Læsetid: 5 min.

Hvalerne kommer

5. marts 1998

Jyske Inside The Whale har med 'Rebeller Uden Sag' leveret en af de bedste rockplader i mands minde

Så har det første danske band fra Class of '94 frigjort sig fra de mest åbenlyse udenlandske forbilleder og fundet sin egen form! Udråbstegnet markerer glæde, men også forundring: Glæde over at det er sket... forundring over at det først er sket nu.
Bandet hedder Inside The Whale og dets tredje udgivelse - det første med danske tekster - hedder Rebeller Uden Sag (Sony/ PladeCompagniet PCCD 8145). Det må betegnes som et gennembrud af rang for denne gennemsympatiske jyske kvartet, som har to kompetente, men kunstnerisk noget profilløse engelsksprogede udgivelser bag sig. Rebeller Uden Sag er til gengæld det første seriøse bud på et dansksproget rockorkester siden... nå ja, Gasolin'.

Den Grønne Bølge
Til oplysning skal det nævnes at 1994 var året hvor den såkaldte Grønne Bølge - eller energirocken, som den også kaldtes - bragede gennem lydmuren med navne som Dizzy Mizz Lizzy, Kashmir, Passion Orange, Psyched Up Janis og Inside The Whale, der alle albumdebuterede det år.
Til fælles havde grupperne forankring i guitarrocktraditionen, en ofte blændende instrumental kunnen, flair for at sammensætte 90'er-tendenser fra grunge til punkfunk, en solid fornemmelse for sangskrivning... og en total hengivelse til et engelsksproget univers på tekstplanet.
Hvad angår evnen til at sætte en ny generations erfaringer på ord, overlod rockmusikerne mikrofonen til deres jævnaldrende hip hop-kollegaer, for hvem dette kom til at betyde et gennembrud.
Det med sproget betød, at det generationsskifte, som reelt fandt sted, ikke nåede ud over rockkredsløbet: Selvom Dizzy Mizz Lizzy solgte hundredtusindvis af enheder, blev de aldrig et begreb, som f.eks. i sin tid Gasolin', Tøsedrengene eller TV2 - og her i 90'erne ibens, Souvenirs, Love Shop eller Østkyst Hustlers.

Sproget til forskel
Alt andet lige har disse stilforskellige ensembler ved hjælp af sproget formået at kommunikere på tværs af befolkningsgrupperinger og aldersklasser, og bide sig fast i offentlighedens bevidsthed med en anden gennemslagskraft end deres engelsksyngende kollegaer. Er ens kilde til musik radioen, kan man heller ikke dér undgå at bide mere mærke i en dansksproget sang, alene fordi indholdet taler direkte til en.
Selvom flere og flere danskere bliver tosprogede, har det engelske stadig ikke samme gennemslagskraft: At beherske et andet sprog er ikke ensbetydende med evnen til direkte at kunne aflæse nuancerne i en given sang: Omkvædet fiser (måske) ind, men versene opløser sig i fragmenter, som ved læsning af teksthæfter ofte viser sig at være fejlhøringer.
Og alt andet lige var og er det de færreste danske tekstforfattere, der bare tilnærmelsesvist kan konkurrere med de bedste af de indfødte engelske og amerikanske sangskrivere, som de et langt stykke henad vejen efterligner.
At få et personligt forhold til sit eget sprog er svært, men det er endnu sværere at sætte sin egenart igennem på engelsk. Selvom der findes bands, som har gjort indtryk med engelske tekster - Savage Rose, Sort Sol og D:A:D f.eks. - er det de dansksprogede udgydelser, der oftest viser sig at have blivende værdi. Uden for rockkredsløbet.

Melodisk sofistikation
Og blandt de 12 sange, der udgør Inside The Whales gennemmelodiske og harmonisk sofistikerede - ingen af gruppens samtidige har tilnærmelsesvist så indbydende korarrangementer - Rebeller Uden Sag, er der flere gode bud på kompositioner af blivende værdi.
Gruppens to sangskrivere - Marcus Winther-John og Lars Skjærbæk - leverer melodier, som præges af koncentration og overblik. Sjældent trækkes sangene længere end de kan bære, arrangementerne er præget af en forfriskende direkthed, uden dog at efterlade tvivl om gruppens instrumentale og vokale kompetence.
Produktionen ved gruppen selv i samarbejde med Poul Martin Bonde er udsøgt uden at være fluekneppende, og brugen af diverse tangentspillere og programmører er med til at sætte de fremragende sange i relief: Niels Ole Thorning trakterer diverse tangentinstrumenter på seks skæringer, Morten Hansen har lagt årgangssynthesizere på fire af numrene, Humleridderne bidrager med programmering på to, mens rytmemagikeren Mads Michelsen har lagt slagtøj på næsten hele albummet, der da også svinger som ind i helvede.
Trods de fine gæsteindsatser og den flotte produktion, er heltene i denne forbindelse Inside The Whale selv. Ud over gruppens gøren op med sin generations angelsaksiske fiksering, viser den sig på det lange stræk at ligge i toppen af klassen på det sangskrivningsmæssige plan.

Unikt og personligt
Både Winther-John og Skjærbæk har som sang-skrivere formået at forvandle påvirkningen fra især The Beatles til noget unikt og personligt. At ikke alle teksterne er lige vellykkede, skal ikke lægges fine udsagn, som "Et Kort Sekund", "Hvor Er Tiden Der Ta'r Os?" - der med sine flotte melodilinjer og rygradsrislende korarrangementer lyder som en klassiker in spe - den urtriste "100" og oden til engangsknaldet, den Gasolin'-inspirerede "Lørdag Nat", til last.
At gruppen kollektivt rykkede teltpælene op fra Århus sidste år for at flytte til København, viser sig i teksternes spejling af et intenst natteliv med skiftende partnere, utallige barbesøg, mange flasker og "gule piller fulde af smil."
Og når tekst og musik - der er på melodiplanet faktisk kun enkelte kiksere i form af de lidt træge "Lørdag Nat" og "Suzi", mens omkvædet på "Rozabell" ikke helt lever op til det fine vers - går op i en højere enhed, må man af med hatten og sige, 'Det var lige godt satans, drenge - vidste ikke I havde det i jer...'
Og selvom rock-islættet har været betonet her, skal man ikke bilde sig ind, at det er banal treakkorders stadionhejs, der leveres. Selvom åbningssangen "Louise", starter med et arketypisk rockriff, stritter pladens resterende skæringer frodigt i mange retninger, uden på noget tidspunkt at køre af sporet.
Med Rebeller Uden Sag rykker Inside The Whale til tops i danskrockens første division: Der er tale om et kvalitetsprodukt fra yderst til inderst med potentiale for langtidsholdbarhed.
Det er det bedste bud på en dansksproget rockplade, som er både relevant, interessant og kompetent, i lang, lang tid: Marcus Winther-John, Lars Skjærbæk, Troels Skjærbæk og Tobias Folting - vi bøjer hovedet i respekt for en ny uomgængelig faktor på den danske scene: Inside The Whale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her