Læsetid: 5 min.

Held og dygtighed bag liste Ø' succes

11. marts 1998

Hvorfor anbefaler en person, der har været frontfigur på den antiautoritære venstrefløj siden 60'erne, at stemme på gamle DKP'ere og maoister? Interview med Preben Wilhjelm

|nterview
Preben Wilhjelm er inkarnationen af den antiautoritære venstrefløj. Han var med til at stifte Socialistisk Folkeparti i 1958, da DKP forsvarede Sovjets indtrængen i Ungarn. Han var med til at stifte Venstresocialisterne (VS) i 1967, da SF indgik et såkaldt rødt forlig med den socialdemokratiske regering, som forringede forholdene for lønmodtagerne, ved at indefryse en dyrtidsportion.
Derefter repræsenterede han VS i Folketinget i flere omgange, og var om nogen drivkraft i opgøret med centralismen og stalinismen på venstrefløjen; hans arbejde for retssikkerhed gjorde ham dybt respekteret, også blandt politiske modstandere.
Hvorfor i al verden anbefaler den mand i valgannoncer at stemme på liste Ø, Enhedslisten, som groft sagt er et sammenrend af gamle DKP'ere, maoister, trotskister og unge autonome rebeller?
"Fordi Enhedslistens folketingsgruppe har aftvunget min respekt med sit seriøse og kvalificerede arbejde. De har på en gang formået at tegne en skarp politisk profil og på en næsten pragmatisk måde - det er ikke en fornærmelse - været i stand til at udnytte de parlamentariske muligheder for at opnå resultater."
"Det var lige præcis min bekymring, om de ville være i stand til det."
Medlem af Enhedslisten er Preben Wilhjelm dog ikke og han "bliver det formentligt aldrig."

Sagernes sammenhæng
Men når højrefløjen går frem, og taburetterne vakler under SR-regeringen, er det så ikke taktisk klogere, at stemme på Socialdemokratiet, for at undgå, at den næste statsminister hedder Uffe eller Per Stig til fornavn?
"Der er ingen grund til at tvivle på, at man stemmer imod en borgerlig regering ved at sætte sit kryds ved Enhedslisten. Og det vil samtidigt sikre en bedre kvalitet i det kommende Folketings politiske arbejde. Enhedslisten har demonstreret at den kan sit politiske håndværk - det vil den også kunne bruge, hvis den kommer i opposition."
Selskabstømmerne, Færøbanken og VL-grupperne er nogle af de sager, Preben Wilhjelm fremhæver som eksempler på Enhedslistens politiske profil:
"I det arbejde har Frank Aaen konkret vist, hvordan samfundets magtstrukturer er skruet sammen, i stedet for bare at slynge om sig med revolutionære floskler, som en Preben Sømand eller en DKP'er i sin tid ville have gjort. Den arbejdsmetode ligger helt i forlængelse af VS' folketingsarbejde.
"Og når Søren Søndergaard kommenterer sagen om PET's infiltration i Socialistisk Arbejderparti (Søndergaards parti, red.) taler han ikke om hemmelige fotos fra SAP's sommerlejre, men om frygten for, at PET har videregivet oplysninger om SAP's internationale kontakter fra eksempelvis Iran, som risikerer fængsel og tortur. Det siger lidt om formatet, at han fokuserer på det væsentlige, i stedet for i det kulørte."
Enhedslistens succes skyldes imidlertid ikke bare dygtighed, men også held, mener Wilhjelm:
"Dels blev folketingsgruppens medlemmer fra første dag placeret i en situation, hvor deres stemmer kunne blive afgørende. Derfor behandlede de andre partier dem ordentligt, som man nu gør med potentielle samarbejdspartnere."
"Dels har Enhedslistens folketingsmedlemmer fået frie tøjler, og derfor tid til at vise, at de kunne og ville levere et ordentligt stykke politisk håndværk. Selv om jeg finder det meget, meget vigtigt, at et parti har en forankring uden for Folketinget, var det faktisk heldigt, at gruppens bagland var så svagt, at det ikke konstant bed folketingsgruppen i haserne, på samme måde kommissæragtig måde, som vi blev det i 1980'erne."

Små partiers opgave
Jo, en enkelt gang har Enhedslisten kørt VS's princip om at stemme for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse for langt ud. Nemlig i forbindelse med de forrige finanslovsforhandlinger, hvor Enhedslistens hovedbestyrelse afviste at deltage i et forlig, der forringede dagpengemodtageres realindkomst en smule. Beslutningen var dum, fordi det samlede forligsresultat havde den rigtige balance, mener Wilhjelm - og så lyser hans ansigt op:
"Men det er da fantastisk, at hovedbestyrelsesmedlemmer med rod i autonome miljøer, der tidligere har været helt afvisende over for at indgå i traditionelle politiske sammenhænge, bruger otte timer på seriøst at diskutere finansloven!"
Og bortset fra det fejltrin har Enhedslisten vist, at den kan leve op til de små partiers særlige funktion:
"De skal fungere som politiske murbrækkere. Så snart partierne kommer op over 10 procent af stemmerne, tænker de mere på, hvordan de skal undgå at miste mandater, end på politik. SF kan man stort set karakterisere som stemmekvæg, de opfører sig som om, de er bange for at fornærme regeringen."

Ikke medlem
Preben Wilhjelm skrev sin udmeldelse af VS allerede i 1985, da "partiet blev totalt opløst i interne slagsmål og selvpromovering".
Men den blev liggende i skuffen, også da VS røg ud af Folketinget i 1986 med én procent af stemmerne. Først da partiet ved næste folketingsvalg fik under en halv procent af stemmerne, syntes Preben Wilhjelm, han kunne være bekendt at melde sig ud af det parti, han havde været frontfigur for i mange år:
"På det tidspunkt kunne jeg ikke være med til at skubbe dem længere ned ad slidsken, ved at melde mig ud."
Ganske kort tid efter valget blev Enhedslisten dannet, hvilket var "alt for hurtigt" efter Wilhjelms mening, og han sagde nej til at være stiller for liste Ø.
"De tog sig slet, slet ikke tid til at afklare det politiske grundlag for Enhedslisten, det vil sige først og fremmest listens demokratiopfattelse og holdningen til Folketingsarbejdet. Husk på: der har altid været store modsætninger mellem DKP, Preben Sømand og hans folk og det antiautoritære venstre - lige bortset fra spørgsmål om socialpolitik og indkomstfordeling. DKP'erne var lige så statsliderlige som socialdemokraterne, de gik ind for A-kraft, ville asfaltere landet til privatbilismen og bevare karaktersystemet i skolerne," siger Wilhjelm - og irriteres et øjeblik ved at se venstrefløjen i bakspejlet:
"Vi burde aldrig have accepteret at blive slået i hartkorn med statskapitalismen i Sovjetunionen."
Bekymringen for, at Enhedslisten ville bruge sine repræsentanter på tinge til at holde politiske brandtaler frem for at arbejde for konkrete politiske resultater, gjorde Preben Wilhjelm politisk "hjemløs" i nogle år.
"Jeg stemte vist endda på SF en enkelt gang, men det var nærmest i fortvivlelse, ud fra det mindste ondes logik. I de sidste 25 år kan jeg ikke mindes en eneste gang, hvor SF har sat dagsordenen. Jeg ved ikke, hvad det er med det parti. De får ikke ret meget ud af deres relativt mange mandater."
Og selv om Preben Wilhjelm stadig synes, Enhedslisten burde tage en samlet, afklarende diskussion om listens holdning til politisk pluralisme og demokratiske rettigheder, "de ville stå stærkere og mere samlet", synes han, at Venstre og de konservative burde holde sig for gode til at hænge Enhedslistens medlemmer ud for deres støtte til de sovjetiske og kinesiske regimer for mange år tilbage:
"Især Per Stig Møller burde være den første til at sige fra over for at rive folk deres 20 eller 30 år gamle fejltagelser i næsen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu