Læsetid: 2 min.

En kirurg ser tilbage

6. marts 1998

Erik Amdrup skildrer i sine erindringer det danske sundhedsvæsens deroute mellem den gode fortid og den smertelige nutid

Erindringer
Erik Amdrup var en af landets fremtrædende læger og medicinske undervisere. Han har levet et langt liv i de danske hospitaler, og kort før sin nylige død har han skrevet en del af sine erindringer, den del der især omhandler det professionelle virke.
Det er næsten kun i bogens første ti sider, man får et nøjere kendskab til personen bag karrieren. Og den person havde man gerne hørt mere om, for han fremtræder som en dygtig og selvironisk person, der viser en varm glæde ved sine forældre fra tjenestemandshjem ved diverse jernbanestationer.
Der er en anden varm klang, der gennemsyrer bogen: Amdrup har gennem hele sit professionelle virke gjort en kæmpeindsats for sine patienter på alle niveauer af sin karriere.
Munter og med et udmærket blik for detaljer fortæller han om sin første tid som ung voluntør og kandidat, dengang overlægen og "den store hvide flok" på stuegangen lignede den ophøjede selv og hans disciple. Amdrup finder det latterligt med de stive former, men har et klart blik for, at der bag den lidt opstyltede autoritet var klangen fra den gamle familielæge og hans omsorg.
Så rykker Amdrup op i graderne, og tiden rykker nærmere på nutiden, og mange af de omtalte personer er stadig i live eller har nære efterkommere, der er i live. Det går hårdt ud over personkarakteristikkerne. Det er absolut et tegn på venlig hæderlighed, men det går hårdt ud over bipersonernes egetliv, og disse kapitler falder dermed drastisk i læseværdi.

Skillelinjen
Den røde tråd gennem bogen nævnes straks i forordet: "For nogle år siden var vi danske tilbøjelige til at betegne vort sundhedsvæsen som verdens bedste ... Sådan er det ikke mere."
Selvfølgelig er der sket teknologiske fremskridt, men behandlere og alle andre personalegrupper på hospitalerne oplever en stigende frustration over kritik udefra og dårligere forhold i arbejdet på afdelingerne.
Uden at bogen direkte bygger op til det, så bliver det næstsidste kapitel, "Ragnarok", højdepunktet og skillelinjen i denne deroute mellem den gode fortid og den smertelige nutid. Året er 1981, og her skete der det, at den ansvarlige ledelse af hospitalerne overgik fra "fagfolk til bureaukrati". "Sygehusvæsenet er ikke kommet til hægterne siden da."
Det næste kapitel omhandler Amdrups tid som formand for Kræftens Bekæmpelses videnskabelige udvalg, og kapitlets stridsemne er en gendrivelse af centrale punkter af den voldsomme kritik, der blev rettet mod landsforeningen i fire hårde år fra 1990.
En sympatisk bog om et langt virke for de syge. Et ganske godt indblik i sygehusvæsenet gennem det meste af fem årtier. Men nogen stor erindringsbog er det desværre ikke, dertil står langt de fleste bipersoner alt for blegt, og det gør den ikke professionelle side af hovedpersonen egentlig også.

*Erik Amdrup: Som jeg så det. En kirurgs tilbageblik. 210 s. 225 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her