Læsetid: 4 min.

Kosovo ved vendepunktet

3. marts 1998

Gadeprotester fortsætter, Vesten advarer Milosevic, og alle venter på, om volden nu vil eskalere

Mandag var protestdag i Kosovos hovedstad Pristina. Ifølge Kosovo-albanske kilder fulgte 50.000 mennesker den kosovo-albanske ledelses opfordring til at gå i gadeoptog i protest mod serbiske styrkers nedskydning af mindst 16 albanere, heraf mange civile.
De serbiske politistyrker tog imidlertid ingen chancer, men satte ind med tåregas, vandkanoner og køller mod demonstranterne. Flere demonstranter blev tævet, da de forsøgte at flygte.
En deling politimænd fortsatte jagten på demonstranter helt ind i redaktionslokalerne hos den albansk-sprogede avis, Koha Ditore, og Vetan Suroi, avisens chefredaktør og en kendt fortaler for den kosovo-albanske sag, blev gennemtævet.
Samtidig kastede albanske landsbybeboere nyt lys over weekendens blodige begivenheder, som ifølge de serbiske myndigheders oplysninger kostede 20 mennesker livet - 16 albanere og fire serbiske politimænd. Albanske kilder taler om ca. 30 dræbte.

Massakre i landsby
Overlevende albanere fra landsbyen Quirez, ca. 40 km fra Pristina, fortalte til nyhedsbureauet Reuter bl.a., hvordan serbisk sikkerhedspoliti gennemførte en regulær nedslagtning af civile beboere.
"Først omringede de landsbyen. Så kom der to helikoptere og spyede maskingeværkugler mod alle husene. Derefter kom pansrede mandskabsvogne, som også fyrede. Endelig kom politiet til fods", fortalte Sefir Nabihi, en landsbybeboer.
"Da helikopterne og kampvognene havde gjort deres arbejde færdigt, kom politimændene ind i gården til vores hus og fyrede ind i huset. Vi gemte os allesammen i ét rum, mænd, kvinder og børn. Men de begyndte at fyre vildt omkring med maskingeværerne".
Nabihis søn og gravide svigerdatter døde under angrebet, der af det serbiske indenrigsministerium er betegnet som en "anti-terrorist operation". Svigerdatteren, der ifølge Nabihi holdt et spædbarn i armene, fik sprængt hovedet af. Det hovedløse lig blev fremvist for Reuters journalist.
I et nabohus blev fire brødre dræbt. De besøgende journalister fik forevist ligene og kunne se, at de to af dem var skudt ned bagfra. Det skete, ifølge landsbybeboerne, mens brødrene forsøgte at flygte.
Kosovo-albanerne betegner drabene i Quirez som en ren straffeaktion mod ubevæbnede civile som hævn for, at to politimænd fredag aften blev dræbt i et baghold i den nærliggende landsby Likosane.

Vestlige reaktioner
Imens overvejede regeringerne i Vesten mandag, hvordan de skal reagere på den seneste eskalering af volden i Kosovo.
"Den jugoslaviske leder Slobodan Milosevic gør sig skyldig i en stor fejltagelse, hvis han tror, at han ustraffet kan iværksætte en blodig undertrykkelse i Kosovo", sagde en NATO-diplomat i Bruxelles mandag til Reuter, mens andre NATO-kilder indrømmede, at man "bekymret følger efterretningsrapporter om risikoen for en eksplosion" i Kosovo.
NATO-ambassadørerne vil drøfte den forværrede situation på deres regulære møde onsdag. Bl.a. skal det drøftes, om NATO-styrker skal overtage de fredsbevarende opgaver i naborepublikken Makedonien, når FN's mandat udløber til august.
"Vi vil ikke arbejde som ind i helvede for at finde en løsning mod nord (i Bosnien, red.) for så blot at se freden slippe os af hænde mod syd," sagde en NATO-diplomat og tilføjede, at en genindførelse af "drakoniske sanktioner" mod Serbien, kan blive resultatet, hvis Beograd igen slår ned på Kosovo-albanerne.
EU fører sig mere forsigtigt frem. I en udtalelse mandag opfordrede EU's udenrigskommissær, hollænderen Hans van den Broek, "alle parter til at afstå fra vold". Han tilføjede, at "der må lægges mere pres på Milosevic for at få ham til at deltage i en dialog med det formål at finde en fredelig løsning".
Der var dog ikke mandag tegn på en opblødning af Beograds standpunkter.
"Der kan under ingen omstændigheder blive tale om forhandlinger med terrorister i Kosovo", sagde den jugoslaviske forsvarsminister Pavle Bulatovic.

Årsager til eskalering
Alle involverede venter spændt på, om den blodige weekend bliver vendepunktet i Kosovo-albanernes hidtil overvejende fredelige kamp for selvstændighed.
En analytiker, Patrick Moore fra Radio Free Europe/Radio Liberty, opregner flere årsager til eskaleringen: For det første er den mystiske skyggeorganisation Kosovos Befrielseshær (UCK) vokset kolossalt i styrke i det seneste år - især efter Albaniens sammenbrud for et år siden, hvor våben i læssevis forsvandt fra den albanske regeringshærs lagre over den porøse grænse til folkefællerne i Kosovo.
UCK har været i stand til mere eller mindre at holde kontrol med strækningen fra Pristina og sydpå mod grænsen til Albanien, og partisanbevægelsens aktioner er langt hyppigere, mere velplanlagte og målrettede end før.
Samtidig er Kosovo-albanernes politiske ledelse dybt splittet.
Den uofficielle præsident, Ibrahim Rugova, kan ikke længere regne med enstemmig opbakning til sin konsekvente ikke-volds linje - heller ikke inden for sit eget parti, Kosovos Demokratiske Liga's rækker.
Endelig kan Vestens noget afdæmpede holdning over for præsident Milosevic - bl.a. som resultat af dennes medvirken til at få indsat en moderat regering i Bosniens Republika Srpska - have givet Beograd det indtryk, at man har nogenlunde frie hænder i Kosovo.
USA's særlige udsending, Robert Gelbard, betegnede således under et besøg i Beograd i sidste uge Kosovo som "Serbiens indre anliggende" og vakte mange Kosovo-albanernes vrede ved at karakterisere Kosovos Befrielseshær som en "terroristorganisation".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her