Læsetid: 2 min.

En helgen på spil?

27. marts 1998

Paul Schraders Touch ved ikke, hvad den vil

NY FILM
Der findes film, man ser med pligtskyldig interesse, mens man bevidner et nydeligt spil, en anstændig instruktion, en ganske skarp dialog og en historie, der i hvert fald ikke går tretten af på dusinet. Hvorefter filmen et par timer efter gennemsynet forsvinder væk som vand mellem hænderne.
Noget er galt med Paul Schraders Touch efter en Elmore Leonard-roman, men hvad?
Jeg tror problemet er en historie, der spiller alt for gumpetungt på sit basale postulat: eksistensen af en purung healer- og helgenfigur, Juvenal, som påstås at besidde mirakuløst helbredende evner, når han berører andre med sine stigmatiserede hænder.
Dette skal vi tage for gode realistiske varer, for det vises ganske utvetydigt. Men også at den samme nydelige fyr glider ud af frelserrollen og ind i ny identitet som den normale ungersvend, han helst vil være efter at have mødt kærligheden i skikkelse af en køn, desillusioneret rockpromoter (Bridget Fonda).
Paul Schrader kan dog ikke filme kærlighedsscener med den ringeste grad af overbevisning, så også denne udvikling virker særdeles udvendig.

Religiøs pop
Samtidig vil filmen gerne bevare jordforbindelsen ved at satirisere over religiøs fanatisme og mediernes poppede talkshow-mentalitet.
Juvenal skal selvfølgelig udnyttes, og alle vil have deres bid af kagen. Især en falleret evangelist ser sit snit til få sat gang i et af de mirakelshows, han ikke længere selv kan præstere. Og en talkshow-værtinde håber på at få sit seertal sat i vejret ved hjælp af mirakler på skærmen.
Desværre kan man beskylde filmen selv for at gøre sit religiøse tema til pop. Ganske vist er Skeet Ulrich slet ikke ueffen som en intens, åndeligt overlegen ung mand med exceptionelle evner. Men sat i historiens sammenhæng af vilkårligt sammenbragte stilelementer evner han trods alt ikke at gøre denne tidligere franciskaner-discipel til mere end en gestus af en person, hverken en fabelfigur eller en realistisk troværdig helt.

Walken i tomgang
Der er noget tilsvarende ubeslutsomt ved Paul Schraders instruktion eller mangel på samme.
Filmen finder aldrig sit toneleje mellem religiøst drama og grotesk satire. Tom Arnolds religiøse fanatiker bliver en ren farceskikkelse. Og selv Christopher Walken kører tomgang som en evangelisten, der godt vil tilbage i faget. En svindler eller en mand i god tro? Svært at sige.
Mest bid er der i Janeane Garofalo som en skeptisk journalist, der alligevel nø-digt lader en fed historie gå sin næse forbi. Hun har sikkert fat i sin figur, i modsætning til de øvrige medvirkende, der synes at spejde forgæves efter instruktøren.

*Touch. Instruktion og manuskript: Paul Schrader. Amerikansk-fransk. (Grand)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu