Læsetid: 4 min.

Krisen står for døren i Hong Kong

9. marts 1998

Hong Kong lider af samme problemer som nabolandene i Sydøstasien, bl.a. for hurtig, ukontrolleret vækst, og krisen truer

HONG KONG
Det store spørgmål for Hong Kong er, hvordan den økonomiske krise i Sydøstasien vil påvirke Kina.
Landet lider under de samme problemer som de sydøstasiatiske nabolande: for hurtig, ukontrolleret vækst, uansvarlige spekulationsinvesteringer og et ineffektivt banksystem, der ikke formår at udlåne de store investeringssummer, så de kan forrente sig.
Dertil kommer massiv korruption, tabsgivende statslige virksomheder, som nu må tilpasse sig det frie markeds vilkår, samt landets yderst særegne blanding af kapitalisme og kommunisme. Den gamle marxistisk-leninistiske tænkning er så dybt rodfæstet, at den ikke kan afskaffes fra den ene dag til den anden.
Problemet for valutaspekulanterne er, at den kinesiske valuta i princippet er umulig at spekulere imod, fordi den kun kan veksles i forbindelse med en forretningstransaktion. En kinesisk sparer må altså ikke veksle sine yuan til en udenlandsk valuta, som han har mere tillid til.

Kina under pres
De seneste måneders begivenheder i Sydøstasien vil efter al sandsynlighed gøre de kinesiske ledere endnu mere skeptiske over for tanken om at åbne deres finansmarkeder for den globale kapitalismes sofistikerede spekulanter.
På lidt længere sigt vil Kina dog komme under et voksende pres for at devaluere sin valuta og især reformere sit økonomiske system. Selv om landene i Sydøstasien konkurrerer med Kina om de samme eksportmarkeder, gør deres økonomiske kaos stadig Kina attraktivt for udenlandske investorer.
Men når den værste storm har lagt sig, vil disse lande prismæssigt kunne konkurrere med kinesiske producenter på helt nye vilkår. De reformer, der nu gennemføres, vil også på længere sigt styrke deres økonomiske system, mens Kina fortsat har et gigantisk reformarbejde foran sig.
De kinesiske ledere har slået fast, at de absolut ikke vil devaluere - men mange finanseksperter mener, at de efterhånden vil blive tvunget til det.
Hvis Kina virkelig ønsker at blive fuldt integreret i den globale kapitalisme, er det nødt til på et tidspunkt også at åbne sine finansmarkeder, selv om landet derved bliver sårbart over for angreb fra verdens valutaspekulanter.

Hong Kong godt rustet
Sidste sommer blev Thailand, Indonesien, Filippinerne og Malaysia ofre for massive spekulationsangreb, og de store bobler, der var opstået i deres hurtigt ekspanderende økonomier, blev punkteret. I august kom turen så til Hong Kong.
Med 70 milliarder US-dollar i pengekassen og en binding til dollaren, som havde fungeret udmærket siden 1983, samt en kompetent økonomisk administration fremstod Hong Kong som en næsten uindtagelig borg sammenlignet med de sydøstasiatiske lande.
Netop derfor blev byen betragtet som en attråværdig skalp for de regionale og globale valutaspekulanter, der sad og udtænkte deres planer foran Reuter-skærmene og i mødelokalerne.
Når man angriber en valuta, som har vist tegn på svaghed, består taktikken i at låne store summer i denne valuta og derefter sælge den. Samtidig sælger man aktie-optioner short, dvs. tegner kontrakt med købere, som forpligter sig til efter en vis tid - f.eks. et par måneder - at betale en på forhånd aftalt pris for aktierne.
Hvis landets centralbank ikke er dygtig nok, opstår der en tillidskrise, som efterhånden påvirker børsen negativt. Valutaen og børsen bryder sammen, og spekulanterne får to store gevinster: Devalueringen mindsker omfanget af deres valutalån, og køberne af aktie-optionerne tvinges til at betale overpris for deres aktier.
Det er i store træk, hvad der skete i Thailand og Indonesien. De to landes centralbanker blev tvunget til at lade valutaen flyde, hvilket for dem var det samme som en svimlende devaluering. Resultatet var, at deres økonomier faldt som dominobrikker.
Problemet med Hong Kong var, at byens "centralbank", Hong Kong Monetary Authority (HKMA), har et stort budgetoverskud, dækning for hver eneste HK-dollar i amerikanske dollar, lav inflation og en langt sundere betalingsbalance end mange lande i regionen.
Som et af verdens finanscentre har man også større erfaring i, hvordan den globale kapitalisme fungerer, og bedre styr på, hvilke nye tricks den kan tænkes at have i bagagen.
I december 1996 indførte HKMA desuden et system, der gør det lettere at overvåge store valutatransaktioner. Det betyder, at man bedre kan identificere og afværge valuta-angreb på et tidligt tidspunkt.
Da angrebet kom, svarede HKMA igen med at forhøje renten for at straffe spekulanterne. Valutaen klarede den første storm, og det blev ikke nødvendigt at devaluere. I stedet var det spekulanterne, der tabte, fordi de nu blev tvunget til at betale langt højere renter på deres lån.

Opskruede huspriser
Derimod havde renteforhøjelsen en alvorlig bivirkning. Hjertet i Hong Kongs økonomi er fast ejendom, og de enormt opskruede priser på huse og grunde er byens akilleshæl - en potentiel boble, der venter på at blive punkteret.
Efter renteforhøjelsen blev Hong Kongs i forvejen astronomisk dyre ejendomme så kostbare, at selv de mest modige spekulanter begyndte at miste selvtilliden. Ejendomshandelen tog af, og priserne begyndte at falde. Siden november sidste år er de i gennemsnit faldet 30-40 procent.
Og da 70 procent af de børsnoterede selskaber i Hong Kong tjener alle eller en del af deres penge på fast ejendom, har ejendomsmarkedets deflation påvirket hele byens ellers så hyperaktive økonomi.
Folk køber ikke så meget tøj og færre computere, og de spiser sjældnere på restaurant. Økonomiens hjul snurrer langsommere, og forretningsmænd får problemer med at betale deres gigantiske huslejer og store lån.
Krisen står for døren. For nylig advarede Den Internationale Valutafond (IMF) om, at Hong Kongs økonomiske problemer kan blive endnu værre. Hong Kongs nye leder, Tung Che-hwa slog for nylig fast, at administrationen ikke har til hensigt at opgive tilknytningen til US-dollaren og devaluere valutaen. Men presset på HK-dollaren er der stadig, og det bliver stærkere og stærkere.
Overalt i Hong Kong har forretningerne store udsalgsskilte fremme i vinduerne. Ejendomsmæglernes kontorer står tomme, fordi flere og flere potentielle sælgere har besluttet sig for at vente, til priserne begynder at stige igen.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her