Læsetid: 4 min.

Krigspsykose griber Kosovo

7. marts 1998

Udmattede og støvede kommer albanske kvinder og børn ned ad bjerget. De serbiske familier forskanser sig. Alle hamstrer mel, olie, sukker og benzin. Krigen er kommet til Kosovo

VUCITRN, KOSOVO
Dækkede af støv og tydeligt udmattede kommer en halv snes kvinder og børn langsomt ned ad Sicavica-bjerget sent torsdag eftermiddag.
Ingen af dem taler fremmedsprog, kun albansk og nogle få serbiske ord - men tilstrækkeligt til at fortælle, at de forlod deres landsby, Galica, ved daggry, da de fik at vide, at store serbiske politistyrker var begyndt at omringe landsbyerne i Drenica-området.
Det tørre og ufrugtbare område ligger i 700 meters højde. Det betragtes af de serbiske myndigheder som en højborg for de albanske separatister, der har grebet til våben for at kæmpe for Kosovos uafhængighed. Kosovo er en serbisk provins, men 90 procent af indbyggerne er etniske albanere.
"Vi turde ikke blive efter massakrerne i Quirez og Likoshani i weekenden," siger kvinderne. 25 albanere, som de serbiske myndigheder beskriver som "terrorister", blev dræbt.
Blandt ofrene var en gravid kvinde og ti medlemmer af en familie ved navn Ahmeti, som blev bortført og derefter massakreret af de serbiske styrker, siger kilder i den albanske leder Ibrahim Rugovas parti, Kosovos Demokratiske Liga (LDK).

Skræmte flygtninge
De skræmte flygtninge fra Galica var stuvet sammen på hestevogne eller påhængsvogne trukket af vakkelvorne traktorer. De fandt husly hos slægtninge eller bekendte i Vucitrn, en by med omkring 20.000 indbyggere i udkanten af Drenica-området.
Allerede om formiddagen ankom hundredvis af kvinder og børn fra de omliggende landsbyer, siger lederen af LDK's lokale afdeling, Hajzer Krasniqi.
Den 39-årige Fahrié Mehmeti er indkvarteret hos en onkel. Hun og hendes seks børn mellem to og 11 år deler med onklen og 19 andre familiemedlemmer to små huse, der ligger over for hinanden med en gård imellem, efter muslimsk skik omgivet af en høj mur.
"Jeg havde lige tid til vække børnene og klæde dem på, og tage af sted uden at få noget med. Jeg glemte endda brødet i ovnen," siger Fajrié.
Hun fortæller, at hun måtte efterlade sin sengeliggende svigermor. Og hendes mand? "Ham ved jeg ikke noget om. Heller ikke min svigerfar."
Drenica-plateauet er nu "krigszone", og landsbyerne langs vejen over Sicavica mellem Vucitrn og Drenica ligger øde hen.

I morgen kommer krigen
I Brusnik er kun ét hus beboet. Ejeren, den 60-årige Ismet, har besluttet ikke at flygte, uanset hvad der sker: "Jeg har ingen steder at tage hen, dette er mit hjem," siger han.
Ægteparret Hajdari og deres seks børn begav sig til fods til Vucitrn omkring syv kilometer borte. De fortæller, at de fulgte LDK's råd om at forlade Brusnik så hurtigt som muligt, "for i morgen vil krigen være nået til Brusnik og landsbyen Novolan i udkanten af Vucitrn".
Senere på dagen gav LDK kontraordre og opfordrede indbyggerne i Drenica-områdets landsbyer til ikke at lade sig gribe af panik og derved spille serbernes spil.
I et sving på den hullede vej ligger landsbyen Dubovec uden tegn på liv i det øde bjerglandskab. På et højdedrag kan man skelne konturerne af en mand. Den 54-årige Rexhepi siger ikke meget. Hvad laver han dér? Han svarer ikke. Han synes ikke at være bevæbnet.
Lyden af to eksplosioner når op på plateauet. "Serberne bombarderer Prekaz med tungt artilleri, derfor sover jeg ikke mere om natten," siger manden med skælvende stemme. Han har sendt sine børn til noget familie et andet sted i Kosovo, hvor situationen er roligere.
På vejen er der trafik i begge retninger: Kvinder og børn på vej ned mod byen, mændene op mod det område, der er belejret af serbisk politi. Nogle af dem er til fods, flere i bil.
Hvad skal de dér? Emnet er tabu. Den albanske tolk lader, som om han ikke har hørt spørgsmålet og begynder at tale om noget andet. Han vil heller ikke sige noget om Kosovos Befrielseshær (UCK) - den organisation, som både Beograd og USA kalder "terroristisk".
"I Kosovo er det kun serberne, der begår terroristiske handlinger," siger Ibrahim Rugova, da han bliver spurgt, hvad han mener om UCK.

Angst og hamstring
"Det er statsterrorisme fra Beograd," fnyser en lærer i Vucitrn på fejlfrit fransk. Han erkender, at den nuværende situation i Kosovo udgør "et scenario, som vi allerede så i Kroatien og Bosnien, da den jugoslaviske hær forberedte sig på at angribe".
"I morges så jeg, at de evakuerede de serbiske børn fra Vucitrn, mens andre børn blev dræbt i Drenica," siger læreren, som ønsker at være anonym. "De har også flyttet serbiske familier fra Shipol-kvarteret i den serbiske del af Mitrovica," tilføjer han.
Krigspsykosen har grebet hele provinsen. I Vucitrn er skolerne stadig lukket efter weekendens sammenstød - af hensyn til situationen, siger de lokale albanske myndigheder.
I provinshovedstaden Pristina er butikkerne blevet tømt; alle har hamstret mel, olie og sukker. Allerede torsdag aften var det svært at finde benzin, og bilisterne ventede tålmodigt i flere timer for at få tanken fyldt op.

© 1998 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her