Læsetid: 5 min.

Kulturkamp på en tallerken

18. marts 1998

Iranerne må ikke se vestligt tv eller eje en parabol. Men de gør det alligevel

Derude
TEHERAN - Afshin kan stadig huske rædslen den aften, det bankede hårdt på hans dør i Teheran. Der sad han godt omtåget i en opiumsrus sammen med en ven, og hans første tanke var: politiet!!! efterfulgt af en horror-movie-inspireret associationsrække af afhøringer og det, der er værre.
Lynsnart gennemgik han sit hjem for forbudte genstande. Opiumstågerne blev forsøgt gennet ud af køkkenvinduet på bagsiden af huset, og den to-liters hjemmelavede rødvin forsvandt ned i køkkenvasken med lange gurglende strubelyde fra flaskehalsen. De to videobånd, der lå ved fjernsynet, røg ind under armen og så afsted: op ad trappen, ud på taget, hen til aircondition-skabet, op med lågen, ind med båndene og ned ad trappen igen.
Bankeriet på døren og - vil Allah vide - i brystet på Afshin fortsatte en halv times tid, før dramaet blev afblæst. Det viste sig - fortæller Afshin fnysende - at være en emsig VVS-mand, der klokken midt om natten absolut ville ind og tjekke lokumsafløbets almentilstand i nabolejligheden.
Denne gang gik det godt, men episoden er hverdagskost for den forbudsplagede iranske befolkning, der hverken må drikke, ryge opium eller se film fra Vesten.
Det gør iranerne nu alligevel, for som de siger, når man spørger dem: forbud er til for at blive overtrådt. Sådan er den menneskelige psyke ganske enkelt indrettet. Men hvad var det dog for videoer, der røg en tur i luftkøleskabet på taget? Klistrede pornofilm? Perverteret splattervold? Næ, det var såmænd Ghost med Demi Moore og Rocky med Sylvester Stallone.
Afshin ved selvfølgelig godt, hvorfor de er forbudt. I Ghost elsker Demi Moore med sin mand, der er død, men går igen. Og i Rocky mener han at huske noget om, at "Stallones kone bliver voldtaget og dræbt", men han er ikke helt sikker. Det er længe siden nu, og der er løbet mange forbudte filmscener ind på hans nethinde siden.
Uanset hvem man spørger i Teheran, så har de set mindst en amerikansk film. Et par unge fyre nævner i rækkefølge Sylvester Stallone, Schwarzenegger, Mel Gibson og Kevin Costner som deres skuespiller-idoler, og selv om de mest ser tyrkiske kanaler, så kender de også både CNN og BBC. Men Titanic? Nej, den har de ikke hørt om endnu.
Det er strengt forbudt at have en parabol siddende på huset, men da det endelig lykkes at finde frem til en parabolforhandler, lyder hans bud, at 60 procent af alle husstande i hans kvarter har paraboler. Folk har bare lært at skjule dem.
Det tager en rum tid at støve en parabolforhandler op i Teheran, for ingen parabolsælger med sin fornuft i behold, kunne få den vanvittige tanke at skilte med sin forretning.
Den første, som min ven kører mig hen til, er lukket. Den næste nægter kategorisk at tale med en journalist, uanset antallet af anonymitetsgarantier. Først da vi til-fældigt falder ind hos en videoforhandler, der præsenterer sig som Farydoon, går der hul på bylden.
På hylderne står alt det tilladte: tegnefilm fra Walt Disney, Askepot, Aladdin, Winnie the pooh og Donald's Birthday Bash og dokumentarprogrammer om naturparker og de Caraibiske øer. Dem taler vi lidt om, før vi arbejder os ind på det forbudte område. Hvordan får man fat på de illegale film? Jeg er heldig. Farydoon har ikke de store problemer med at afsløre den lyssky del af sin forretning.
Først fortæller han, at han har de illegale videoer derhjemme, hvilket i sidste uge, da politiet kom og gennemrodede hans forretning, sparede ham for en tur i spjældet og en lukket forretning. Han kan skaffe både Batman, Mr. Bean og Top Gun, hvis det har interesse. Hvorefter han med et smørret grin svarer: "Her!" på mit spørgsmål, hvor man køber paraboler.
Og nu bliver man sat ind i en større videnskab. For er der nogen, der kender de seneste, raffinerede parabolmodeller, så er det iranerne. Tiden er åbenbart forlængst forbi, da en parabol var en forvokset dyb tallerken på husmuren. Nu kan man få små, diskrete gardinparaboler, som sættes op inde i lejligheden, på gardinet, som navnet antyder, hvorfra de kan fjernes efter endt smugkig på skærmen.
Den store skramlede model, hvortil i sagens natur også er knyttet den største risiko, koster sølle 2000 kroner, mens gardinmodellen løber helt op i 42.000 kroner! Den er der heller ikke mange, der har råd til, men de har den, Teherans illegale dish-sælgere, der efter Farydoons udsagn tjener fedt på gesjæften.
"Det er som enhver anden illegal beskæftigelse en rigtig god forretning," siger han og betror os, at han ikke selv ser film.
"Det interesserer mig ikke," siger han og tilføjer, at han ikke har meget tilovers for forbudet mod vestlige film og tv-programmer.
"Når noget er forbudt, vil alle have det. Det kunne lige så godt være legalt," siger han.
Den holdning deler en af Irans prominente kvindesagsforkæmpere, Faezeh Hashemi. Hun er datter af en af landets mest magtfulde ayatollaher, Hashemi Rafsanjani, der var præsident i otte år indtil 1997, og i kraft af faderens magt tør hun være mere provokerende end gennemsnittet.
"Forbud er ikke den rigtige måde at dæmme op for kulturelle angreb. I stedet for at reagere passivt med forbud burde vi reagere aktivt ved at skabe et alternativ, som automatisk ville få vores unge til at fravælge de vestlige programmer. De unge vil have action? Fint, det kan vi godt give dem i en krigsfilm, der ikke overtræder vores religiøse tro," siger Faezeh Hashemi, der har beige ruskindsstøvler, forvaskede jeans og en moderne stribet skjorte på under sin lange sorte iranske klædedragt, chador'en.
Og man skal endelig ikke tro, at iranerne råt sluger alt, hvad der er vestligt. Mange af dem er enige i, at vestlig kultur ofte overskrider deres egne kulturelle og traditionsbestemte grænser. De kan eksempelvis ikke lide, at kærlighed reduceres til et spørgsmål om fysiske drifter.
Som tæppehandleren Ali siger: "Baywatch bryder jeg mig ikke om. Hvad er det andet end en masse perfekte kroppe?"
Nej, hvad skal man med det...

*Denne artikel er led i en serie reportager om Iran i forandring. De foregående blev bragt 4., 9., og 14. marts. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her