Læsetid: 5 min.

En kritikløs dyrkelse af fortidens helte

11. marts 1998

Rocken er hendøende i et kreativt koma, mens jazzen vender tilbage, genfødt og fornyet i forskellige blandingsformer

Kommentar
Da dette års Venue-festival, en tilbagevendende begivenhed for rock og elektronisk musik, valgte at lade jazzgruppen Thomas Hass Quartet gå på scenen i Mantral Tivoli Jazzhouse, var det udtryk for en tendens, vi har set et stykke tid: Jazz er igen ved at finde vej til et ungt publikum, der traditionelt har været til rock. Men den rockmusikalske genre, som har betydet så meget for generationer af unge, ligger hendøende i et kreativt koma. Tilbage er en kritikløs dyrkelse af fortidens helte med Oasis som det kvalmende højdepunkt.
Derimod har 90' ernes teknologiske musikrevolution medvirket til at skabe fornyet interesse for jazz. Det startede med acid jazz og hip hop, og nu har trip hop og drum' n'bass taget jazzens lyde, melodier og rytmer til sig som en del af det kunstneriske udtryksmiddel. Herigennem har jazzmusikken også set sin fornyelse og er trådt ud af rockens skygge med masser af ny energi.
En af techno-musikkens pionerer, amerikaneren Juan Atkins, udtalte engang, at "jazz is the teacher." At det skulle blive den moderne, teknologiske musik, som for alvor har medvirket til at få jazzmusikken tilbage i stadig flere unges bevidsthed, er logisk, men ikke musikalsk logik.

Elektronisk jazz
Her vil mange umiddelbart opfatte den elektroniske musik som en kold, industriel og - i jazzkredse - hvid mands musik, uforenelig med jazzens sjæl. Men techno-musiken har i løbet af 90'erne forgrenet sig i mange retninger, og i dag har musikalske ægteskaber imellem trip hop, drum'n'bass og jazz vist sig at være lykkelige forbindelser.
Hvor Oasis og mange andre rockgrupper lyder som tomme efterligninger af fortidens stjerner, har unge jazz- og techno-musikere skabt en ny lyd, vi kan kalde elektronisk jazz. Technoens rytmer kombineres med jazzens musik eller omvendt: jazzrytmer samples og nye melodier bygges på - John Coltranes "A Love Supreme" fra 1964 er et typisk eksempel på et nummer, som er blevet samplet flere gange.
Flere pladeselskaber på den dominerende, engelske scene for elektronisk musik har fået en forkærlighed for jazz, især Talkin' Loud, Ninja Tune og Mo Wax.

Drum'n'bass - og jazz
Trip hop og drum'n'bass er som acid jazz begge opstået i England i løbet af 90'erne. Fra trip hoppens start var jazz en hyppig og vigtig ingrediens. Blandt kunstnere hos Mo Wax er bl.a. Attica Blues, hvis navn er taget fra en Archie Shepp plade fra 1972. Gruppen, som er nogle af triphoppens pionerer, fremfører på Blueprints en moderne free form jazz med gulvbas, hip hop-rytmer og åndeløst smukke strygerarrangementer. I forgrunden har Attica Blues den kølige sangerinde D'Afro, som giver mindelser om Billie Holiday.
The Herbaliser udgives af Ninja Tune og har besøgt Danmark flere gange, bl.a. under Copenhagen Jazz Festival. På "Blow Your Head-phones" præsenteres her en mere traditionel cocktail af hip hop, trip hop og jazz, men udført med større sans for originalitet end hos de kendte jazz-hoppere Us3. Funkrytmer og samplinger blandes med vokalrap og blæseinstrumenter i en række afvekslende numre, hvor spilleglæde og spontaneitet ligger til grund for fremdriften og det jazzede groove. Bedst er The Herbaliser dog live, hvor de medbringer en swingende blæsersektion, bestående alt- og tenor-saxofon, trompet og trombone.
Roni Size & Represent udgives af Talkin Loud og er med New Forms blevet det helt store stjerneskud på den frembrusende drum'n'bass scene, også benævnt jungle.
Netop jazz og drum'n'bass har vist sig at passe fortrinligt sammen - især har de skæve og akavede rytmer i drum'n'bass flere lighedspunkter med 50'ernes heftige bebop-jazz. Dette kommer til udtryk på New Forms, hvor musikkens kerne er ægte instrumentering som trommer, guitar og gulvbas. Den er herefter blevet trukket igennem den højteknologiske kværn af junglesnedkeren Roni Size, som har tilsat lydcollager og effekter. Tillige er jazzens opretstående bas skubbet helt frem i billedet, hvorved den skaber en uset cool og kraftfuld bund i musikken.
Er der noget, der kendetegner den opblomstrende elektroniske jazzscene, er det brugen af gulvbas, som via techno-musikken har fået sin store renæssance her i 90'erne. De her nævnte eksemplar er bare toppen af isbjerget.
Endnu har vi kun set små skridt i retning af en scene for elektronisk jazz i Danmark. Digteren Peter Laugesen har optrådt live med sin trio Mind Spray, bestående af jazztrompetisten Lars Vissing og dj'en Anders-Peter Andersen. Og bassisten August Engkilde (fra bl.a. Thomas Hass Quartet) har samarbejdet med det elektroniske kunstnerkollektiv Superflex omkring cd'en Warum sollten wir Angst vor grossen tieren Haben? Denne cd er en tilbagelænet, ambient collage, hovedsagelig bestående af lydoptagelser fra dyr i Afrika, tilført August Engkildes karakteristiske basspil.

The rebirth of cool
Techno-miljøet i Danmark er stadig småt og indspist, men i takt med at publikum og musikere forlader den synkende rockskude, vil vi også i Danmark opleve mere elektronisk jazz.
Jazz er med andre ord på ny blevet en inspirationskilde for nutidens moderne musikere. Forklaringen herpå skal findes i jazzmusikkens kvalitative integritet, der ikke kan sammenlignes med rockens til tider infantile og simplificerede univers.
Dego fra den jazz-influerede drum'n'bass gruppe 4 Hero udtalte i august 1997 til det engelske musikmagasin Muzik: "Jazz er basis for alting. Det er musik med en fri form... Alle kan lide en form for jazz. Selv når jeg indspiller en plade og jazz ikke er i min bevidsthed, kan man sammenligne, fordi jazz gjorde det hele først".
Dj Anders, der hver onsdag vender jazzplader på Stereo Bar i København, siger at "jazz har været på vej ind siden acid jazzen opstod i Londons danseklubber for 10 år siden." Dj Anders mener, at der er mange flere musikalske aspekter i jazz end i rock: "Den breder sig ind i andre musikformer og giver derfor musikeren større frihed til bl.a. at improvisere. Dertil kommer, at jazzmusik swinger bedre end rock. Det er lettere at sample en trompet og få den til at lyde godt, fremfor en guitar."

Jazzen i det ny årtusind
Naturligvis er ikke alt elektronisk jazz lige vellykket, men genopdagelsen og fornyelsen af jazzmusikkens rigdomme markerer et befriende spring ud af 80'ernes musikalske spændetrøje. Et årti, hvor næsten hvert et ungdomshybel genlød af den ene eller anden form for selvtilfreds, navlebeskuende eller deprimeret guitarlir.
Jazz har igennem dette århundrede vist sig bæredygtig alene på sin kvalitet og har substans nok til at klare sig i fremtiden. Det er mere end man kan sige om rocken. Den ligger ved indgangen til år 2000 underdrejet i skyggen af jazz og techno, og det er svært at se, hvordan den igen skal finde vej ud i kreativitetens lys.

*Elektronisk jazz: Attica Blues: Blueprints (Mo Wax, 1997)

*The Herbaliser: Blow Your Headphones (Ninja Tune, 1997)

*Roni Size & Represent New Forms (Talkin Loud, 1997)

*Superflex: Warum sollten wir Angst vor grossen Tieren Haben? (Superflex Music, 1998)

Klassisk inspirerede jazzplader (et udvalg):
*Miles Davis: Kind Of Blue (1959)

*Sun Ra: India (1959)

*Oliver Nelson: Blues And the Abstract Truth (1961)

*John Coltrane: A Love Supreme (1964)

*Miles Davis: Bitches Brew (1970)

Thomas Tiedje er cand. mag. i kultur og formidling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her