Læsetid: 4 min.

Kohl i krig mod De Grønne

11. marts 1998

Den tyske kansler scorer hårdt tiltrængte point på scenariet om en rød-grøn regering efter De Grønnes 'fundamentalistiske' signaler. Men kanslerens glæde varer næppe længe

"Bedst som man tror, at 'nu går det ikke mere', så kommer der et lysskær et eller andet sted fra."
Med skadefryd i stemmen jublede Guido Westerwelle - generalsekretær for det tyske liberale parti FDP - i går over for Süddeutsche Zeitung. Westerwelle var glad for partiet Bündnis90/De Grønnes manglende kursskifte mod midten under partiets kongres i den forgangne weekend.
Westerwelles glæde skyldes dog ikke, at han er enig med De Grønne i, at tyske soldater skal holde sig fra fredsbevarende operationer som SFOR-styrken i Bosnien. Han er heller ikke enig i, at Tyskland skal arbejde for et alternativ til NATO eller afskaffe den tyske forbundshær og fjerne værnepligten. Ej heller jubler han over De Grønnes forslag om at hæve benzinprisen til 19 kroner pr. liter. Eller over forslaget om at legalisere marijuana.
Tværtimod skyldes Westerwelles gode humør, at De Grønnes holdninger er frisk ammunition, lige til at fyre af mod Socialdemokratiet, SPD, ærkefjenden ved valget i september.

Kohl i offensiven
Men det er især den konservative forbundskansler Helmut Kohl, der har benyttet anledningen til at advare om konsekvenserne af en rød-grøn regering i Tyskland efter valget den 27. september.
Ifølge Kohl vil det være en katastrofe, hvis det socialdemokratiske SPD vinder valget og tager De Grønne med i en regering.
"Det vil medføre et kæmpe tilbageslag for Tyskland, både socialt og økonomisk," siger Kohl og kritiserer især de sikkerhedspolitiske aspekter.
"De Grønne repræsenterer en sikkerhedsrisiko for Tyskland. De ønsker at opløse NATO. De ønsker at skære drastisk ned på hærens størrelse. De ønsker at standse hærens deltagelse i FN-aktioner," sagde Kohl til de tyske aviser.
Det sidste ville ifølge kansleren "ødelægge den store tillid, som Tyskland har opbygget i forhold til det internationale samfund gennem de seneste årtier."
Kohl og hans parti, CDU, ligger dårligt i meningsmålingerne og står til at tabe til SPD under ledelse af Gerhard Schröder, den netop genvalgte ministerpræsident i delstaten Niedersachsen.
Derfor kommer De Grønnes udspil om både militæret og benzinen som en "gave fra himlen" til CDU og Kohl, der har været under voksende kritik blandt sine egne for at være for passiv. De store udenrigspolitiske spørgsmål om sikkerheden og 'euro'en som et spørgsmål om krig og fred i det 21. århundrede' hører nemlig til kanslerens favoritemner.

Kort holdbarhed
Selv om kansleren har vejret morgenluft, er spørgsmålet imidlertid, om han kan holde disse emner på dagsordenen i et halvt år. Og hvis han kan, er det så nok?
"Udenrigspolitik spiller traditionelt ikke den store rolle i de tyske valgkampe. Alligevel har Kohl formået at bruge sikkerheden som sit store kort ved de foregående valg. Problemet er bare, at hans argumentation er ved at være forældet. Spørgsmålet om krig og fred i det 21. århundrede trækker næppe mange stemmer blandt andre end den ældre del af befolkningen," siger Tysklands-eksperten Lykke Friis fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
Hun tror derfor ikke, at det vil være synderligt effektivt i den kommende valgkamp. Heller ikke spørgsmålet om tyske soldaters deltagelse i fredsbevarende aktioner vil rykke i vælgerne.
"Hvis man skal tro meningsmålingerne, er den tyske befolkning mere indstillet på en politik a la Schweiz' eller Sveriges. Man har stadig et problem med at erstatte checkhæftet med soldater. Og selv om det skulle være under forandring, så er det i hvert fald ikke noget, man kan vinde en valgkamp på," siger Lykke Friis til Information.
Kohl kan heller ikke køre på euro'en som garant for fred i Europa, for kansleren bliver ikke angrebet på det punkt af Schröder.
"Man skal ikke forvente, at Schröder vil gøre sig sårbar ved at prøve at tiltrække stemmer på modstand mod euro'en. Dels går han selv ind for den, og dels har man efterhånden i Tyskland accepteret, at den kommer. Derfor får Kohl heller ikke her noget at spille op imod," siger Lykke Friis.

SPD i balancegang
For at undgå at blive slået i hartkorn med De Grønnes strammerfløj, har SPD haft travlt med at lægge luft til udspillet fra De Grønnes kongres i weekenden. For eksempel når det gælder benzinafgiften på 19 kroner, som Schröder betegner som "nonsens."
Schröder forsikrede endvidere mandag over for Westdeutsche Allgemeine Zeitung, at han ville sikre kontinuitet i Tysklands udenrigspolitik, hvis han blev valgt til september. Schröder har ellers peget på De Grønnes karismatiske leder Joschka Fishcer som et bud på en god udenrigsminister.
Fischer, der tilhører partiets 'realistiske' fløj, havde håbet på, at partikongressen havde medført et kursskifte i udenrigspolitikken. Efter massakrerne i Srebrenica i Bosnien i 1995 forsøgte han på partikongressen samme år i Bremen at overtale de delegerede til, at De Grønne skulle acceptere militær intervention som et middel til at forebygge folkemord. Men det blev også dengang afvist.
Trods sin afstandtagen til nogle af De Grønnes forslag, har Schröder og SPD haft travlt med at understrege, at man stadig betragter De Grønne som regeringsdueligt, og at en rød-grøn koalition er mulig. Til denne blæsen med mel i munden siger siger Lykke Friis:
"For Schröder bliver det en svær balancegang det næste halve år. For både at kunne regne med De Grønnes støtte efter et valg, og samtidig undgå at skræmme midtervælgere væk, skal han forsøge ikke at bekende kulør. Derfor tror jeg vi får en meget personlig valgkamp mellem Kohl og Schröder. Så hvis man skal bruge betegnelsen præsidentvalg i europæisk politik, må det være i Tyskland."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her