Læsetid: 4 min.

Hul igennem til maleriet

21. marts 1998

Den firkantede flade lever og har det godt. Trods en del epigoneri er der glædelige overraskelser på Charlottenborgs Forårsudstilling

UDSTILLING
Det kan ikke holdes nede. Maleriet altså. Selv om det med jævne mellemrum bliver dømt til døden, 'popper' det alligevel op igen og igen. Pensel, lærred og olie synes igen at være de unge kunstneres foretrukne redskaber, en tendens som Charlottenborgs Forårsudstilling så sandelig afspejler i år.
Der er gengangere fra KE, den mindre celebre 'bror' på Oslo Plads. Således f.eks. Jasper Böye, der fra at male naturalistiske motiver i en Hammershøi'sk gråtoneskala nu er konverteret til det abstrakte maleri med sine geometriske variationer i sort, grå, rød og pink. Dette understreger, hvor usikre og søgende mange af de unge kunstnere på de censurerede udstillinger er, hvilket jo er showets clou: At se det ny vækstlag efter i sømmene.
I år har censurkomiteen taget stilling til små 4.000 værker og er endt med 179. Det er ikke så svært at skære 'fedtet' fra i første bedømmelsesrunde, hvor megen elendig kunst, blomstermalerier som vor farmor malede dem, brølende kronhjorte eller Jorn-eftermalere i syvende generation har fundet vej til Kgs. Nytorv. Med anden bedømmelsesrunde bliver det straks mere nervepirrende og ikke altid lige retfærdigt, hvad der henregnes som revl, og hvad som krat. Jeg kender kunstnere, der har sendt forgæves ind op til seks gange, og som alligevel har opnået glorværdige kunstnerkarrierer, for ofte afspejler udstillingen mere trend end talent.

Farveeksperimenter
Det er bemærkelsesværdigt, at der næsten ikke er videokunst i år. Et eksempel herpå er Christina Bredahl Duelunds store installation i hallen på 1. sal. Man ser heller ikke megen installations-kunst, og det er måske det mest overraskende ved udstilling, når man tager i betragtning, hvor hyppigt disse værktyper optrådte her for bare få år siden. Der er heller ingen 'underlige klumper' i form af nye skulpturer, der vælter de gængse forestillinger om, hvad en skulptur er, for nu at citere Heinsen fra sidste weekend. Men det sner faktisk her og der. Mest på væggene. Imidlertid er det første maleri, man møder, et man i bogstaveligste forstand betræder: Den øverste trappes trin er bemalet med nogle 'farveprøver' af Sofie Hesselholdt, der varsler hvad der venter i de store sale: Eksperimenter med farver.
Her går malerierne i flere retninger. Der er popkunst, som hos David Dellagis (i mellemetagen) Peter Rössell-inspirerede malerier, Maria Smed Jessens solskinsmalerier af et lille barn i sommervarmen, Iben Kofod, der maler 'pop-partisaner', Morten Sheldes syrede malerier af streg-koder og trommesæt samt Mads Ryes svævende dreng, der gribes af sin mor. Flere af nævnte kunstnere har anvendt fotografisk forlæg og drejet det i retning af pop med syrede, stærke farver. Neo-neopop? eller hvad vi nu skal kalde denne tendens. Den anden retning er en slags neo-geo, hvor kunstnerne udtrykker sig ved hjælp af striber og firkanter i et 'drama', der foregår yderst på fladen. Her bringes en Niels Erik Gjerdevik, en Malene Bach, en Ingela Skytte og Ingrid Kæseler (p.t. at se i Overgaden) i erindring. Det er en kunst, der ikke kaster så meget af sig, men i og med dens omfang på udstillingen, pejler den en tendens i maleriet p.t., og det store antal af disse malerier bevirker, at udstillingen virker strammere.

Lyspunkter
En kunstner, der eksperimenterer med kunsthistorien på en humoristisk måde, er den i London bosatte Majbritt Rangstup, der med sine seks "Selvportrætter" foreviger sig selv og stilmæssigt 'mimer' kendte kunstnere som Lichtensteins, Chuck Closes, Gary Humes, Andy Warhols m.fl. malemåde. Bemærkelsesværdige er Smike Käszners fotoserie fra Thailand, som sætter købeseksualiteten i centrum. Gamle, fede mænd tager for sig af retterne på stranden. Disse fotos er bevidst glittede og kitschede. Fremhæves skal også Søren Dahlgaard & Mikkel Tjellesens "Dirty Dessert", en ferm iscenesættelse i bedste gangsterfilm-stil, af en heroinhandel med deltagende 'alien', en grøn buddingform i plastic, der til sidst smides i havnen.
Al Masson er en af de få kunstnere med installation. På ferniseringsdagen i dag vil han fylde sin store hvide 'ø', en linoleumsplade med sine 'objekts of voyage', en Tony Cragg-inspireret, disparat 'skulptur'. Fremhæves bør også den talentfulde, stramt arbejdende Nynne Livbjerg, der har lavet en 'altertavle' i bl.a. gummi og lystoffør, over en amerikansk og russisk kvindes liv. "Tereshkovas/Sexton - Bufferzone - Orbit" er titlen.
Som nævnt er der lyspunkter hos malerne: Michael Mørk maler med overraskende, æstetisk virkning sine farvede prikker i to lag på silke, Jesper Knudsen opererer med et spændende, vibrerende flade-maleri i abstrakt-ekspressiv stil, Eske Kath eksperimenterer talentfuldt med stregens mulighed på lærreder, og Lars Heiberg (på førstesalen) forstørrer ved hjælp af pensel og olie mønstrene i de stoffer, som han anvender som lærred. Der er megen maleglæde, humor og eksperimenterelyst på Charlottenborg i år. Men ingen rigtig store overraskelser.

*Kunstnernes Forårsudstilling Kgs. Nytorv 1. Dgl. 10-17. Til 13. apr. Åbner i dag 13-17

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu