Læsetid: 2 min.

Kammeradvokat: Grundloven ikke til hinder

18. marts 1998

Grundloven er hverken overtrådt eller en klods om benet på Danmark som EU-medlem.
Så det er helt urimeligt at kræve en ændring, mener Kammeradvokaten

GRUNDLOVSSAGEN
Den er ganske vist fra 1953, paragraf 20 i den danske grundlov, som tillader overladelse af "beføjelser, som efter denne Grundlov tilkommer rigets myndigheder". Men skønt den altså har næsten 45 år bag sig, er den på ingen måde til hinder for, at Danmark fuldt ud og uden problemer kan deltage i EU-samarbejdet.
Vurderingen er EU-ekspert Karsten Hagel-Sørensens. Han er også kammeradvokat, og i den egenskab repræsenterer han statsminister Poul Nyrup Rasmussen i Højesteretssagen om Grundloven kontra det danske EU-medlemskab.
"Det forekommer indstævnte helt urimeligt at kræve en grundlovsændring," sagde Karsten Hagel-Sørensen i går og oplyste, at det "aldrig har været indstævntes opfattelse, at Grundlovens paragraf 20 er blevet overtrådt". Tværtimod har man, sagde Hagel-Sørensen, "konstant holdt sig på dydens smalle vej".
Dét vækkede ingen af de indslumrende tilhørere i salen. Påstanden om grundlovsbrud er fremkommet adskillige gange - helt tilbage til tiden før Danmark i 1972 blev medlem af EF. Og lige så mange gange er den af skiftende regeringer blevet afvist.

At være og blive medlem
Men Hagel-Sørensens vurdering af Grundloven af 1953 som tilstrækkeligt tidssvarende, er til gengæld et direkte svar til en af sagsøgernes advokater, Karen Dyekjær-Hansen, som i sidste uge leverede en replik, der nok skulle kunne få et par af de EU-kritiske tilhørere op af stolen.
"Vi kan ikke have en forfatning, der nok gør det muligt at blive medlem, men som ikke gør det muligt at være medlem," sagde Karen Dyekjær-Hansen, som er erklæret EU-tilhænger.
Replikken faldt efter, at hun - med fortroligt-stemplede regeringspapirer i hånden - havde påvist, hvordan danske politikere og embedsmænd i alle årene fra indmeldelsen i EF til vedtagelsen af Maastricht-traktaten måtte tage forbehold over for en række EF-direktiver af frygt for at bryde med Grundlovens betingelse: "...i nærmere bestemt omfang...".
Men sådan har Danmark altså valgt at gøre det, fastslog Karsten Hagel-Sørensen:
"Ved hver ændring af traktaten er der blevet foretaget en 'scanning', og når den har vist, at der var tale om at afgive suverænitet - ja, så har der været en folkeafstemning. Det er nu en gang vores måde at være medlem på."
Kammeradvokatens procedure fortsætter - og slutter - i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu