Læsetid: 3 min.

Grundloven har skabt dansk nøl

13. marts 1998

Fortroligt-stemplede dokumenter viser, at forholdet mellem EU og Grundloven i årevis har givet både politikere og embedsmænd sved på panden

GRUNDLOVSSAGEN
Frygten for en isoleret position i EU har fået danske politikere til at acceptere en lang række EU-direktiver, selv om de vidste, at det bragte Danmark på kollisionskurs med grundloven.
Både i Folketinget og langt ind i embedsværket har panderynkerne været dybe, når EU ville bruge Rom-traktatens artikel 235, den såkaldte gummiparagraf, til at vedtage direktiver på områder, som ikke var nævnt i traktaten.
Betænkelighederne førte til, at Danmark fik sit rygte som "det lille fodslæbende EU-medlem", men faktum er, at de så godt som altid blev overvundet - af politiske hensyn.
Det dokumenterer en række fortrolige regeringspapirer, som i går blev fremlagt i Højesteret i den verserende sag om Grundloven og Maastricht-traktaten. Papirer, som regeringen i årevis nægtede at udlevere - med den begrundelse, at de er irrelevante for sagen.

EF politisk målrettet
"Hvorfor er det nu så afgørende at kigge regeringen i kortene?" spurgte Kammeradvokaten, da sagsøgerne i november i Højesteret krævede dokumenterne udleveret.
Men sagsøgerne fik medhold, og papirerne ligger nu foran de 11 højesteretsdommere.
"Det EF, man i 1972 tiltrådte, har vist sig langt mere politisk målrettet, end man havde forestillet sig," sagde advokat Karen Dyekjær-Hansen, da hun i går gennemgik adskillige af de omstridte papirer for at dokumentere, at også politikere og embedsmænd har næret den bekymring for Grundloven, som har fået sagsøgerne til at anlægge sagen ved Højesteret.
Et eksempel er EF's direktiv om beskyttelse af vilde fugle - og det er samtidig et karakteristisk eksempel på, hvordan Danmark først i høflige vendinger er forbeholden, men siden går med til at bruge 'gummiparagraffen'.
Knap et år har Danmark været medlem af EF, da Kommissionen vedtager et handlingsprogram på miljøområdet.
"Jeg tror ikke, at man i Danmark opfattede det som andet end 'noget, man godt kunne tænke sig at gå ind for'," sagde Karen Dyekjær-Hansen.
Året efter, i slutningen af 1974, kommer Kommissionen med et forslag til et direktiv om beskyttelse af fugle.
"Effektiv beskyttelse af fuglene er et typisk internationalt miljøproblem, hvis løsning forudsætter en fælles indsats," hedder det i begrundelsen.
Det er den danske regering helt enig i: Danmark "påskønnede, at Kommissionen havde forelagt dette forslag" og "tiltrådte målsætningerne", som der står i papirerne.

Urolige embedsmænd
Men Kommissionen vil bruge traktatens 'gummiparagraf' til at vedtage direktivet. Det gør danske politikere og embedsmænd urolige: De ved, at en for udstrakt brug af 'gummiparagraffen' kan bringe Danmark på kant med Grundlovens ord om, at beføjelser kun må overlades "i nærmere bestemt omfang".
Betænkelighederne fører til, at den danske regering, via den danske repræsentation i Bruxelles, tager forbehold over for brugen af 'gummiparagraffen' og beder Rådets og Kommissionens juridiske tjenester om udtalelser om, hvorvidt paragraffen overhovedet kan anvendes.
Udtalelserne bliver lavet - men den dag i dag er de hemmelige. I sidste uge afviste EF-Retten at udlevere dem, idet en offentliggørelse "synes at kunne skabe usikkerhed med hensyn til lovligheden af Fællesskabets retsakter".
Men de to udtalelser bliver fremlagt for Rådet, som i en note, dateret den 15. september 1977, skriver:
"Følgerne af denne artikel, nemlig en eventuel udvidelse af Fællesskabsbeføjelserne, er blevet accepteret af Danmark ved dets tiltrædelse af Fællesskabet."

Bordet fanger
Den er svær at tage fejl af: Danmark har tiltrådt Rom-traktaten - vel vidende, at 'gummiparagraffen' er en del af den. Bordet fanger.
Kort efter får den danske repræsentation i Bruxelles en ny instruks: Forbeholdet skal hæves. Og ved samme lejlighed skal der fremsættes en erklæring om, at vedtagelsen af direktivet "ikke må danne præcedens".
Det sker - men sådanne erklæringer har ingen juridisk gyldighed, og Danmark har siden i vid udstrækning accepteret at 'gummitraktaten' bruges.
I dag slutter sagsøgernes advokater deres procedure. Så kommer turen til Kammeradvokaten, som stadig repræsenterer statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu