Læsetid: 2 min.

Et krimikursus er ikke nok

4. marts 1998

Krimien trænger måske til en fornyelse, men den skal ikke komme fra velmenende 'seriøse' forfattere, som tror, at en krimi kan de altid fyre af

Krimi
Jeg hang cottoncoaten på bøjle, ved vinduet, hvor jeg løftede op i nogle persienner. Hun førte hånden op til ansigtet og åndede tungt, hun trykkede kindbenene sammen i et lidt sødladent smil, jeg kunne ikke få en strofe ud af munden.
De var på en vis afstand på vej hen imod mig, de optrådte som to fremmede dyr, der møder hinanden på en sti og anspændt udveksler tegn. Jeg lagde Niels i seng på sit værelse, forklarede hans handlinger i det bedste lys, der efterlod min mor og jeg i en slags permanent venteposition.
Stefan sænkede pludselig farten i bilen på Strandvejen og betragtede hendes lille figur, der hurtigt forduftede i bakspejlet og havde ondt af hende. Hans navn stivnede i min hals ...
Ovenstående uvenlige cut-up sammenstykning af Stig Dalagers krimi-prosa er desværre ikke virkelig unfair. For så klicheret, sprogligt fejlfyldt, urytmisk og misforståeligt kommateret, og stort set lige så episk usammenhængende og psykologisk forvrøvlet er Fanget - og alle sætningerne står der sgu!
Dansk kriminallitteratur lider måske nok - og af visse gode grunde - under en tillidskrise vis à vis publikum og kritik, og kunne godt trænge til vitamintilskud og nyt blod. Fanget illustrerer med al tydelighed, hvorfra fornyelsen ikke kan eller skal komme: fra velmenende 'seriøse' forfattere der allerede skriver mere end deres talent berettiger til, og som tror, at en krimi kan de sgu da altid fyre af.

Leddeløst plot
Et leddeløst plot fuldt af nødtørftige forklaringer, sammenhaspede tilfældigheder og singulært glimtende intrige-vink med en vognstang; en jeg-fortæller, der klynker sig igennem sin selvpåførte lidelseshistorie - mistænkt for mordet på sin eks-kone - kender alt til ting, han ikke kan vide noget om, og som er så humorløst ucharmerende, at man efter bare tretten-fjorten sider har mistet enhver interesse for hans sag og dens helt uspændende udvikling.
Og så selvfølgelig det obligate stakkels barn, som påføres alskens lidelser, fysisk som psykisk, af egoistiske for-ældre, koldt bureaukratiske institutionsrobotter, ja af selve livet sgu. Det er til at blive dårlig af ...
Jeg afholdt engang et universitetskursus om krimier, og var da til slut så uforsigtig at erklære, at nu burde deltagerne jo selv kunne skrive en krimi, og at en sådan pastiche-fiktion efter min mening kunne være lige så teoretisk velinformeret som f.eks. en normal og dydig Sherlock Holmes-analyse. Et par studenter tog mig på ordet, og resultatet var da betydelig bedre end Dalagers. Ikke at jeg mener Dalager skulle tage et kursus i genren, slet ikke, han bør tværtimod holde sig langt væk fra den. Lige så langt væk som jeg hermed anbefaler mulige interessede at holde sig fra Fanget.

*Stig Dalager: Fanget. 184 s., 225 kr. Forlaget Holkenfeldt 3

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu