Læsetid: 4 min.

Intet liv uden popcorn

30. marts 1998

Værdiskiftet er snart gennemført i dansk fodbold - hvor Frem har fået ny popcorn-maskine, leder FC København efter flere 30.000 kroners sponsorer til VIP-loungen
Hesselagers hjørne

Min ledsager, der kører land og rige rundt i Toyota Hiace og ernærer sig som professionel gøgler og dermed ellers har set lidt af hvert, var allerede efter 20 minutter grundigt rystet.
"Jeg havde glemt at den slags mennesker fandtes," sagde han - og afviste øjeblikkeligt, at der var tale om en fordom: "For de er her jo," lød hans uafviselige logik.
Det var under Boldklubben Frems hjemmekamp mod Herning i Danmarksturneringens næstbedste række. Gøglerens chok skyldes, at den korte cykeltur fra Nørrebro til Valby også var en bevægelse i socialklasser og skæbneudbud. En profetlignede type med langt skæg var netop sejlet forbi os på solsiden - hviskende ordene "jeg er ikke bare dommer, jeg er også bøddel," til en imaginær samtalepartner. Kun et solidt greb om flasken sikrede balancen.
Bag os stod et kværnende ekko, der genspejlede samtlige begivenheder på banen: "Pas på zulu-drengen!" råbte han med jævne mellemrum og forsøgte dermed at identificerede Hernings mørke frontangriber. Og når han blev forsøgt tysset til ro af et kvindeligt selskab på fire, responderede han med ordene:
"Hvad fanden. Har man nu ikke engang lov at more sig mere!"

Ægte drama uden filter
At blande sig med de øvrige godt 1.200 tilskuere denne lørdag eftermiddag til sæsonpremieren i Faxe Kondi Divisionen, var som at glide årtier tilbage i dansk fodboldhistorie. Boldklubben Frem er en reminiscens. Klubben forsøger at bane sig vejen tilbage til den fodboldtop, hvor den indtil en ulykkelig konkurs for får år siden, havde en naturlig plads. Men midlerne er noget så bedaget som klubfølelse, sammenhold og ingen penge.
Min anden ledsager - gymnasielæreren - forsøgte at forklare, hvad vi var vidner til: "Det er mennesker, hvis selvfremstilling fylder mere end deres analyse af sig selv. De er uden filter, det er derfor vi skammer os."
I Boldklubben Frem er der ingen forstillelse, intet teater. Dramaet er autentisk og der er direkte hul igennem til alle tilværelsens facetter. De tilskuere, der i 1992 så Frem spille UEFA-Cup-fodbold er de samme, som i dag bakker op og sælger fadøl, billetter, pølser og souvenirs.
De har meget at være stolte af: 21 placeringer blandt de tre bedste i perioden 1923-1992. Det var før klubben knækkede halsen på pengefodbolden. Nu tyder meget på, at det tog er kørt. Ganske vist er måltavlen med Aktuelt-reklamen forholdsvis ny, men investeringerne i klubben er i småtingsafdelingen. Det fremgår for eksempel, da stadionspeakeren gør denne reklame: "Hvad er livet uden popcorn - prøv vores nye pop-cornmaskine i pausen!"
De trofaste fans er en integreret del af klubben og en forudsætning for dens overlevelse. Og dermed er de ikke alene kuriøse, de er også snart historie. Den reelle - og ikke kun økonomiske - symbiose mellem tilhænger og klub siver langsomt, men usvigeligt sikkert ud af dansk fodbold i disse år. Men mange af spillerne husker den. For eksempel eks-Frem'er Søren Colding, der i dag begår sig i storebror Brøndby IF. Han havde i ensom figur sneget sig ind til lørdagens match. Iført solbriller stod han og skuttede sig på et vindblæst stadion. Hvorfor mon? Måske fordi også han savner noget - trods Brøndbys succes.

Et nyt sponsorkoncept
Værdiskiftet i dansk fodbold er ikke først og fremmest styret af fodbolden selv. Det er kræfter udefra, der huserer. Tv og sponsorer bestemmer, mens vi andre er passive vidner. Vi kan drømme os tilbage. Ikke til alt i de glade amatørdage. Spillet i dag er bedre og der er flere gode spillere i den hjemlige liga. Men det har sine omkostninger, når pengene ikke bare er midlet, men også målet. Der bliver mindre plads til hjælpeløse skæverter - som for eksempel denne perle fra Frems stadionspeaker:
"Herning er kommet foran - men jeg så ikke målscoreren!"
Navnet fik vi aldrig.
Mere blev der ikke scoret i den kamp. Herning konsoliderede sin topposition og kan godt ligne en oprykker til det forjættede land Superligaen. Omvendt synes der at være langt inden Frems formand får afløb for sin akkumulerede frustration: "Kære spillere, i dag tager I skeen i den anden hånd og viser os det I kan." Sådan skrev han i oktober måned, men han kunne skrive det igen efter weekendens opgør. Selv i køen til de gode, grillede medisterpølser bredte erkendelsen sig: "Vi spiller af helvede til!".
Fra tribunen udstillede et af favoritråbene meget præcist Frems problem: "FB Frem - æg-te København!" lyder det - men ikke helt overbevisende. Råbet afleveres med tydelig adresse til fusionsklubben FC København, der med store kapitalkræfter og spillerindkøb satser på at indtage Frems gamle plads som københavnernes klub nummer 1. For mens Frem har været nede og vende i Danmarksserien, er de øvrige klubber i regionen løbet med de store sponsorer.

For 30.000 kroner sæder
Sceneskiftet til FC Københavns hjemmebane Parken søndag eftermiddag er brutalt. Vi sidder bænket på plastiksæder. Af hensyn til sikkerheden kan vi ikke bevæge os rundt på stadion. "Klubben har valgt at udvikle et nyt sponsorkoncept," lyder det i programmet. Effektivt. Strømlinet.
"For 30.000 kroner om året får man VIP-sæder til rådighed," står der videre. Der er noget solariebrunt over modellen. Det er ikke rigtigt smukt. Ikke noget med at hoppe i krus her. Børnene kan få et postkort af maskotten Løven Leo. På kortet står Leo - sammen med klubdirektør Flemming Østergaard.
FC København spiller en udmærket kamp og besejrer Århus Fremad 3-1. FCK tegner fremtiden. Alligevel er der noget, der nager. Det er denne fornemmelse af, at noget er ved at være slut. Og det nye er ikke ubetinget godt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her