Læsetid: 2 min.

Grundlovssag uden politik

6. marts 1998

Højesteretssagen om EU kontra Grundloven bliver ren og skær jura, bebuder sagsøgernes advokater, der vil have statsministeren dømt for grundlovsbrud

Ikke et ord om politik: Advokaterne for sagsøgerne i Grundlovssagen vil holde sig strengt til juridiske argumenter i deres bevisførelse for, at Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten strider mod den danske grundlov.
"Der vil ikke blive fremsat politiske synspunkter," sagde advokat Karen Dyekjær-Hansen i går i Højesteret. Sammen med professor, dr. jur. Ole Krarup og advokat Christian Harlang repræsenterer hun de 10 sagsøgere.
Karen Dyekjær-Hansen er først blevet beskikket for sagsøgerne efter, at de den 27. juni sidste år tabte sagen mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Og hendes entré har ført til et markant stilskifte: Hvor Harlang og Krarup hidtil i den snart fem år gamle sag i høj grad har blandet den juridiske argumentation med mere politisk retorik, holder Karen Dyekjær-Hansen, som er EU-tilhænger, sig til uforfalsket jura. Dermed er hun en illustration af, at Grundlovssagen i princippet ikke er en unionsmodstandersag - at man skønt tilhænger af EU meget vel kan have den juridiske vurdering, at Grundloven er overtrådt.
Gårsdagens retsmøde, det første af i alt 11, levnede da heller ingen i tvivl om oprigtigheden af Karen Dyekjær-Hansens ord.
Blandt de mange tilhørere sad to unge i t-shirts fra Folkebevægelsen mod EU. "Frihed til selv at bestemme" stod der på brystet af dem. De listede ud af døren, da Karen Dyekjær-Hansen klokken 9.30 havde præsenteret sagen, forsikret, at Højesteret kommer til at lægge ører til "meget tungt, meget omfattende stof" og sat sig for at overlade mikrofonen til Ole Krarup.
Som Dyekjær-Hansen påpegede, skal Højesteret tage stilling til "et for så vidt ganske enkelt, juridisk problem", nemlig om tiltrædelsesloven til Maastricht-traktaten er i overensstemmelse med Grundlovens paragraf 20. Det er paragraffen, der giver Danmark mulighed for at overlade suverænitet, hvis det sker "i nærmere bestemt omfang".

Grundlovsfædrene
Der er vidt forskellige fortolkninger af, hvilke grænser formuleringen "i nærmere bestemt omfang" sætter.
Regeringens synspunkt er, at grænsen i princippet kun nås, hvis Danmark overlader al lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Men det er helt galt, mener sagsøgerne. Da paragraffen i 1953 kom ind i Grundloven, ville selv en "clairvoyant specialist" have haft mere end svært ved at forudse udviklingen frem til det EU, vi kender i dag, fremførte Ole Krarup:
"Det lå ud over grundlovsfædrenes forestillingsverden " sagde han med henvisning til den senere "omfattende og vidtgående" afgivelse af beføjelser, og tog fat på en gennemgang af forarbejderne til paragraf 20.
Dermed tog han Højesteret med tilbage til tiden før danskerne den 28. maj 1953 gik til folkeafstemning om grundlovsrevisionen, og oplæste skrifter fra dengang "grundlovsfædrene" var ved at strikke paragraf 20 sammen.
Også de nu hedengangne statsretseksperter, Alf Ross og Max Sørensen, blev af Ole Krarup støvet af og citeret for deres bidrag til fortolkningen af den omstridte paragraf. Kun ét bidrag skilte sig ud under Krarups højtlæsninger: Et dugfriskt skrift af professor Henrik Zahle, bogen EU og den danske grundlov.
Bogen, der i et og alt støtter regeringens synspunkter, udkom i går, men allerede for over en uge siden blev den af Zahle selv afleveret i Højesteret. Til stor irritation for Ole Krarup og Karen Dyekjær-Hansen, der omtalte den som "det skrift, Zahle har fundet det passende at udgive netop nu".
I dag fortsætter sagsøgernes tre advokater deres procedure.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu