Læsetid: 5 min.

Intelligenser af alle arter, forén jer

3. marts 1998

En bog, der går lige ind i den aktuelle danske skoledebat, og som modvirker tidens tendens til éndimensional tænkning

NY BOG
Intelligenskvotienten blev opfundet i Paris i begyndelsen af dette århundrede, og siden har den gået sin sejrsgang over hele den vestige verden, for her var en metode, der postulerede, at man med ét tal kunne beskrive en hel personlighed med lige så stor præcision som når det drejede sig om højde og vægt
I vore offentlige institutioner har man forlængst forladt intelligenskvotientens forenklende metode, men i daglig-sproget taler vi stadigvæk om høj og lav intelligens, på gader og stræder kan man få målt sin intelligens, og troen på at tal og tabeller kan give et sandfærdigt billede af mennesker og institutioner lever uanfægtet blandt virksomhedskonsulenter, økonomer, statistikere. Der er stærke kræfter, der går ind for at sammenligne elever, lærere, skoler, byer, landområder og hele stater på grundlag af én dimension eller ét kriterium og give dem en slags krypto-IK-vurdering.

De syv intelligenser
Men der er også dem, der mener, at dette er en forargelig måde at beskrive verden på. En af dem er den amerikanske psykolog Howard Gardner, der er professor i pædagogik på Harvard University.
Howard Gardner benægter ikke, at der findes noget, der kan kaldes intelligens, men det er ikke noget, der bør måles ved hjælp af et skema med ord og tal. Howard Gardner definerer derimod intelligens som evnen til at løse problemer eller til at skabe produkter, der værdsættes i mindst én kultur eller i ét samfund på kloden. På den måde er han nået frem til, at mennesket ikke har én, men mindst syv forskellige intelligenser.
De to første er dem, vi traditionelt regner for at være intelligensens kerne. Nemlig "sproglig intelligens" og "logisk-matematisk" intelligens. Det er disse former for begavelse, der tilgodeses i den traditionelle intelligensprøve.
Men der findes også sådan noget som "spatial intelligens" - der kommer til udtryk som en evne til at danne sig et mentalt billede af en rumlig verden, det er noget som ingeniører, kirurger og billedhuggere har brug for, og Howard Gardner nævner beboerne på øerne i Stillehavet - sejlende folk, der er i stand til at orientere sig til langt til havs og komme sikkert fra ø til ø.
I følge Howard Gardner findes der også en selvstændig musikalsk intelligens og en "kropslig intelligens" sådan som dansere, akrobater eller idrætsfolk viser os det.
Endelig er der de former for intelligens, der handler om mennesket selv. Howard Gardner taler her om "interpersonel intelligens" - som han definerer som evnen til at forstå andre mennesker. Og som den syvende og sidste nævner han den "intrapersonelle intelligens" - som er evnen til at se ind i sig selv og danne et præcist billede af sig selv.

Intelligensprofil
Disse syv forskellige former for begavelse kan Howard Gardner med sin raffinerede metode definere som særlige intelligenser. I stedet for at tale om en intelligenskvotient, bør man derfor tale om en intelligensprofil, og for skolens vedkommende bør det derfor være en opgave at finde ud af, hvor den enkelte elev har sine stærke sider og tilrettelægge undervisningen, så disse styrkes.
Hvis man skal lære sine stærke sider at kende, er det imidlertid også nødvendigt at man får sine præstationer vurderet. Howard Gardner har derfor også været optaget af, hvordan man kan lave et godt vurderingssystem, og i hans idealskole er der ansat særlige 'vurderingsspecialister,' hvis arbejde består i at være opmærksomme over for hver enkelt elevs særlige evner. Derefter bliver det en opgave for de studievejledere, der også er på idealskolen at matche den enkelte elevs intelligensprofil med det pensum og de indlæringsformer, der må anses for at være de bedste for den pågældende. Endelig skal der - naturligvis - også være lærere, hvis opgave det atter vil være at gøre det, de er uddannet til: nemlig at undervise.
Hvad undervisningens indhold angår, forsvarer Howard Gardner de traditionelle fag. Den måde de er opdelt på, er ikke et tilfælde, men et resultat af at kyndige mennesker gennem tiderne har udviklet særlige metoder og perspektiver som midler til at forstå de fysiske, biologiske og sociale verdener omkring os. Howard Gardner anser det for vigtigt, at eleverne får adgang til disse faglige værktøjer. Vi har meget at lære af fortiden, og hvis vi berøves det faglige element, bliver vi intellektuelle barbarer, skriver han.
Når dette er sagt, skal det også siges, at der må findes bedre metoder, end dem man nu bruger til at trænge ind i disse faglige områder. Howard Gardner taler her om at tilegnelsen skal basere sig på elevens forståelse af fagene og på sammenhængen mellem dem. Han har et spændende afsnit om for-ståelsesundervisning og et om kreativitet.
At være kreativ er jo et af tidens modeord der betyder meget forskelligt. Men den kreativitet som Howard Gardner taler om, er ikke noget med at hitte på noget nyt og sjovt hvert kvarter. Den ægte kreativitet er tit forbundet med stor psykisk smerte - og den bygger altid på en stor kunnen og viden. Howard Gardner har studeret kreative menneskers livsforløb, og han påviser, at den virkelige, storslåede kreativitet bygger på en viden, som det tager omkring ti år at bygge op. Først når denne grundlæggende viden er til stede, kan den kreative personlighed komme til sin rette udfoldelse.

Store visioner
Bogen om de mange intelligenser er en bog, der går ind i den aktuelle danske debat om faglighed kontra tværfaglighed. Som alle store pædagogiske tænkere, har Howard Gardner også store samfundsmæssige visioner med sit arbejde. Han mener, at hvis vi kan "mobilisere hele rækken af menneskelige intelligenser og forene dem i en etisk sammenhæng, kan vi måske være med til at øge sandsynligheden for at overleve på denne planet ..."
I en tid hvor den pædagogiske debat har det skidt, og hvor respekten for skolen og lærerne er på et hidtil ukendt lavpunkt, er det en fornøjelse at læse Howard Gardners bog. Den genopdager mennesket i sin mangfoldighed, og den modarbejder tidens tendens til forenkling og éndimensional tænkning i skole og samfund.

*Howard Gardner: De mange intelligensers pædagogik. 271 s, 275 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her