Læsetid: 3 min.

Kosovo-mægler kræver handling

3. marts 1998

Kun hurtig FN-indgriben kan hindre en konflikt, der kan brede sig til hele regionen, mener dansk mægler

"Hvis det internationale samfund skal vise, at det har lært af erfaringerne fra Bosnien og faktisk kan handle, inden det er for sent, så er det nu, vi skal reagere i Kosovo. Der er alle tegn på, at situationen er ved at blive rigtig alvorlig".
Advarslen kommer fra Jan Øberg, direktør for Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund, Sverige, en ikke-statslig organisation, der gør en indsats for at hindre konflikter i at bryde ud.
Øberg var selv i fire år, fra 1992 til 1996, travlt optaget af at mægle i Kosovo-konflikten og rejste i pendulfart mellem Beograd og Kosovo-provinsens hovedstad Pristina i et forsøg på at få parterne til at acceptere en ramme for forhandlinger. Uden held.

Ny borgerkrig truer
Det er weekendens voldsomme eskalering i Kosovo med 16 dræbte albanere og fire døde serbiske politisoldater samt den voldelige undertrykkelse af albanske demonstrationer mandag, der får Øberg til at kalde situationen "den værste i fem-seks år".
"Alle indikationer for, hvornår en konflikt bryder ud i lys lue og bliver rigtig alvorlig, er til stede i Kosovo. Sådanne advarsler er hørt før om Kosovo, og det er Gud-ske-tak-og-lov ikke gået så galt. Men det helt afgørende nye i situationen er den kendsgerning, at Kosovo-albanerne nu har dannet en bevæbnet organisation, Kosovos Befrielseshær (UCK), der er stærkere end nogensinde. Og når Kosovo-albanerne bruger vold, har de serbiske myndigheder en god undskyldning for at banke dem sønder og sammen", siger Jan Øberg.

Våben fra Albanien
Én af årsagerne til, at situationen er spidset til i Kosovo de seneste måneder, er netop, at UCK, der har været aktiv i tre år, synes at have fået større mængder våben fra Albanien under den albanske stats sammenbrud for et år siden.
Drab på serbiske myndighedspersoner og albanere, der ses som kollaboratører, er taget til. Det sker samtidig med, at den uofficielle Kosovo-albanske "præsident", Ibrahim Rugova, ikke kan fremvise resultater af den ikke-volds-politik, han har stået for i sin kamp for Kosovo-albanernes selvstændighed.
"Der skal ikke ret mange episoder til, som den vi så i weekenden, før Rugova taber kontrollen og den politiske magt. Og får vi først hardlinere til magten i Pristina, er løbet kørt", mener Jan Øberg.
"Rugova har fortjent fået stor sympati for sin ikke-volds strategi. Det er lykkedes ham og hans parti, Kosovos Demokratiske Liga (LDK), at opbygge en imponerende parallelstat med egen uddannelsessektor og sundhedsvæsen. Men jeg tror, at projektet er ved at falde fra hinanden".
Ifølge Øberg skyldes det især, at Rugova "er løbet tør for enhver form for politisk nytænkning". Rugova holder nok fast ved ikke-volds-strategien, men er lige så ubøjelig, når det gælder kravet om en selvstændig stat.

Lange udsigter
"Han og den øvrige Kosovo-albanske ledelse synes lammet. De to ting, som Kosovo-albanerne frygtede, er begge sket: Dayton-fredsaftalen kom ikke til at omfatte Kosovo, og det internationale samfund har anerkendt Forbundsrepublikken Jugoslavien inden for de eksisterende grænser. Dermed er idéen om et selvstændigt Kosovo død, som international politik ser ud. Rugova og hans folk har ikke erkendt, at et selvstændigt Kosovo nok kan være et langsigtet mål, men at det nødvendigvis må opnås skridt for skridt".
"På den anden side har vi Beograd, som modsætter sig ethvert udenlandsk engagement med henvisning til, at det vil være indblanding i "interne serbiske forhold", og at de nok selv skal finde en løsning. Det har de nu vist i syv år, at de ikke kan. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det internationale samfund skal blive ved at se på, mens ingenting sker".

FN's bord
Ifølge Øberg ville det være mest naturligt, hvis OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, gik ind og påtog sig en mæglerrolle i Kosovo. Men OSCE har - med Øbergs ord - "skudt sig selv i foden" ved at suspendere Beograd som medlem, da krigen i Jugoslavien begyndte i 1991.
Så i den situation bør FN tage ansvaret på sig.
"FN kan sende vice-generalsekretæren og hans stab af sted til Kosovo, der kan holdes en høring i generalforsamlingen. Parterne må indbydes til forhandlinger, hvor ingen af dem taber ansigt. Der er flere ting, der kunne gøres i dag, men bliver umulige, hvis volden optrappes", siger han.
"Hvis man ser på, hvad en åben konflikt i Kosovo kan føre til - bl.a. en spredning til Albanien og Makedonien og en kæmpemæssig flygtningestrøm - så er den internationale passivitet ubegribelig", siger Jan Øberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her