigspolitiske talsmand for SPD, Rudolf Scharping, kaldte De Grønnes pacifistiske udenrigspolitiske idéer for "absurde", og understregede, at Tyskland ikke vil forlade NATO.
Rent taktisk kan De Grønnes fundamentalistiske valgprogram svække SPD's chancer i delstaten Sachsen-Anhalt, hvor der skal være valg den 26. april. Her holdes en SPD-mindretalsregering kun i live ved hjælp af PDS, de tidligere kommunister, hvilket man ser med tvivlsomme øjne på fra forbundsplan, da samarbejde med PDS ikke er salonfähigt hos mere midtersøgende socialdemokrater.
