Læsetid: 4 min.

Konflikten, der forblev et spøgelse

31. marts 1998

Kun et nej ved urafstemningen kan nu udløse storkonflikt - Resultatet betyder dårligere konkurrenceevne, siger Den Danske Bank

Når forligsmand Asbjørn Jensen i eftermiddag fremlægger sit mæglingsforslag, er det afslutningen på et forhandlingsforløb, der flere gange har været tæt på at bryde sammen og ende i en lammende storkonflikt.
Kun et nej fra medlemmerne kan nu udløse storkonflikten.
Mæglingsforslaget omfatter de færdige aftaler om blandt andet lønstigninger, pensionsforhold og aftaler om fridage - også for de områder, der ikke selv formåede at forhandle et forlig på plads.
Tilbage er nu blot, at de godt 400.000 ansatte, som har fået ny overenskomst i år, skal stemme om de indgåede aftaler.
Selvom forhandlingerne har været dramatiske, så lykkedes det faktisk at sætte en slags rekord for indgåede overenskomster. I år nåede antallet af forhandlede forlig op på knap 98 procent mod "blot" 97 procent sidste år.
De resterende to procent, blandt andet 375 ansatte i landets syv kasinoer, bliver dækket af mæglingsforslaget.
Først den 24. april kendes resultatet af urafstemningen blandt de lønmodtagere, der er omfattet af en af de knap 600 overenskomster.
"Vi har været tættere på en konflikt end under tidligere forhandlinger. Men det tjener arbejdsmarkedets parter til ære, at man alligevel kan forhandle 98 procent hjem," sagde formanden for Dansk Arbejdsgiverforening, DA, Niels Fog efter mandagens forhandlinger.
Han mener, at Asbjørn Jensens stædighed og kompetence i vid udstrækning har forhindret kaos.

Blandet resultat
Per Hviid, der er afdelingsdirektør i den økonomiske afdeling i Den Danske Bank, er ikke overrasket over det endelige resultat.
"Det afviger ikke markant fra det vi havde forudset, men det er vigtigt at være opmærksom på, at vi med den aftale taber konkurrenceevne i forhold til udlandet."
Ifølge Den Danske Banks prognoser vil resultatet af de centrale forhandlinger give en lønstigning de næste to år på henholdsvis 4,25 og 4,5 procent. En relativ stigning på størrelse med resten af Europa, men da lønudviklingen i forvejen lå lidt højere i Danmark bevares forskellen.
"Overenskomsterne har ikke give et resultat i forhold til konkurrenceevnen, der giver håb om at neutralisere eller indhente det, vi er bagefter udlandet. Lønkonkurrencemæssigt er det ikke tilfredsstillende. Resultatet er ikke bekymrende, men det betyder, at vi stadig ligger 0,75 procent højere end i mange af de lande vi konkurrerer med," siger Per Hviid, der dog understreger, at prognosen bygger på, at de decentrale forhandlinger forløber som ventet."
Han mener dog, at der er flere gode grunde til at lønningerne stiger hurtigere end i udlandet. Han peger på, at Danmark har oplevet et kraftigere og længerevarende opsving end resten af Europa.
"Og det har i højere grad hvilet på den indenlandske efterspørgsel end den udenlandske. I Tyskland har man også et pænt opsving, men den indenlandske økonomi ligger i ruiner," siger han

Industrien blokerede
Og netop lønkurrenceevnen er skyld i, at det på et tidspunkt så ud som om en konflikt var uundgåelig.
Fra forhandlingerne begyndte den 8. januar og helt frem til den 23. marts, holdt industriens parter de resterende forhandlinger i et jerngreb.
Det var nemlig på forhånd aftalt, at der ikke måtte aftales forlig, som kunne være skadelige for industriens konkurrencekraft.
Det betød, at de resterende områder på arbejdstagersiden pænt måtte holde sig på sidelinien og vente på, at industrien lagde niveauet for løn- og arbejdsforhold ved overenskomstforhandlingerne.
Da aftalen for industrien endelig, og under stort pres fra Asbjørn Jensen, blev forhandlet hjem, var der lagt op til selvstændige forhandlinger på de resterende områder. Men sådan gik det alligevel ikke på grund af fire linier i industriforliget .
Af protokollatet mellem DI og kartellet CO-industri fremgik det, at hvis de resterende områder forhandlede sig frem til en samlet pensionsindbetaling ved overenskomstens udløb på mere end 5,7 procent, faldt grundlaget for industriens overenskomst på gulvet.
Dermed var der alene plads til én af industriens opnåede to pensionsportioner, idet næsten samtlige resterende områder allerede lå på en samlet pensionsindbetaling på 4,8 procent.
Det tvang blandt andet byggebranchen og transportområdet til at skulle finde en erstatning for én af de to pensionsportioner. Endnu en gang måtte Asbjørn Jensen bruge lange nætter på at forhindre et sammenbrud.

Ekstra fridag
Erstatningen for den manglende pensionsindbetaling på i alt 0,9 procent blev, at stort set samtlige resterende områder fik en ekstra fridag i forhold til industrien.
Et par steder - blandt andet for de fastansatte i Tivoli - blev den ekstra fridag ombyttet til løn og tillæg.
Pudsigt nok blev det også to områder under Dansk Industri - nemlig emballage- og papirindustrien samt sukker, chokolade og tobaksindustrien - der natten til mandag stod for de sidste forlig
Dermed fik DI både det første og det sidste ord i overenskomstforhandlingerne - helt i tråd med den rolle, som arbejdsgiverorganisationen spillede under hele forhandlingsforløbet.
En rolle der ganske givet vil blive diskuteret heftigt inden der igen skal forhandles overenskomst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her