Analyse
Læsetid: 6 min.

Jobfradrag som højspændt valgtema

11. marts 1998

Udstødningen fra arbejdsmarkedet skal stoppes. Med jobfradrag, siger de borgerlige, med en skattereform, siger S, R og SF. Dagsordenen er sat af Mimi Jakobsen

Mimi Jakobsen kan sælge socialt engagement i valgkampen, så det virker troværdigt. Og med sit forslag om at indføre et jobfradrag til lavtlønnede arbejdere har hun både sat fokus på udstødningen fra arbejdsmarkedet og nærmest på forhånd dikteret en løsning på, hvordan udstødningen stoppes.
Hvor Centrum-Demokraterne har profileret sit parti gennem mere end to år på jobfradraget, så har særligt Venstre først taget jobfradraget op under valgkampen.
Det er der to grunde til. For det første skal en VK-regering binde Mimi Jakobsen og hendes lille gruppe af CD'ere tæt op på det borgerlige regeringsprojekt. Her er forslaget om et jobfradrag et oplagt bindemiddel.
"Arbejdet med at gennemføre et jobfradrag skal under alle omstændigheder sættes i gang med det samme. Jeg tør ikke sige, hvor hurtigt vi er klar til at få den nødvendige lovgivning i gennem. Men selvfølgelig har det høj prioritet. Den slags ting skal laves i en fart, hvis vi kan danne regering. Det var også vores erfaring efter regeringsdannelsen i 1982, hvor vi skulle af med den automatiske dyrtidsregulering - det gjorde vi i en fart," siger Uffe Ellemann-Jensen.
Selv peger Uffe Ellemann-Jensen på to grunde til, at Venstre støtter forslaget.
For det første har Rockwool-Fondens Forskningsenhed netop afdækket, at mere end 500.000 danskere taber penge på at være i arbejde eller har så lidt ud af det, at de stort set lige så godt kunne blive liggende hjemme på sofaen og hæve sociale ydelser.

De ubehagelige forskningsresultater fortæller videre, at problemet er blevet større i løbet af de seneste år. Der er altså flere, der taber penge på at gå i arbejde, og der er flere, der ikke tjener ret meget på at droppe støtten til fordel for et lavtlønnet job.
"Når de viser, at op mod hver femte dansker i den erhvervsaktive alder er i den situation, så har vi et problem. For gudskelov vil danskerne hellere arbejde end gå på passiv forsørgelse, men det er et urimeligt valg at bringe dem i," siger Uffe Ellemann-Jensen.
For det andet beklager Uffe Ellemann-Jensen, at ikke-kvalificerede job på arbejdsmarkedet stort set er forsvundet.
Med Rockwool-fondens analyse og Uffe Ellemann-Jensens tilsagn er CD-forslaget om et jobfradrag ved at komme ind på midtbanen af dansk politik
Interessant nok har Venstres flittige politisk økonomisk sekretariat på Christiansborg ikke regnet på, hvordan et VK-jobfradrag kunne gennemføres. Målet, at lette beskatningen for lavtlønnede lønmodtagere, står dog fast. Uffe Ellemann-Jensen siger til Information, at de mere præcise detaljer ikke er afgørende.

De konservative har været lidt, men ikke meget mere detaljerede i deres forberedelse af et job- eller beskæftigelsesfradrag. I følge K-forslaget skal beskæftigede have et dagligt skattefradrag på 50 eller måske 75 kroner, alt afhængigt af den samlede pris.
Selv om alle får glæde af fradraget, får de 50 eller 75 kroner størst betydning for de lavestlønnede. Forslaget er til at forstå og det er til at administrere. Til gengæld er det dyrt, når alle skal have den samme fordel.
Partiet har på forhånd lagt sig fast på, at job- eller beskæftigelsesfradraget må koste mellem 10 og 12 mia. kroner.
Dermed kommer de konservative til at pege på problem nummer et med et job- eller et beskæftigelsesfradrag. Prisen.
Mimi Jakobsens eget forslag er noget billigere, 5,5 mia. kroner kommer partiets økonomer til, når de skal sætte tal på partiformandens tanker.

I modsætning til de konservative vil Centrumdemokraterne ikke give alle et fradrag. Partiet vil dele de største fradrag ud til borgere med en indkomst på mellem 90.000 og 130.000 kroner. En dagpengemodtager med en indkomst på 135.000 kroner vil dog også tjene på at gå i arbejde. Et job til de samme 135.000 kroner vil med et CD-jobfradrag give godt fem hundrede kroner ekstra om måneden eller 6.634 kroner om året.
Mimi Jakobsen vil helt bevidst aftrappe jobfradraget i takt med at indkomsten stiger. Alle over 200.000 kroner i løn får ingenting. Når CD-forslaget ikke omfatter alle, bliver det billigere end de konservatives 10 - 12 mia.- kroner. Til gengæld er det sværere at forstå og tilsvarende vanskeligt at administrere.
Og så kan problemet med CD-forslaget være, at det flytter de ondsindede samspilsproblemer fra lavindkomstgrupperne og lidt op ad indkomstskalaen. Mellemindkomstgrupper vil blive beskattet meget hårdt af en ekstra indtægt, hvis Uffe Ellemann-Jensen lytter til Mimi Jakobsens tanker, hvis han som statsminister får chancen til at sætte sit reformarbejde i gang.
"Jeg ved udmærket godt, det giver knækproblemer oppe på kurven. Jeg kender alle de teoretiske indvendinger. Hvis ikke vi er villige til at gå ind der, så kan vi ikke bryde den onde cirkel med udstødningen, som jeg ser som det helt store uhyggelige fremtidige problem," siger Uffe Ellemann-Jensen.

Det åbne spørgsmål er, om jobfradraget er engagement og penge værd. For problem nummer et er, at jobfradraget skaber meget dyre, skattebetalte job.
CD regner med, at deres forslag vil skabe omkring 20.000 nye job. De økonomiske vismænd mener, et jobfradrag vil give omkring 25.000 nye job til en pris på mellem 11 og 17 mia. kroner.
På den baggrund har de radikales Marianne Jelved på forhånd afvist jobfradraget. Den radikale leder peger først og fremmest på, at CD-forslaget skubber samspilsproblemerne op ad lønskalaen. Og så frygter hun, at en kommende VK-regering ikke har finansieringen af et jobfradrag på plads.
Men også Marianne Jelved har et skatteforslag til, hvordan svage grupper kan komme i arbejde igen. Hun vil sænke bundskatten og sørge for at lavindkomstgrupper ikke skal betale mellemskat. Den ekstra høje mellemskat skal betales af alle med en indkomst på mere end 139.000 kroner eller kun 4.000 kroner mere end højeste dagpengesats.

Poul Nyrup Rasmussen deler Marianne Jelveds tanker og har før og under det meste af valgkampen fremstået som en inkarneret modstander af Mimi's forslag. Først søndag måtte en presset statsminister sige, at han var enig med Mimi Jakobsen i målet. Svage grupper skal have en ny chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Dermed er Mimi Jakobsen nået langt med sit jobfradrag, forslaget har åbnet offentlighedens øjne for udstødningen fra arbejdsmarkedet mere end mange forskningsrapporter.
Poul Nyrup Rasmussen offentliggører tirsdag i denne uge en del af sit ekstra forslag om et socialt skatteloft for børnefamilier. Et forslag, der skal retter sig mod de samspilsproblemer, Rockwool-fonden har peget på. Statsministeriet vil sikre, at det under alle omstændigheder kan betale sig fra en lavtlønnet børnefamilie at tjene mere, selv om offentlige tilskud til husleje og offentlige tilskud til fripladser i børnehave eller vuggestue aftrappes med den stigende løn.
Og selv om skatten stiger, må den lavtlønnede familie højst miste 62 procent af lønfremgangen til det offentlige.
Socialistisk Folkeparti afviser som Marianne Jelved og Poul Nyrup Rasmussen Mimi Jakobsens jobfradrag, samtidig med, at de er klar til at lette skatten for lavtlønnede på stort samme måde som de to regeringspolitikere. Men for folkesocialisterne er problem nummer et, at jobfradraget er en underskudsforretning. Efter deltagelsen i to finalsovsforlig, hvor det socialistiske udbytte samlet ligger på omkring en mia. kroner, så virker selv CD's 5,5 mia. kroner som en fantastisk enkeltsatsning.
Folkesocialisterne vil hellere fortsætte med at skabe grønne job og henviser her til Specialarbejderforbundets tanker. Samtidig vil skovrejsning og udvikling af økologisk landbrug give op mod 10.000 nye job.

I dag afgør vælgerne, om Uffe Ellemann-Jensen kommer til at regere landet og sætte gang i arbejdet med et jobfradrag uden en opskrift på den endelige udformning. Taber Uffe Ellemann-Jensen i slutspurten er der lagt op til en ny rød-grøn skattereform, der skal sætte skatten ned for lavtlønnede.
Mimi Jakobsen har sat kampen for at få de udstødte tilbage på arbejdsmarkedet på dagsordenen i valgkampen. Vælgerne afgør, om hun også kommer til at stå for løsningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her