Læsetid: 2 min.

'Helveg ignorerede Grundloven'

7. marts 1998

Diskussionen om Grundlovens grænser er irrelevant, mente Helveg i 1972 - uden anelse om, at sagen ville ende i Højesteret

GRUNDLOVSSAGEN
"Det er helt usandsynligt, at Højesteret vil bedømme Grundloven overtrådt", sagde Niels Helveg Petersen i 1972 - også dengang diskuteredes Grundlovens grænser for overladelse af suverænitet, som Højesteret i disse dage tager stilling til.
"Jeg tror ikke, der var nogen af de herrer, der havde fantasi til at forestille sig situationen i dag," sagde juraprofessor Ole Krarup, da han i går sammen med Karen Dyekjær-Hansen fortsatte sagsøgernes procedure i Højesteret.
"De herrer" var blandt andre det radikale folketingsmedlem Niels Helveg Petersen og SF's Morten Lange. Året var 1972, den første folkeafstemning om EF-medlemskabet nærmede sig, og Folketinget havde førstebehandling af "Forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af EF og om folkeafstemning". Politisk historie, som Ole Krarup i går med en timelang højtlæsning fra Folketingstidende genoplivede foran de 11 højesteretsdommere.

Hvor er grænsen?
Under den lange folketingsdebat op til folkeafstemningen i 1972 gik SF'eren Morten Lange igen og igen på talerstolen - han var stærkt bekymret for, at Danmark ved at tiltræde Rom-traktaten ville bryde Grundlovens paragraf 20, efter hvilken suverænitet kan overlades "i nærmere bestemt omfang".
"Vi bliver nødt til at tage fat på: Hvor ligger i det hele taget grænsen for vores suverænitetsafgivelse? Hvad er det for områder, som Fællesskaberne vil inddrage i deres virkefelt?" sagde Morten Lange dengang og fastslog:
"Der er ikke tale om en præcis fastlæggelse, og derfor er lovforslaget om folkeafstemning i virkelighedeni overordentlig tvivlsom overensstemmelse med Grundloven."
Dét spørgsmål fandt den radikale Niels Helveg Petersen tilsyneladende irrelevant:
"Jeg synes, det er forbløffende, at hr. Morten Lange vil rejse dén diskussion igen," sagde Helveg Petersen og tilføjede, at man med denne diskussion i realiteten debatterede, om Højesteret, "hvis de fik forelagt dette spørgsmål, ville sige det ene eller det andet".
"Sandsynligheden for, at Højesteret skulle statuere, at tilslutningen til EF skulle ligge uden for dette udtryk, 'i nærmere bestemt omfang', er meget ringe," gættede Helveg og fortsatte: "Dermed er i og for sig også hele diskussionen om grundlovsmedholdeligheden ikke særlig interessant."
Ole Krarups genopførelse af grundlovsdiskussion i 1972 er endnu et led i sagsøgernes argumentation for, at skiftende regeringer og folketingsflertal har forbrudt sig mod Grundloven - fordi dansk deltagelse i det EU, vi kender i dag, ifølge sagsøgerne kræver en decideret ændring af Grundloven.
Samtidig viser Krarups historiske gennemgang, at dét ikke er en ny diskussion, og at sagsøgernes sagsanlæg derfor ikke skyldes, at de "lider af en særlig form for trættekærhed," som han siger.
Sagsøgernes procedure fortsætter hele næste uge - derefter bliver det Kammeradvokatens tur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu